Endelig klar

Sidst på eftermiddagen ankom vi med toget fra lufthavnen i Nice til den lille station Port Garavan. Den ligger på en bjergskråning et par hundrede meter over havnen. Vi steg ud af toget og gik ned mod havnen. Et stykke nede af den stejle vej, kunne vi se pladsen på bådværftet,

Heron stod der stadig.

Da vi var nået ned til havnen, gik vi hen til værftet. Det var søndag. Der var lukket. Jeg trykkede håndtaget i døren i indhegningen ned. Nogen havde glemt at låse. Døren gik op da jeg skubbede til den. Vi gik ind, forbi Barbaras søndagstomme kontor og videre ind på pladsen.  Heron stod på samme sted, som da vi var taget afsted 4 uger tidligere. Vi fandt en stige og satte den op ad agterspejlet. Et par trin oppe på stigen var der udsyn over dækket. Skruer, beslag og værktøj lå spredt på den agterste del. Som om arbejdet var stoppet uventet og pludseligt.

… hmm

Ikke optimalt. Men arbejdet var dog trods alt igang.

Det var ikke tilladt at overnatte i båden på pladsen. Vi gik igang med at finde et hotel.

Det var ikke så nemt. Formel 1 racet i Monaco var så velbesøgt, at tilskuere var taget helt ud til Menton for at overnatte der. På hotel.com meldte de fleste hoteller nu “complet”.

Vi gik hen til et hotel lige overfor værftet. Heldet var med os. Vi fik det sidste ledige værelse.

Næste morgen brasede vi med al vores bagage ind på Barbaras kontor og spurgte smilende «Hvornår kommer vi i vandet idag? »

Det var ikke sådan lige at få et svar på, men vi fik Giani “le Grand Chef” til love, at Heron ville blive søsat sidst på dagen. Resten af arbejdet kunne sagtens laves, mens Heron lå i vandet , forsikrede han. Vi havde så et sted at sove, beroligede han os og i øvrigt, afsluttede han, var han lidt forvirret, fordi han mente, vi først skulle komme i næste uge.

Vi efterlod vores baggage på Barbaras kontor og tog bussen til Monaco. Her slentrede vi rundt i nogle timer. Tribunerne og den omfattende afskærmning, der var blevet sat op til Formel 1 racet var ved at blive taget ned. Vi drak en Aperol på cafe de Paris, imens vi betragtede livet på pladsen. Her kommer de rige for at se og blive set. Indmellem så vi turister, der fulgte efter en guide med et flag og tog fotos af sig selv og deres medrejsende i de velhavendes kulisser.

En time før fyraften var vi tilbage på værftet. Hentede vores baggage på kontoret og satte os på en stol ved bordet, hvor vi havde set værftets medarbejdere holde sine pauser.

Da det blev fyraften var Heron endnu ikke kommet i vandet. Vi begyndte at lede efter et hotel. Pludselig skete der noget. To mand kom kørende i den store kranvogn. Tre mand kom og skiftede to anoder. To gik igang med at pletmale bunden og en kom og lavede slet ikke noget.

Kort efter var Heron tilbage i vandet og blev trukket over på vinterpladsen.

Næste dag lød det pludselig «Er I danske ?» fra en forbipasserende mand.

Vi fik en længere snak med danskeren, der havde sin båd liggende i Menton nu på syvende år.

Vi talte om forskellene på mentaliteten syd og nord for Alperne, og han nikkende genkendende til vores problemer med værftet.

Mens vi talte, kom en medarbejder kørende i bil. Han skulle, forklarede han, lave snedkerarbejdet, mens vi var bortrejst. Vores nye danske ven, der var flydende i fransk forklarede, at det var en misforståelse. Vi skulle, fortalte han medarbejderen, sejle til Italien om 3 dage og arbejdet skulle være færdigt inden. Nu fik medarbejderen travlt. Ved fyraften var nye lønningslister skåret til og monteret. Monteringen af klamperne ville nogen andre tage sig af, forklarede han.

Der var langt fra Heron over til bådeværftet. Så langt at vi var bekymrede for, at Heron endnu en gang var røget ud af værftets arbejdsplan.

Næste formiddag cyklede vi over til værftet, talte lidt med “le Grand Chef” og cyklede tilbage til Heron. Lidt efter kom to medarbejdere og gik igang med at udskifte klamperne.

Også de næste to dage cyklede vi om formiddagen over til værftet. Hver gang kom et par medarbejdere over til Heron kort tid efter.

Torsdag eftermiddag kunne   “le Grand Chef”  med et smil melde færdig arbejde.

Skønt endelig at kunne komme på plads og komme igang med at forberede årets togt.

Den første forberedelse – at teste ankerspillet var ikke specielt vellykket.

Ankerspillet kunne nemlig ikke låse. Det betød, at vi ikke kunne bruge ankeret.

Hurtigt op på cyklen og over til “le Grand Chef” for at forklare problemet. Næste morgen kom en medarbejder. Han baksede med ankerspillet et par timer, fik omsider skilt det ad og rensede det så for salt og grus.

High fives. Ankerspillet spandt som nyt.

Sidste forberedelse var at montere vindmåleren som Walter for fire uger siden havde hevet en mand op i masten for at afmontere. I Danmark havde vi udskiftet et leje på den og havde taget den med tilbage til Menton.

Men manden, der havde været i masten, var begyndt at køre lastbil istedet for at blive hevet op i master af Walter.

« Så jeg er nødt til at finde en anden » forklarede Walter.

Næste dag dukkede Diego op og fortalte han ville komme om eftermiddagen og gå i masten.

Fire gange nåede Diego at komme og love, at han kom om et par timer, før vi ringede til Pieretek, som Shaun kendte. Næste morgen kom Pieretek til aftalt tid. Han var en kraftig mand, som forlod sig på, at vi trak ham op i mastestolen, uden at han selv hjalp til. Kors han var tung. Vi svedte godt, mens en drejede på håndtaget på skødespillet og den anden trak i tovet, der bar Pieretek. Det lykkedes os, at få ham helt til tops. Vindmåleren blev sat på plads og vi firede Pieretek ned i sikkerhed på dækket.

En time senere var vi efter 7 1/2 måned klar til at fortsætte sejladsen på Middelhavet.

avatar
9 Comment threads
9 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
10 Comment authors
Marianne og MikkellLars Klüvervivi poulsencarlagerThue Recent comment authors
Irene Hermansson
Guest
Irene Hermansson

Vi önskar er en underbar sommar på Medelhavet.

Anette Hamid
Guest
Anette Hamid

Oj det gik da vildt stærkt med at komme i vandet, man kan kun beundre jeres tålmodighed. Mon Columbus havde samme oplevelse inden afsejling? God tur og pas på jer selv ?

Klose
Guest
Klose

Rigtig god sommer på Middelhavet. Tak for gode beretninger.

Jan
Guest
Jan

Der er mange praktiske detaljer på et skib med dertil hørende konstant vedligeholdelse. Men det er jo med til at holde sig selv igang, og det er godt i vores alder. Jeg siger pøj pøj, og ønsker jer en rigtig god sejltur på Middelhavet denne sommer.

Peter Hanstad
Guest
Peter Hanstad

I må have en pragtfuld tur videre og en rigtig god sommer

Thue
Guest
Thue

Som altid en sjov beretning – man føler næsten at man selv er med og frustrationerne i oplever forekommer som om det var vores egen båd!
Det med værftets tungeste mand der skal hejses op i masten minder jo mest af alt om molbohistorien hvor molboerne skulle jage storken ud af kornmarken 🙂
Ha en god og sikker sejlsommer i det Mediterrane!

vivi poulsen
Guest
vivi poulsen

jamen dog held og lykke med turen,jeg holder john orienteret om jeres eventyr

lLars Klüver
Guest
lLars Klüver

I har sørme en masse oplevelser – både i Middelhavet og derhjemme. Når man læser beretningerne her er det jo som at være tilstede. Håber i får nogle rigtig gode sommermåneder. Håber også du får solgt huset – kan forstå at køberen sprang fra. Og så har i allerede en lejlighed i Hellerup. Kommer du ikke til at savne Humlebæk… 😉 Kommer næsten derned af til jer om nogle uger, hvor jeg er i Lyon 🙂 Hvis vi får arrangeret noget her til efteråret og i ellers er i Danmark kunne det jo være at det lykkes at ses i… Read more »

Marianne og Mikkel
Guest
Marianne og Mikkel

Dejligt at høre. Nu er der jo gået endnu et par uger, så I må være et godt stykke nede af Italiens kyst. Men vi går ud fra, at I tager den med ro. I har jo nok hørt, at vi stadig har sommer her i DK, men der går endnu to uger før vi tager til Møn, så vi håber blot, at al det gode vejr ikke er brugt helt op, før vi holder ferie. Men mon ikke det holde. Vandet er ved at være godt varmt. Vi kommer jo nok ikke ned til jer før til efteråret. Men… Read more »