Vordingborg

Siden vi flyttede ind på båden den 1. August, har vi haft besøg hver dag og sagt en masse farveller. 

Igår sagde vi farvel til Jørgen, der var kørt den lange vej fra Helsingør til Dragør på motorcykel og sagde det allersidste farvel da Daniel & Emilie forlod os ud på aftenen. 

Næste morgen var vi tidligt oppe og noterede kl 8.08 som afrejsetidspunkt  i logbogen.

Vinden var  i vest og strømmen løb ret usædvanligt mod  syd, ovenikøbet med en fart på næsten  2 knob. 

Solen skinnede fra en blå himmel med temperaturer højt oppe i tyverne – Pragtfuldt med varmen, vi er helt klart parat til Middelhavet. 

Vi sejlede gennem store områder med blågrønalger, passerede efter et par timer klinterne ved Stevns og kunne sætte hak ved, at vi nu har passeret Køge Bugt – eller miniBiscayen som den også kaldes. 

Derfra gik det videre mod “soldaten” – en bøje der markerer indsejlingen til Bøgestrømmen. 

Her er mange lave grunde. De flytter sig – specielt meget  i stormene om vinteren – og i foråret ændres afmærkningerne så de viser de nye sejlrender. 

Vores kortplotter  havde ikke de nye afmærkninger og i kritiske situationer brugte vi iPhonen. Den app vi bruger opdaterer nemlig ændringerne løbende  (og gratis). Det er samme firma,  der leverer søkort til kortplotteren , men opdateringer på den er besværlige og koster  en mindre formue. 

Efter et par timer anduvede vi Vordingborg havn. 

Fandt en god plads i meget smukke omgivelser, hvor vi ligger med stævnen vendt mod øst og den storm, der er varslet at komme i nat. 

 

avatar
1 Comment threads
1 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
2 Comment authors
carlagerThue Recent comment authors
Thue
Guest
Thue

Ja, Bøgestrømmen er en speciel oplevelse, ikke mindst når man har indstillet dybdemåleren til at give alarm ved en bestemt minimumsdybde – så er der musik på det meste af vejen gennem strømmen. Vi sejlede igennem med 1,95 meter dybgang – og dybdemåleren viste helt ned til 1,4 meters dybde.
Til gengæld var vi iskolde da vi sejlede ud fra Vordingborg over grundene dernede – nu var vi jo blevet vant til at ”skrabe bunden” så at sige.
Vi trykker tommelfingre for at Pia nu er kureret og at turen kan fortsætte som planlagt. Thue