I slutningen af januar blev Niklas færdig med sit studium på Ålborg Universitet . Det måtte vi selvfølgelig hjem og fejre. Ganske kort forinden, fik vi et opkald fra Olivia og Niklas. De ville fortælle os, at Olivia er gravid – wow sikke en nyhed!!!
Vi satte os ind i et stopfyldt fly i Malaga, fik meget turbulens og en ordentlig rystetur indtil flyet var et godt stykke nord for Pyrenæerne. 3 1/2 time efter boarding steg vi ud af flyet i Kastrup. På vejen til udgangen lød det pludselig
– Hva’ f’aen hej Carl og hej Pia
Det var Ude og Bodil, der havde besøgt os i Alicante i starten af December. De var nu på vej ud til gaten til en 5 ugers lang rejse til Sydamerika. Vi nåede at sige ej hvor mærkeligt, kramme goddag, udveksle seneste nyt, tage en selfie, og kramme farvel, inden vi hastede videre.
Vi havde ikke været i Danmark i over 4 måneder. Underligt at være tilbage. Mærke kulden, kunne relatere til menneskerne omkring sig og forstå hvad der blev sagt.
Vi tankede op på vores rejsekort. Nøjagtigt ligeså besværligt som vi huskede det. Heller ikke DSB skuffede. Toget til København var forsinket. Alt var som det plejede at være.
Sidst på aftenen trådte vi ind ad døren hos Niklas og Olivia til et veldækket bord med hjemmelavet dansk smørrebrød.
Skønt at være tilbage og være en del af alt det “sidste nye”. Det er på sådanne tidspunkter man erkender begrænsningerne i Skype, Messenger og Snapchat.
Sent om aftenen låste vi os ind i Daniel & Emilies lejlighed på Nørrebro. De var på deres årlige tur til Hong Kong. Vi kunne bo hos dem, mens vi var i Danmark.
De næste par dage ordnede vi forskellige småting, gik ture på Nørrebro og talte om, hvor forandret kvarteret er blevet.
Nu er det ressourcestærke unge mennesker, der præger gadebilledet. De fleste med en umiskendelig jysk dialekt. I Lagkagehuset på Nørrebros runddel køber de rugbrød til 39 kr, handler i den nok mest velassorterede Kvickly vi har set og besøger grønthandlerne med lange åbningstider og et stort udvalg af varer. Om søndagen spiser de brunch på cafeerne langs søerne, arbejder på sine MacBooks, hvis de da ikke passer børn eller bare snakker med veninder og venner over en kop kaffe.
Da vejret efter et par dage slog om til kulde og sne, planlagde vi resten af vintersæsonen.
Varmen i Alicante lokkede og vi ville også gerne opleve den sidste del af den spanske middelhavskyst fra landsiden.
Planen blev at flyve til Alicante, leje en bil, køre nordpå og flyve fra Barcelona til København i første halvdel af marts, hvor Pia skal til kontrolundersøgelser af hjertet. I slutningen af marts tager vi til Maastricht og genoptager sejladsen mod Middelhavet.
Planen er selvsagt med skyldig repekt for det råd Eric, havnefogden i Maastricht, gav os i en mail :
“Like always when sailing: make sure you have a flexible planning that you can easily adapt to the circumstances”.
Hej Pia og Carl – i får da oplevet lidt – og så tilbage i lille kolde Danmark for en bemærkning. Og tillykke med Olivia. 🙂 Ja – der går lidt endnu før jeg får tid til at rejse og gøre hvad jeg vil – sådan nærmest 338 dage, men så er jeg også migselv og kan gøre hvad jeg vil uden at skulle tage fri og have bøvl med en chef 🙂 Der er endnu ikke noget ny om noget klasse-/skole kammeratskabs arrangement – og det bliver spændende at se hvor du/i er i verden når 2. del engang… Read more »
Kære begge,
Hvor kan man kun nyde de velskrevne indlæg – og fryde sig over at I bare lever livet. Og imens produceres der børnebørn, indsættes nye præsidenter og jeg sidder nu og ser Asger Jensby på DR2, der forholder sig til begrebet ‘grådighed’ !!!!! Kloden drejer – lidt. Tsk…tsk…
Ellers alt rimeligt vel her. Vi har ingen børnebørn på vej – dog nu 2 hunde….
Og I er altid velkomne herude tæt ved Furesøen 😉
kh
av