San Nicolas der blev til julemanden
San Nicolas der blev til julemanden

San Nicolás

I Spanien starter forberedelsen til julen den 6. December. Det er San Nicolás navnedag og også Spaniens grundslovsdag.

San Nicolás var biskop i Myra. Det ligger i det nuværende Tyrkiet. Han var kendt for sin gavmildhed, kærlighed til børn og omsorg for de søfarende. I år 655 blev han  gjort til helgen.

Han er en populær figur i den katolske verden. Over 2000 kirker – ofte beliggende ved havet – er opkaldt efter ham. San Nicolás er også kendt i Danmark. Også her er mange kirker er opkaldt efter ham (blandt  andet Sankt Nikolaj Kirke) og navne som f.eks Nikolaj, Niels og Klaus er afledt af Nicolás.

I Amerika blev San Nicolás kaldt Santa Claus måske inspireret af, at hollænderne kaldte ham Sinklaas.

I  starten af 1800tallet blev Santa Claus til julemanden, der kommer med gaver til børnene den 25. December.

Traditionen bredte sig til England og Nordeuropa.

Vor tids julemand blev skabt af Coca-Cola. I 1931 introducerede de i en reklame en julemand med en kåbe og hue i Coca Colas røde farve, blussende kinder og hvidt skæg.  To år senere producerede Walt Disney tegnefilmen Julemandens værksted og brugte Coca-Colas  julemand som hovedfigur. Amerikanerne mener julemanden bor på Nordpolen. I Danmark menes han at bo på Grønland, mens Finnerne hævder  han bor i Rovaniemi i det nordlige Finland. 

I Alicante fejres San Nicolás navnedag med en gudstjeneste i La Concatedral de San Nicolás – en katedral bygget i 1600 tallet ovenpå en moské opført af maurerne. Efter gudstjenesten bærer et hold på 40 mennesker en statue af San Nicolás ud af katederalen. Følget er hovedattraktionen i et optog, der går rundt i den gamle bydel. Bagerst i optoget kører en hvid bil. Herfra uddeles  gaver til børnene. Når San Nicolás er båret tilbage på sin plads i katedralen tager han ifølge legenden til Nederlandene og uddeler gaver til  børnene. 

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
6 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Allan
Allan
19. december 2016 21:27

Spændende læsning – har just samlet op på hele rejsebeskrivelsen….får helt lyst til selv at prøve lignende – ogg I går jo vejrmæssigt heller ikke glip af meget her i kongeriget….pt 🙂 Fortsat god ‘vind’ – samt god jul & godt nytår herfra.

Norman
Norman
20. december 2016 9:18

Kære Carl og Pia
Sikke meget spændende I oplever. Anne og jeg ønsker jer en glædelig jul og godt nytår, hvor vi forhåbentlig ses.
Mange hilsner
Norman

Thue
Thue
20. december 2016 21:37

Nikolaustag den 6 december fejres stort her i Nordtyskland – og såmænd også nogle steder i det danske grænseland – levn fra den tid det var tysk!

Hvis vi ikke snakkes ved inden, så ønsker vi jer en rigtig god jul og et godt nytår.

Martina & Thue

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

6
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Nye beretninger?