Spring til indhold

Så er det nu

Efter års  planlægning og måneders arbejde  flyttede vi i dag ind på båden.

Huset på Langebjergvej – vi har aftalt at vi ikke længere må kalde det hjem – er i dag blevet gjort rent af et rengørings firma.

Vi havde åbenbart misforstået tidspunktet for mens vi sad ved morgenmaden kom   5 mennesker bevæbnet med koste, spande, støvsugere og vaskemidler marcherende ind. 

I al hast kom vi i tøjet og flyttede de sidste ting ud på terrassen så vi kunne sortere dem der.

Pia gennemgik huset med den venlige og meget energiske chef, som herefter satte 3 unge mennesker igang.

Imens kørte Carl de sidste ting op på genbrugspladsen og sagde farvel til pladschefen, som han gennem de sidste par måneder har fået et næsten kammeratligt forhold til. 

Efter kaffe og te hos Ali & Julie og deres 2 børn (vores nærmeste nabo) og snak om, at vi nu for alvor er ude af comfortzonen kørte vi på havnen.

Her talte vi med Thue, som vi mødte i Kappeln i Tyskland på vores sommertur sidste år. Den gang var han og hans kone Martina netop startet på deres liv som  langturssejlere – godt nok besynderligt at de fandt Humlebæk Havn netop som vi skal til at starte vores.

Resten af dagen øvede vi os i at slappe af , vænne os til vores nye liv og at hjem nu er båden.

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
3 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Michael Westen-Jensen
Michael Westen-Jensen
29. juli 2016 18:02

Det lyder dejligt, jeg håber I kommer til at nyde det ligeså meget som jeres rejser KH Michael

Michael Westen-Jensen
Michael Westen-Jensen
29. juli 2016 18:23

Nu har jeg tjekket billederne af både på nettet, og det ser da super dejligt ud, bare det var mig 🙂 KH Michael

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
3
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke.

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke. 

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Det er ikke særlig nemt at betale Tepai afgiften online. Den officielle manual blev sidst opdateret i maj 2019. Siden er der lavet en del ændringer.

Her er, hvad der virkede den 16. August 2022 og den 15. Maj 2023

Start med at ansøge på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Du kan checke om din ansøgning er godkendt ved gå til forsiden (Der hvor du startede)

Din nye ansøgning står nu nederst på listen. Scroll til højre. I den sidste kolonne står nu´New´.

Efter et par minutter (nogen gange et par timer) får du en mail med to vedhæftede filer. Den ene ‘Application form´ er din ansøgning. Den anden ´ePavorolo´er dine betalingsoplysninger. Tag et print af den sidste og tag den med på et posthus eller i bank, hvis du helst vil betale din Tepai dér. 

Hvis du ikke gider bruge din tid på at finde et posthus eller en bank og stå i kø et par timer, kan du betale online.

Log ind i din netbank. 

Udfyld nu betalingsanmodningen sådan

Beløbsmodtager

IBAN:

GR1201000230000000481090510

Navn :

International Authority for Public Revenue (AADE)

Adresse :

Sina 2-4

By og Postnummer :

106 72 Athens

Meddelelse til beløbsmodtager 

Den 20 cifrede ´Administrative fee code` som du finder i filen ePavorolo. Det er vigtigt at du ikke indsætter andet end de 20 cifre.

Beløbsmodtagers bankforbindelse

Bankens Bankkode :

BNGRGRAA

Husk at angive, at du vil betale i EURO.

Betaling gennemføres kl 15.00 CET.

Log efter en time eller to ind på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Nederst til højre står nu ‘Paid’.

…Voila

Du kan gemme filen i Pdf format. Vis den så på din mobiltelefon, tablet eller PC, hvis du skal dokumentere, at du har betalt din TEPAI. Du kan selvfølgelig også lave et print af den.

P.S.

Hvis du af en eller anden årsag ikke modtager en mail med ansøgning og betalingsoplysning eller får din betaling retur, kan du forsøge at gennemføre betalingen med koden, der begynder med RF og efterfølges af 23 cifre.

Den står  webformularen i kolonnen til venstre for kolonnen, hvor der står ‘New’.