Spring til indhold

Sikken en dag !!!

Kl 7.00
Carl kan ikke sove mere. Står op og nyder dagens stille start inde i Christians Havn kanal.

Kl 9.00

Carl snakker lidt med havnefogden og betaler ham 500kr for 2 dage.

Kl. 10.00
Carl bliver ringet op af bilforhandleren, der købte vores Swift på auktionen i fredags. Han vil have, at restgælden på billånet er indfries før levering.  

Kl. 10.10
Carl ringer til Nordea og finder ud af, at billånet er i Nordea Finans.

Kl. 10.15
Carl taler med Cecilie fra Nordea Finans, indfrier lånet og giver bilforhandleren fuldmagt til at ringe og få bekræftet at lånet er indfriet.

Kl 10.23
Carl ringer til Nordea og afmelder alle PBS betalinger på billånet.

Kl. 10.30
Carl ringer til bilforhandleren og fortæller, at han kan kontakte Nordea Finans. Følger op med en SMS

Kl 11.18
Vi står på toget til Humlebæk

Kl. 11.35
Carl taler med Martin fra Shipshape i Skanderborg. Aftaler at sende varmtvandsbeholderen (en fejlleverance til båden) tilbage, når de har sendt os en returlabel.

Kl. 11.48
Ankommer på Humlebæk station, Carl går hjem for at hente bilen. Jeg handler i centeret imens.

Kl. 12.13
Carl låser sig ind i huset..

Kl. 12.14
Carl ringer. Fortæller at køkkenvinduet står åbent, at soveværelsesvinduet er smadret og at der er glas overalt i sengen,

Kl. 12.29
Jeg ringer til Politiet. Vi gennemgår huset og finder ud af at der ikke er stjålet noget.

Banditten er gået ind gennem soveværelsevinduet og ud gennem køkkenvinduet.

Der er tilsyneladende ikke taget noget. Der var jo heller ikke så meget at tage. Alt på nær 2 guitarer er pakket væk. Guitarerne er der stadig. De skal ind til Daniel. 

Kl. 13.05
Jeg kører til lægen for at få taget blodprøve. Carl ringer til forsikringen og Martin fra Shipshape. Forsikringen siger, de vil sørge for at der kommer en glarmester. Shipshape  at de vil maile os en returlabel.

Kl. 13.10
Politiet ringer, mens jeg sidder hos lægen. De er på vej siger de. Jeg ringer til Carl, giver ham beskeden, fortsætter min konsultation og kører hjem.

Kl. 13.20
Glarmesteren ankommer. Lidt efter kommer politiet. En rigtig opdager. 
Han leder efter fingeraftryk, mener der er tale om lokale unge og anbefaler, at vi sætter lås på begge låger ind til haven. Glarmesteren limer ruden til og rydder helt op i soveværelset. Den  nye rude vil han komme med om 1 uge.

Kl. 13.30
Lægen ringer og siger at blodtallet er ok.

Kl. 13.45
Får en længere snak med naboen Joos.

Kl. 14.00
Jeg ringer til Gentofte Hospital, indberetter ugens tal og får en længere samtale med sygeplejersken om ablationen den 2. August.

Kl 14.25
Vasker de 4 sommerdæk, pakker dem og de to guitarer ind i bilen. Får en længere snak med Peter (en anden nabo), får en returlabel på mail fra GLS, ringer til bilforhandleren og siger vi er hos ham omkring kl 17.

Kl. 15.10
Finder en GLS shop, hvor vi kan aflevere pakken til Shipshape, beslutter dog at vente med at aflevere den. Taler med Peter og hans søn. Carl ringer til Lykke (anden nabo), for at høre om hun vil sætte den ene af deres biler i vores carport – det kan hun dog ikke, fordi hun er på ferie i Budapest. Vi når helt til Kokkedal før Carl finder ud af af han har glemt papirerne til bilen.

Kl. 15.26
Kører afsted til København for anden gang. Carl ringer til Nordea, finder ud af, at betalingen af bilen skal foregå som en straksoverførsel. Da han har sluttet samtalen ringer Peter Rasted og fortæller, at han og Birgitte kommer over på onsdag og gerne vil sejle med til lørdag.

Kl 15.58
Afleverer guitarerne hos Daniel og får dagens anden kop the, inden turen går videre til Amager.

Kl 16.45
Ankommer hos bilforhandleren ude på Amager. En ex jugoslav, der ligner en tre gange stor udgave af Kim Bodnia i Pusher. Han gennemgår bilen, vender det hvide ud af øjnene, inden han kaster sig over det næste helt umulige og skuffende ved bilen. Midt i dette cirkus og inden han skal til at fyre et skambud af, afbryder vi ham.
Jeg fortæller ham, at han kan undersøge og tænke hvad han vil, men vi gider ikke høre på alt hans ævl. Carl supplerer med, at hvis han ikke er interesseret, sælger vi til en anden.

Han bliver tosset og står måbende tilbage, da vi kører med vores fine Swift.

Kl 17.17
Lidt rystede ovenpå vores dramatiske entré på brugtbilsmarkedet, vender vi næsen mod Autohjørnet i Lyngby. Taler med Henrik – den flinke indehaver – og sælger bilen til ham, til samme pris, som Bodnia-klonen havde budt. 

Kl. 17. 37
Savner allerede Swiften, da vi står på bus 200s og køber 2 billetter til 24 kr per styk for at køre to stoppesteder!!!

Kl. 18.50
Ankommer vi på båden i Chr. Havns kanal.

Kl. 19.30
Spiser vi dagens andet måltid, thaimad fra Green Mango og taler dagen igennem.

SIKKE EN DAG – not just another day in the office.

Kl 23
GODNAT.

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
6 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Peter Rasted
Peter Rasted
19. juli 2016 11:13

I skal ikke finde jer i en skid!! Vi kommer i morgen, og jeg tager kontrol over situationen.

Michael Westen-Jensen
Michael Westen-Jensen
19. juli 2016 13:03

For satan, sikke en dag, 🙁

Anne og Norman
Anne og Norman
19. juli 2016 16:10

What a day – as we say over here! Carl og Pia på nye eventyr!

Ulla Willerslev Karlsson
Ulla Willerslev Karlsson
19. juli 2016 17:09

Helt vildt at så meget kan hände på en dag ?

Mikkel
Mikkel
20. juli 2016 9:40

GOD MORGEN! Kære Pia og Carl Skulle lige til at sende jer en noget forsinket tak for sidst hilsen, da jeg med tilbageholdt åndedræt måtte læse jeres døgnrapport. Har I tjekket kalenderen? Det må da være en Thyco Brahes Dag, men godt at der var opløftende momenter. Dejligt at Pia har det godt, og ganske fornøjeligt, at I slap fra den Amarkanske bilforhandler med livet i behold. I må da trods alt have trukket på smilebåndet da I kom lidt på afstand. I dag får I helt sikkert alle tiders dag – Tak for en hyggelig aften i båden i… Read more »

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
6
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Tag med

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Du er velkommen til at læse og se de nye her på sitet.

Du kan også abonnere. Så får du en mail, når der er en ny. 

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Tag med

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Du er altid velkommen til at læse og se de nye her på sitet.

Du kan også abonnere. Så får du en mail, når der er en ny. 

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.