Siciliam

Læsetid : 4 minutes

Klokken halv ni lod vi fortøjningerne gå og sejlede ud af havnen i Villasimius.

I havneløbet mødte vi en gummibåd med en stor påhængsmotor. Den kom fra megayachten, der var ankret op ud for havnen. Gummibåden sejlede hen til GC32 katamaranerne. En mand blev sat af. Var det Sir Ben Ainsley på vej til arbejde i Racing Tour 2019 ?

Vi fandt ikke ud af det.

1/2 time efter vi havde forladt marinaen, sejlede vi gennem det smalle løb mellem Capo Carbonara og den lille ø Cavoli.

Kortplotteren viste, at der var 149 sømil til Sicilien eller rettere den lille ø Favignana, der ligger et par sømil ud for Siciliens vestkyst.

Vinden var spids og let. Dog ikke lettere end at storsejlet gav lidt ekstra fart, da vi hev det ud og brugte det som støtte til motoren.

Vi havde ikke sejlet længe, før vi fik øje på en sejlbåd for motor.

Den kom lige mod os.

Sandsynligvis var den sejlet fra Sicilien for over et døgn siden.

Vi vinkede glade til hinanden, da vi kom på tæt hold.

De, fordi de måske glædede sig til et bad og uforstyrret søvn. Vi, fordi vi var spændte på turen, der lå foran os.

Pia havde sat en vagtplan op.

To mand på vagt i 3 timers vagter om dagen og 2 timer om natten. Vi startede planen med det samme. Frivagten hvilede og lavede morgenmad, frokost og middag på planlagte tidspunkter. Vagten havde ansvaret for at sejle Heron. Styringen klarede autopiloten. Vagtens vigtigste opgave i den lette vind var at holde udkig.

De store skibes rute går syd om Sicilien og Sardinien. Der er en sparsom kommerciel traffik i vores rute. Risikoen for at blive sejlet ned af et af de store skibe var derfor lille.

Men et godt udkig var alligevel vigtigt. En kollision med et andet lystfartøj, en fiskebåd, en container eller måske en sovende hval kunne være fatalt.

Vi så kun få andre lystfartøjer.

En havde et stykke tid sejlet med samme fart og kurs som os en sømil ude på vores styrbord side.

« Sailboat on our starboard, Sailboat on our starboard. This is sailing yacht Heron » kaldte Carl med aftagende entusiasme et par gange på VHFen.

Til alles forbløffelse blev der pludseligt kvitteret med «Sailing Yacht Heron, Sailing Yacht Heron. This is sailing yacht Morgana »

Morgana havde ligesom Heron ligget i Marina Villasimius.

At vi ikke havde bemærket dem, forklarede skipperen med, at de havde ligget ved Racing Tour 19 centret. Besætningen bestod af skipperen, hans kone og deres kat. Vi aftalte at kalde hinanden hver anden time efter mørkets frembrud. Dejligt med følgeskab, ikke mindst da mobildækningen kort efter ophørte.

Midt på eftermiddagen så vi delfiner springe agter. Det var en stor flok. Den indhentede os hurtigt. Nogle af delfinerne fortsatte med at springe højt op i luften tæt ved os, andre svømmede under Heron og ud til stævnen. Så tæt de kunne komme uden at røre. Det virkede som om de legede og havde det sjovt.

Flokken forsvandt lige så pludselig, som den var kommet. Lidt senere kom endnu en stor legesyg flok og underholdt sit taknemmelige publikum på Heron.

«Der ligger noget i vandet » varskoede Pia og tilføjede «klokken to » mens hun pegede på, hvad der lignede en brun papkasse.

Da vi kom tæt på, så vi, at papkassen var en havskildpadde. Den svømmede dovent i overfladen uden at ænse vores tilstedeværelse. Senere dukkede flere op. Til sidst så ofte, at hverken vagten eller frivagten varskoede det.

Agter kunne vi se bjergene på Sardinien. Med en højde på ca 900 meter kunne de teoretisk ses fra en afstand på 60 sømil, men et par timer før solnedgang, forsvandt de i disen. Nu kunne vi kun se vand omkring os. Og nåeh ja så lige Morgana på vores styrbord side.

Vinden drejede mod sydøst og løjede af. Nu var den løje vind næsten lige mod os. Vi hev storsejlet ind og sejlede kun for motor.

Agter begyndte solen at synke og blev rød, da den dykkede ned i varmedisen i horisonten. Den første stjerne dukkede op på tusmørkets himmel. Flere kom til, og da himlen var bleve helt sort, var den fyldt med kraftigt lysende stjerner og planeter.

« We see your lights clearly » lød det i VHFen fra Morgana ved nattens første kontrol opkald. Vi kvitterede  med at Morganas lys også var tydelige for os,

« What is the white light we can see in the sky on our starboard ? Is it Tunis ? » spurgte vi ved nattens næste kontrol opkald.

« I havn’t thought about it, but it may well be so » lød kvitteringen.

Månen var endnu ikke kommet frem. Vi følte os små og ubetydelige. På en underlig måde følte vi os også trygge under himlen, hvor stjerneskud en gang imellem strøg tværs over de lysende stjerner og planeter.

Månen kom frem lidt over midnat. Den lyste godt op. Nu kunne vi igen ane kimningen. Hvad vi længe havde troet var en lanterne fra et skib eller fly viste sig at være en planet på himlen over os.

« Der er morild » varskoede Lars på en af sine vagter. Morild er et lysfænomen der opstår i saltvand med særlige algetyper. Ukendt af hvilken årsag reagerer algen med at udsende et lysglimt, når den bliver forstyrret af et brud på havoverfladen. Morilden varede ved det mest af natten. Alle fik set de eventyragtige lysglimt, når Heron brød vandoverfladen eller der var krusninger på havoverfladen.

Det var ved at være sidst på natten. Det var fugtigt og koldt. Flere fartøjer dukkede frem på AISen. Lidt over fem begyndte det at lysne i øst. Dagslyset fortrængte langsomt, men sikkert mørket.

Pludselig dukkede konturerne af den yderste af øerne i øgruppen Ægadi op. Da solen var kommet op,  kunne vi se alle øerne og bag dem Sicilien.

Efter næsten 24 timer på samme kurs drejede vi og pegede stævnen mod havnen på Favignana. Varmen fra bjerget kom mod os, da vi fik det 314 meter høje Monte Santa Caterine på vores styrbord side. Dejligt efter en kold og fugtig nat.

Vi kaldte marinaen. Intet svar. Et par gange anmodede vi om tillladelse til at anløbe. Stadig ikke noget svar. Da vi passerede havneløbet, meddelte vi den tavse VHF, at vi anløb havnen. Nu.

Marinaen havde ikke plads til mere end 20 både, men var alligevel opdelt i to forskellige laug.

Vi havde booket en plads på appen Navily, men kunne ikke se hvilket.

«Heron. Navily ?? » råbte en mand i en rød trøje på molen.

Vi svarede ja og han vinkede os over til en ledig plads.

Da Heron lå godt fortøjret, åbnede Pia en flaske Proseco og vi skålede på en veloverstået ‘crossing’

Klik her og se en kort video om vores crossing ?

…og skriv gerne en hilsen (den er mere velkommen end du tror)

Del på 

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
avatar
10 Comment threads
10 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
12 Comment authors
carlagerJettePiaKari KirkenærLars Løfsted Recent comment authors
Curt Kristiansen
Guest
Curt Kristiansen

Hyggeligt at følge Jer.

Anne-Grete
Guest
Anne-Grete

Fantastisk cross! Og beretning 👏 Vildt godt gået og hyggeligt at se jer og delfinerne 😘😘😘
Søren er nede og se til fiskene i ålauget , de er ved at dø så han vil forsøge at sætte dem i åen i et “hyttefad” . Der er noget der forgifter dem. Der er vist også en mink på spil 😱 Roning er skønt !!!!!
Knus og fortsat god sejlads.

Ulla WILLERSLEV Karlsson
Guest
Ulla WILLERSLEV Karlsson

Hvor er det dejligt at se, håber I har det godt og rigtig nyder😎 knus fra os/ ulla 😍

Søren
Guest
Søren

Skøn beretning —tak
Glæder mig til det blir min tur

Mikkel
Guest
Mikkel

Dejligt at læse. De gode minder fra turen vælder frem. Det var en fantastisk oplevelse. Lars og jeg er så taknemmelige for, at vi måtte være med. Og vi er selfølgelig begge klar næste gang, når det gælder……..
Marianne og jeg planlægger, at komme ned til jer på Sicilen sidst i september. Men inden da ses vi jo heldigvis, når I lægger vejen fobi Dannevang.

Pia Køppen
Guest
Pia Køppen

Kære Pia og Carl.
Hvor er det eventyrligt at læse. Så smukt og vildt det Middelhav. Himlen, natten, stjerner og morrild.

👍👍👍 Pas godt på jer selv og fortsæt med at nyde livet på havet. Håber I er begge er friske. Kærlige knus Pia

Claus Jepsen
Guest
Claus Jepsen

Hyggelig havsejlads. Vi glæder os til det bliver vores tur. Er på vej mod Grækenland via Donau, men endnu kun i Tyskland. I kan følge os på siden s/y inuk.

Lars Løfsted
Guest
Lars Løfsted

Tak, for at lade os komme med på tur, med jeres underholdene skriveriger, billeder og videoer 🤗

Kari Kirkenær
Guest
Kari Kirkenær

Bobler i glassene, hurrra! We ARE impressed, what`s next? Hjertelig lykke til på ferden videre fra det regntunge norske østlan

Jette
Guest
Jette

Så dejligt at høre I har det godt, det lyder så spændende, ville ønske man var med. Skal hilse fra Jørgen. Mange knus herfra, Jette.