sæsonens første tur
Forårets første sejlads

Sæsonens første tur og en underlig lyd

Kender du det? På sæsonens første tur opdager du en underlig lyd

Sæsonens første tur

Foråret var koldt. Så koldt at vi først kom afsted sidst i Marts. Midt på eftermiddagen forlod vi Humlebæk Havn. Vinden var i vest. Vi brusede gennem det flade vand for sejl i den kolde klare luft. Ned langs kysten. Endnu var den trist og grå, men om et par uger ville den være glad og grøn. Efter et par timer anløb vi Tuborg Havn.

Vi var trætte efter sejladsen. Gik tidligt til køjs og holdt varmen fint under dynen og tæpperne.

En underlig lyd

Men det er svært at sove første nat efter en lang vinter. Jeg døsede, men blev lysvågen, da jeg pludselig hører en underlig slubrende lyd.

Er en søventil eller skroggennemføring sprunget læk ?

Skræmmende tanke, men ikke særlig sandsynligt og det vil vel heller ikke lyde sådan?

Hvad med toilettet? Hvorfor skulle det pludselig springe læk? Men ville det ikke lyde sådan, hvis det gjorde? Betyder det, at der nu trænger vand ind? Måske, men mon ikke det alligevel vil lyde anderledes? Hvor hurtigt vil vandet trænge ind? Kan det nå sumpen uden at gøre batterierne våde. Så våde, at den elektriske pumpe ikke kan bruges til at lænse vandet ud? Hvad nu hvis jeg falder i søvn og der står vand op over bundbrædderne, når jeg vågner ?

Hjernen arbejder energisk videre med andre muligheder, indtil jeg stiger ud af den varme køje og ud i den iskolde og fugtige kahyt.

Intet vand i toilettet og kun kondens ved gennemføringerne til toilet, vask, køkkenvask, kølevand, ekkolod og fartlog.

Indtrængen af vand hermed udelukket.

Da det bliver lyst, bliver vi liggende, finder omsider begge den befriende dybe søvn og vågner udhvilede og fortumlede sidst på formiddagen.

Da vi havde spist, sejlede vi til Chr. Havn. Himlen var skyfri og der var det der helt specielle forårslys. 

Vi fandt en god plads og nød solskinnet, der nu for første gang i år gav varme.

Lyden kommer igen

Jeg havde glemt alt om den slubrende lyd, der havde holdt mig vågen. Men da vi slappede af i cockpittet, hører jeg den igen.

Først da opdager jeg de små lette krusninger på vandet. De slår mod låringen. Det giver den ukendte, men, når jeg nu tænker efter, alligevel velkendte lyd. 

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Nye beretninger?