Spring til indhold

Rekreation

4 dage i totalt ro, derefter kan du langsomt gå i gang igen i den næste uge. Det var hvad den unge læge havde sagt på udskrivningsdagen.

På femte dagen var kræfterne vendt så meget tilbage og vejrudsigten tilstrækklig god til at næste uges rekreation kunne tilbringes på båden.

Søndag eftermiddag passerede vi Kronborg pynten, hvor lystfiskere skulder ved skulder gjorde indhug i de store stimer af hornfisk, der var på den sidste del af rejsen fra Atlanterhavet til gydepladserne i det lave vand i Østersøen.

Det føltes underligt,nærmest lidt forbudt at anduve Gilleleje Havn på en søndag eftermiddag samtidig med, at de sidste weekend gæster forlod havnen.

Det var varmt og i skjorteærmer betragtede vi solen synke i Kattegat, der var spejlblankt lige så langt vi kunne se.

Næste dag var det endnu varmere og solen skinnede igen fra en skyfri himmel.

Vi gik tur i byen, så haverne, hvor buske og blomster var sprunget ud,nød den specielle lysegrønne farve på de bløde, hårede bøgeblade og talte med en maler, der i løbet af vinteren havde flyttet sit galleri og atelier fra København til Gilleleje og nu så frem til turistsæsonen.

Hverdagen på havnen uden for sæsonen var roligere end week-enden.

Et sted sad to skolepiger og talte afslappet  sammen. En ung svært handicappet mand blev kørt på tur på molen af 3 ledsagere og på en bænk tæt ved os indførte en middelalderlig kvinde entusiastisk en ung mandlig flygtning i danske værdier og regler.

Den næste dag tog vi videre til Helsingborg efter at have fyldt tanken op med 81 liter marine diesel, der er næsten 50% dyrere end autodiesel.

Det var lige så varmt som den foregående dag, og  da vi havde fortøjret  gik vi op på en cafe, hvor vi købte en frapino, som vi drak på båden.

Jeg faldt i søvn i cockpittet og blev vækket af  et “halløj havnepenge” af havnefogden, der var dansk og som forklarede at dønningerne i havnen skyldes en konstruktionsfejl og at kommunen vil få svært ved at finde penge til at udbedringen.

Næste formiddag prøvede vi guitarer i en musikforetning tæt ved havnen, fandt to vi begge kunne li’  og besluttede at vente med at købe til Daniel havde set på markedet i Hong Kong.

Over middag gik vi videre til Tuborg Havn, som vi anduvede et par timer senere.

Her afholdt World Match Race Tour et af i alt 6 stævner i de lynhurtige m32 katamaraner, der sejles af en 4 mands besætning.

Vi nåede at se dagens sidste sejladser, lånte cykler på havnen og tog til middag hos Niklas  og Olivia.

Hele næste dag tilbragte vi med at se de verdenskendte sejleres matchrace  og nyde den internationale stemning i det forsat usædvanligt flotte vejr,

Næste dag spiste vi frokost med Niklas på båden, så en af semifinalerne,  sejlede hjem sidst på eftermiddagen og nåede Humlebæk samtidig med at en kold NV vind varslede at det fine vejr var slut.

Tak for du læste med

Vi elsker at høre fra læsere.

Scroll ned og skriv en hilsen, kommentar eller et spørgsmål

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke.

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke. 

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Det er ikke særlig nemt at betale Tepai afgiften online. Den officielle manual blev sidst opdateret i maj 2019. Siden er der lavet en del ændringer.

Her er, hvad der virkede den 16. August 2022 og den 15. Maj 2023

Start med at ansøge på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Du kan checke om din ansøgning er godkendt ved gå til forsiden (Der hvor du startede)

Din nye ansøgning står nu nederst på listen. Scroll til højre. I den sidste kolonne står nu´New´.

Efter et par minutter (nogen gange et par timer) får du en mail med to vedhæftede filer. Den ene ‘Application form´ er din ansøgning. Den anden ´ePavorolo´er dine betalingsoplysninger. Tag et print af den sidste og tag den med på et posthus eller i bank, hvis du helst vil betale din Tepai dér. 

Hvis du ikke gider bruge din tid på at finde et posthus eller en bank og stå i kø et par timer, kan du betale online.

Log ind i din netbank. 

Udfyld nu betalingsanmodningen sådan

Beløbsmodtager

IBAN:

GR1201000230000000481090510

Navn :

International Authority for Public Revenue (AADE)

Adresse :

Sina 2-4

By og Postnummer :

106 72 Athens

Meddelelse til beløbsmodtager 

Den 20 cifrede ´Administrative fee code` som du finder i filen ePavorolo. Det er vigtigt at du ikke indsætter andet end de 20 cifre.

Beløbsmodtagers bankforbindelse

Bankens Bankkode :

BNGRGRAA

Husk at angive, at du vil betale i EURO.

Betaling gennemføres kl 15.00 CET.

Log efter en time eller to ind på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Nederst til højre står nu ‘Paid’.

…Voila

Du kan gemme filen i Pdf format. Vis den så på din mobiltelefon, tablet eller PC, hvis du skal dokumentere, at du har betalt din TEPAI. Du kan selvfølgelig også lave et print af den.

P.S.

Hvis du af en eller anden årsag ikke modtager en mail med ansøgning og betalingsoplysning eller får din betaling retur, kan du forsøge at gennemføre betalingen med koden, der begynder med RF og efterfølges af 23 cifre.

Den står  webformularen i kolonnen til venstre for kolonnen, hvor der står ‘New’.