Vejret

Læsetid : 1 minute

I midten af november kom der pludselig et omskift i vejret. Det blev gråvejr, blæsende, dagstemperaturen  faldt til 18- 20 grader og det blev koldt om natten.

Byens store strand blev pludselig næsten øde. Vi syntes vi var ret seje, da vi gik i vandet,  der nu var varmere end luften.

Turisterne på Esplanaden gik fortsat med bare ben, korte bukser og  T-shirts – letkendelige fra spaniolerne, der til gengæld var klædt som om det var isvinter.

Vi skiftede til lange bukser, købte varmere overtøj og indstillede os på, at nu var sommeren slut.

Efter et par dage vågnede vi op til sol fra en klar blå himmel. Over middag fik solen kraft og om  eftermiddagen gik vi på stranden.

Nu var der mange mennesker her igen

Men selvom solen varmede godt som på en fin dansk sommerdag var vandet stadig varmere end luften.

Del på 

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin