Spring til indhold

Travemünde

Vi læste  vejrudsigten for mandag grundigt og besluttede at sejle til Travemünde om søndagen.

Travemünde ligger ved udmundingen af floden Trave og er Tysklands største østersøhavn med færgeforbindelser til Sverige, Finland, Rusland, Estland og Lithauen.

Det var her Thomas Mans familie  Buddenbrooks havde sin sommerresidens. Byen virker fortsat som en mondæn ferieby med en flot badestrand, patricia villaer, restauranter, smykkeforretninger, tøjbutikker og hoteller.

Vi fandt nemt Boebs Werft,  et gammelt velrenommeret bådværft med egen havn.

Næppe var vi anduvet før en fiskebåd med dansk national flag og tysk gæsteflag sejlede ind i havnen.

Ikke nok med at den var dansk. Den var også fra Humlebæk.

Mystisk

Båden viste sig at tilhøre Søren. Han har ligget med sin båd i Humlebæk i et par år uden vi har lagt mærke til hinanden. Nu var han på vej hjemad, efter at have sejlet  næsten 4 måneder på kanalerne i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.

Vi fik gode snakke, tips om kanalsejlads, spiste middag sammen  og fik lov til at låne hans kort og pilotbøger over kanalområderne.

Tirsdag morgen sagde vi farvel til Søren, fik besøg af en svend og en lærling , der skulle lave køleskabet og mens de gik i gang med arbejdet,  sejlede vi over til kranen, hvor 3 unge mænd startede afrigningen.

Der var nu 5 mennesker foruden os om bord. Selv om det hele   mindede lidt om scenen “Crowded Cabin” i Marx Brothers  filmen “a Night at the Opera” var der system i tingene.

Det gik dog en hel del nemmere med afrigningen end reparationen af køleskabet.

Svenden kunne ikke finde fejlen, kløede sig i nakken, testede ledningsføring, termostat og relæ, ringede på mobiltelefonen,  sendte lærlingen afsted efter værktøj  og stak en gang imellem hovedet  op i cockpittet for at spørge om et eller andet.

Til sidst lykkedes det ham at lokalisere fejlen. Problemet var afbryderen på hovedpanelet. Da han havde mast lidt med den, kørte komressoren igen. Der kan ikke skaffes en ny afbryder før om en uge. Det er lidt længe at blive liggende her på grund af det.  Vi prøver derfor at finde en elektriker længere nede på ruten.

De 3 unge mænd fik masten af, og brugte et par timer på at pakke riggen sammen.

I morgen tidlig får vi besøg af en mekaniker, der vil give motoren et hurtigt eftersyn.

Og derefter er vi parat til kanalerne.

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
4 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Michael Westen-Jensen
Michael Westen-Jensen
6. september 2016 17:30

I får sørme’ set en masse dejlige steder 🙂

Svante Svanhof
Svante Svanhof
7. september 2016 7:07

Ak, ja, jeg har også haft allehånde mystiske problemer med elektrisk udstyr, som alle har stammet fra dårlige forbindelser i hovedpanelet. Alting korroderer åbenbart på en båd, så man skal være efter stikforbindelser og iblandt skifte kontakter (jeg skiftede hovedpanel med 12 kontakter forrige år, og pludselig virker alting upåklageligt. Fortst god tur 🙂

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
4
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Tag med

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Du er velkommen til at læse og se de nye her på sitet.

Du kan også abonnere. Så får du en mail, når der er en ny. 

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Tag med

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Du er altid velkommen til at læse og se de nye her på sitet.

Du kan også abonnere. Så får du en mail, når der er en ny. 

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Det er ikke særlig nemt at betale Tepai afgiften online. Den officielle manual blev sidst opdateret i maj 2019. Siden er der lavet en del ændringer.

Her er, hvad der virkede den 16. August 2022 og den 15. Maj 2023

Start med at ansøge på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Du kan checke om din ansøgning er godkendt ved gå til forsiden (Der hvor du startede)

Din nye ansøgning står nu nederst på listen. Scroll til højre. I den sidste kolonne står nu´New´.

Efter et par minutter (nogen gange et par timer) får du en mail med to vedhæftede filer. Den ene ‘Application form´ er din ansøgning. Den anden ´ePavorolo´er dine betalingsoplysninger. Tag et print af den sidste og tag den med på et posthus eller i bank, hvis du helst vil betale din Tepai dér. 

Hvis du ikke gider bruge din tid på at finde et posthus eller en bank og stå i kø et par timer, kan du betale online.

Log ind i din netbank. 

Udfyld nu betalingsanmodningen sådan

Beløbsmodtager

IBAN:

GR1201000230000000481090510

Navn :

International Authority for Public Revenue (AADE)

Adresse :

Sina 2-4

By og Postnummer :

106 72 Athens

Meddelelse til beløbsmodtager 

Den 20 cifrede ´Administrative fee code` som du finder i filen ePavorolo. Det er vigtigt at du ikke indsætter andet end de 20 cifre.

Beløbsmodtagers bankforbindelse

Bankens Bankkode :

BNGRGRAA

Husk at angive, at du vil betale i EURO.

Betaling gennemføres kl 15.00 CET.

Log efter en time eller to ind på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Nederst til højre står nu ‘Paid’.

…Voila

Du kan gemme filen i Pdf format. Vis den så på din mobiltelefon, tablet eller PC, hvis du skal dokumentere, at du har betalt din TEPAI. Du kan selvfølgelig også lave et print af den.

P.S.

Hvis du af en eller anden årsag ikke modtager en mail med ansøgning og betalingsoplysning eller får din betaling retur, kan du forsøge at gennemføre betalingen med koden, der begynder med RF og efterfølges af 23 cifre.

Den står  webformularen i kolonnen til venstre for kolonnen, hvor der står ‘New’.