Spring til indhold

Vi gjorde det sgu’ 

Vi blev 3 dage i Lyon. Tiden gik hurtigt. Vi snakkede med de andre sejlere i den lille marina, lavede lidt distancearbejde med hjælp af havnekontorets hurtige og stabile WiFi forbindelse, besøgte den flotte katedral, der lå højt hævet over byen, cyklede og slentrede i området omkring gågaden Rue Victor Hugo. Om aftenen så vi de elegante lyssætninger på bygningsfacader, statuer og springvand.

Dagen før vi tog afsted påmønstrede Gitte. Hun var fløjet fra København til Lyon om morgenen – ligesom Mikkel & Marianne, der havde forladt os to dage tidligere.

Rhône er 872 kilometer lang og har sit udspring i Rhône-gletsjeren, der ligger i 2.200 meters højde i alperne i Schweiz. Den løber gennem Genevesøen, videre ind i Frankrig og ender i Middelhavet i deltaet Camargue, der ligger lidt vest for Marseille.

Vandgennemstrømningen er i gennemsnit på 1.700 tons vand – i sekundet. Det er mere end 4 gange så meget som i Saône.

Det mærkede vi tydeligt, da vi sidst på formiddagen forlod marinaen og gik fra Saône ud på Rhône. Nu var der bredere og dybere. På nogen strækninger så bredt, at vi under rorgængerens skarpe opsyn turde lade autopiloten overtage styringen.

Der er 13 sluser på den 323 kilometer lange strækning og en højdeforskel 161 meter.

Vandkraften udnyttes til at producere elektricitet af CNR  – Compagnie Nationale du Rhone – som har eneret til produktionen, driver de 13 sluser. Produktionen dækker næsten 5% af det årlige forbrug af elektricitet i Frankrig. 

Sluserne varierer i dybde mellem 9 og 23 meter, er nemme at sluse gennem og ventetiderne ikke særlig lange. Godt hjulpet af medstrømmen kunne der sejles mange kilometer per dag. Døgsmålet blev igen angivet i kilometer, i stedet for som tidligere i antal sluser

Landskabet ændrede sig. De første store vinmarker dukkede op på bjergskråningerne. På nogen af dem var store skilte med gårdens navn. Vegetationen blev mørkere i sin grønne farve. Træerne blev lavere. Nogle steder var der palmer og husene i byerne havde nu turkise eller lyseblå skodder. Vi kunne mærke, at vi var kommet til Sydfrankrig.

På blot 4 timer sejlede vi 43 kilometer, gik gennem 3 sluser og nåede til byen Les Roches de Condrieu. Her var en pænt stor marina med fine vanddybder. En del både var endnu ikke kommet ud af vinterhiet og var ubeboede. Nogle så ud til at have været beboet hele vinteren og andre var som vi på gennemrejse.

Det var blevet rigtig varmt. Få minutters gang fra marinaen lå en sø med en sandstrand og noget så eksotisk som en wakeboard trækbane. Vi sprang trækbanen over og nøjedes med at bade i det rene og klare vand. De næste 2 dage tilbagelagde vi 125 kilometer og gik gennem 5 sluser. Ved den tredje sluse så vi en måge og i de næste hele kolonier af måger.

Ingen  tvivl. Vi nærmede os havet.

Sidst på eftermiddagen nåede vi til et liggested ved byen Viviers. På kortet var angivet at vanddybden ved broen var “faible” eller lav som google translate fik det til. Vi lagde an til anduvning med en vis skepsis og en god portion håb. Næste overnatningsmulighed lå adskillige timers sejlads længere nede ad floden.

Dybden viste sig at være mere end tilstrækkelig og det gik nemt at fortøje til den temmelig vakkelvorne pontonbro.

Om aftenen spiste vi middag på en restaurant ikke langt fra Heron. Der var dækket op til den helt store pinsefest. Vi var de første gæster. Da vi havde siddet lidt kom et kraftigt skybrud. Regnen væltede ned i kraftige tykke stråler i næsten en time. Personalet tog uvejret med en ophøjet ro. Da det omsider holdt op begyndte gæsterne at komme.

Da vi forlod restauranten var festen så småt ved at starte. Fra båden kunne vi høre at den udviklede sig så muntert, at adskillige af gæsterne fik set pinsesolen danse.

Næste dag vågnede vi op til et marked på broen. Vi så den fine gamle og velholdte by. Slappede af i varmen og undersøgte tranportmulighederne til lufthavnen i Lyon, hvorfra Gitte skulle flyve hjem den næste dag. Sidst på eftermiddagen anduvede flere både. Vi faldt i snak med et ungt fransk/ hollandsk par – Sarah og Thijs. De var på vej mod Middelhavet i en sejlbåd de havde købt efter de havde besluttet at sejle på langtur. Båden havde været  i en dårlig stand, men de havde regnet med at kunne gøre den sejlklar på 6 måneder. Tidsplanen holdt ikke. Det  kom til at tage 2 år. Den 1. maj var det så endelig lykkedes dem at komme afsted.  Fra Maastricht var de sejlet samme rute som os og havde nu indhentet os.

Transporten til lufthavnen i Lyon viste sig at være lidt kompliceret.

Pinsen betød at al busdrift var indstillet og den lille bys eneste taxa svarede ikke telefonen. Vi ringede til et par andre taxaer længere væk. Heller ikke her var der nogen respons.

Det var blevet sent og der var nu igen gang i restauranten, hvor vi havde spist aftenen før. Nu var der levende musik – et tomandsorkester, der var leveringsdygtige i fransk og engelsk popmusik.

Vi gik op på restauranten, fik gennem den høje musik forklaret den flinke tjener fra gårdagens middag, at vi havde brug for en taxa næste morgen klokken 10. Han rystede opgivende på hovedet. Det kunne da ikke kunne lade sig gøre på en helligdag. Vi må have set desperate ud. Da han så vores reaktion, spurgte han en ældre mand i baren til råds. Han pegede på to mænd ved et bord længere væk. Vi gik derhen sammen med tjeneren. Da tjeneren havde forklaret vores problem tog den ene mand sin telefon frem. Foretog et opkald og talte længe, mens han så betydningsfuldt på os. Da samtalen var slut, råbte tjeneren tværs gennem en “Happy Birthday” fællessang, at der ville være en taxa til os næste dag klokken 10.

Og ganske rigtigt.

Næste morgen lidt før klokken 10 holdt områdets formenlig eneste taxa ud for restauranten. Gitte hoppede ind og blev kørt til togstationen, der lå 15 kilometer væk.

Vi gjorde klar til afgang. Efter 30 minutter var vi let og håbede at  nå til Avignon lidt over firs kilometer nede ad af floden.

Vi SMS’ede til Sarah og Thijs, at vi havde ændret vores plan og nu også var på vej mod Avignon.

Ved dagens anden sluse indhentede vi dem og slusede igennem sammen. Da vi kom ud tog strømmen til i styrke. Med en fart på 19 km/t følte vi os nærmest flyvende ned mod Avignon.

Indsejlingen til Avignon var imponerende.

Fra floden kunne vi se det gamle pavepalads. Et par hundrede meter før vi liggestedet, passerede vi Bénézets bro, hvor den ene halvdel mangler. Broen er kendt fra børnesangen “Sur le Pont d’Avignon”. Titlen burde dog have været “Sous le Pont d’Avignon”, fordi dansen foregik under og ikke på den ret smalle bro. Den manglende del af broen forsvandt ved en oversvømmelse i 1669, der var forårsaget af en klimaændring i Europa i ’den lille istid’ der varede fra 1300 tallet til 1850’erne.

I 1309 flyttedes pavesædet fra Rom til Avignon. 7 Paver nåede at residere i pavepaladset før sædet i 1377 flyttede tilbage til Rom. Byen forblev under Pavens kontrol indtil revolutionen i  1791, hvor den blev en del  af Frankrig.

Bymuren er helt intakt og den gamle bykerne indeholder velholdte fine huse, gågader med flotte forretninger, restauranter, cafeer og museer. Desuden er der en del teatre i byen, samt Opera Grand Avignon, der har sit eget balletkorps.Vi blev i Avignon i 4 dage og sejlede så ud på den næsten 100 kilometer lange strækning til Port Saint Louis du Rhône.


Vi havde planlagt vores afgang efter åbningstiden for broen til Port Saint Louis du Rhone. Planen holdt og vi fik en ventetid på kun 15 minutter.

Efter at have sejlet 2.551 kilometer tværs gennem Europa og  gennem 254 sluser sejlede vi sidst på eftermiddagen gennem den sidste sluse og ud i Middelhavet.

Da vi kom ud gav vi hinanden en ‘high five’ og sagde:

”Vi gjorde det sgu”!!!

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
16 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Mikkel og Marianne
Mikkel og Marianne
11. juni 2017 20:28

High five herfra også. Godt sejlet! Har I fundet ud af om I drejer mod styrbord eller bagbord, når I fortsætter?

Ulla
Ulla
11. juni 2017 20:30

Hvor er I bare seje? God vind fremover ?

Anna
Anna
12. juni 2017 4:15

Godt gået ! En fantastisk rejse at følge ….I er da så vildt seje. Man får virkelig udlængsel 🙂 Bon voyage! !

Michael Westen-Jensen
Michael Westen-Jensen
12. juni 2017 7:47

Hvor er det både hyggeligt og spændende, at læse jeres rejsebeskrivelser
Bare til info, hvis I møder inidianere, så er det, fordi I er kommet til Amerika 🙂

Mange hilsner Michael 🙂

Dennis Winther Jørgensen
Dennis Winther Jørgensen
12. juni 2017 10:27

Gu gjorde i så. Respekt herfra. Lang rejse, mange dejlige oplevelser. Herligt at sidde med på rælingen og fortsat god tur. Kh Dennis

Peter Rasted
Peter Rasted
12. juni 2017 13:17

Godt klaret og til lykke med det! Den bliver sej hjemad, når I skal sejle modstrøms, men jeg har et par gode råd til, hvordan I kan løse det.

Svante Svanhof
Svante Svanhof
12. juni 2017 13:45

I er sgu seje, godt gået, nu skal I så bare have mast på og sejlene frem, så I rigtig kan komme ud at sejle. Det har været spændende og lærerigt at følge med i jeres færden, jeg tror dog ikke at jeg vil gøre jer kunsten efter, i hvert fald ikke med Tuuli, hun stikker for dybt. Fortsat god vind !!

Jan Greisen
Jan Greisen
12. juni 2017 16:25

Også high five fra mig. Meget velskrevet og spændende tur beretning om jeres flod-kanal sejelads. Glæder mig meget til, at høre om jeres Middelhavs odyssé.

Pia Køppen
Pia Køppen
12. juni 2017 19:06

Kære Pia og Carl.

Godt gået … og fantastisk at I har gennemført med de store og mere alvorlige udfordringer, der har været undervejs.
Knus og Kh Pia

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
16
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Tag med

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Du er velkommen til at læse og se de nye her på sitet.

Du kan også abonnere. Så får du en mail, når der er en ny. 

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Tag med

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Du er altid velkommen til at læse og se de nye her på sitet.

Du kan også abonnere. Så får du en mail, når der er en ny. 

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Det er ikke særlig nemt at betale Tepai afgiften online. Den officielle manual blev sidst opdateret i maj 2019. Siden er der lavet en del ændringer.

Her er, hvad der virkede den 16. August 2022 og den 15. Maj 2023

Start med at ansøge på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Du kan checke om din ansøgning er godkendt ved gå til forsiden (Der hvor du startede)

Din nye ansøgning står nu nederst på listen. Scroll til højre. I den sidste kolonne står nu´New´.

Efter et par minutter (nogen gange et par timer) får du en mail med to vedhæftede filer. Den ene ‘Application form´ er din ansøgning. Den anden ´ePavorolo´er dine betalingsoplysninger. Tag et print af den sidste og tag den med på et posthus eller i bank, hvis du helst vil betale din Tepai dér. 

Hvis du ikke gider bruge din tid på at finde et posthus eller en bank og stå i kø et par timer, kan du betale online.

Log ind i din netbank. 

Udfyld nu betalingsanmodningen sådan

Beløbsmodtager

IBAN:

GR1201000230000000481090510

Navn :

International Authority for Public Revenue (AADE)

Adresse :

Sina 2-4

By og Postnummer :

106 72 Athens

Meddelelse til beløbsmodtager 

Den 20 cifrede ´Administrative fee code` som du finder i filen ePavorolo. Det er vigtigt at du ikke indsætter andet end de 20 cifre.

Beløbsmodtagers bankforbindelse

Bankens Bankkode :

BNGRGRAA

Husk at angive, at du vil betale i EURO.

Betaling gennemføres kl 15.00 CET.

Log efter en time eller to ind på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Nederst til højre står nu ‘Paid’.

…Voila

Du kan gemme filen i Pdf format. Vis den så på din mobiltelefon, tablet eller PC, hvis du skal dokumentere, at du har betalt din TEPAI. Du kan selvfølgelig også lave et print af den.

P.S.

Hvis du af en eller anden årsag ikke modtager en mail med ansøgning og betalingsoplysning eller får din betaling retur, kan du forsøge at gennemføre betalingen med koden, der begynder med RF og efterfølges af 23 cifre.

Den står  webformularen i kolonnen til venstre for kolonnen, hvor der står ‘New’.