4 dage i totalt ro, derefter kan du langsomt gå i gang igen i den næste uge. Det var hvad den unge læge havde sagt på udskrivningsdagen.
På femte dagen var kræfterne vendt så meget tilbage og vejrudsigten tilstrækklig god til at næste uges rekreation kunne tilbringes på båden.
Søndag eftermiddag passerede vi Kronborg pynten, hvor lystfiskere skulder ved skulder gjorde indhug i de store stimer af hornfisk, der var på den sidste del af rejsen fra Atlanterhavet til gydepladserne i det lave vand i Østersøen.
Det føltes underligt,nærmest lidt forbudt at anduve Gilleleje Havn på en søndag eftermiddag samtidig med, at de sidste weekend gæster forlod havnen.
Det var varmt og i skjorteærmer betragtede vi solen synke i Kattegat, der var spejlblankt lige så langt vi kunne se.
Næste dag var det endnu varmere og solen skinnede igen fra en skyfri himmel.
Vi gik tur i byen, så haverne, hvor buske og blomster var sprunget ud,nød den specielle lysegrønne farve på de bløde, hårede bøgeblade og talte med en maler, der i løbet af vinteren havde flyttet sit galleri og atelier fra København til Gilleleje og nu så frem til turistsæsonen.
Hverdagen på havnen uden for sæsonen var roligere end week-enden.
Et sted sad to skolepiger og talte afslappet sammen. En ung svært handicappet mand blev kørt på tur på molen af 3 ledsagere og på en bænk tæt ved os indførte en middelalderlig kvinde entusiastisk en ung mandlig flygtning i danske værdier og regler.
Den næste dag tog vi videre til Helsingborg efter at have fyldt tanken op med 81 liter marine diesel, der er næsten 50% dyrere end autodiesel.
Det var lige så varmt som den foregående dag, og da vi havde fortøjret gik vi op på en cafe, hvor vi købte en frapino, som vi drak på båden.
Jeg faldt i søvn i cockpittet og blev vækket af et “halløj havnepenge” af havnefogden, der var dansk og som forklarede at dønningerne i havnen skyldes en konstruktionsfejl og at kommunen vil få svært ved at finde penge til at udbedringen.
Næste formiddag prøvede vi guitarer i en musikforetning tæt ved havnen, fandt to vi begge kunne li’ og besluttede at vente med at købe til Daniel havde set på markedet i Hong Kong.
Over middag gik vi videre til Tuborg Havn, som vi anduvede et par timer senere.
Her afholdt World Match Race Tour et af i alt 6 stævner i de lynhurtige m32 katamaraner, der sejles af en 4 mands besætning.
Vi nåede at se dagens sidste sejladser, lånte cykler på havnen og tog til middag hos Niklas og Olivia.
Hele næste dag tilbragte vi med at se de verdenskendte sejleres matchrace og nyde den internationale stemning i det forsat usædvanligt flotte vejr,
Næste dag spiste vi frokost med Niklas på båden, så en af semifinalerne, sejlede hjem sidst på eftermiddagen og nåede Humlebæk samtidig med at en kold NV vind varslede at det fine vejr var slut.
