Spring til indhold

Rekreation igen

Efter et par hektiske dage er vi indlogeret på Comwell i Snekkersten.

Her skal vi være et par dage.

I mandags blev Pia ringet op af Charlotte – sekretær på hjerteafdelingen på Gentofte Hospital. De havde fået et afbud og tilbød ablation allerede onsdag.

Pia takkede øjeblikkeligt ja og om aftenen forberedte vi os på næste dags forundersøgelse.

Efter 2 omfattende undersøgelser, samtale med en læge og en narkoselæge blev der tirsdag eftermiddag givet grønt lys for næste dags ablation.

Tilbage på båden forsøgte vi at slappe af så godt vi kunne, spiste Sushi, gik tidligt til køjs og sov begge (overraskende nok) indtil uret vækkede os kl. 6.00.

Lidt over kl. 7 kom Niklas og vi kørte alle 3 op til hospitalet.

Atrieflimmer er den mest almindelige hjertesygdom, der kendes. Det anslås at ca. 75.000 danskere lider af den. Alle kan rammes og hyppigheden stiger med alderen. 

Ved et anfald udløser små områder i hjertemuskulaturen ukontrollerede elektriske impulser, hvorved hjertets forkammer (atrium)  “flimrer “. 

Anfaldet er i sig selv ikke livsfarligt, fordi der fortsat kommer tilstrækkeligt blod igennem til hjertet. Men der er en øger risiko for blodpropper i hjernen, som kan reduceres ved at være i behandling med blodfortyndede medicin, 

Anfaldene varierer i længde og intensitet – nogen oplever kortvarige anfald og ingen symptomer, andre oplever langvarige anfald og et stærkt ubehag i form af et højt blodtryk og puls med deraf følgende åndedrætsbesvær, træthed og svære smerter i brystet.

Som med så mange andre sygdomme kender man ikke årsagen og behandlingen fjerner kun symptomerne.

Behandlingsmulighederne er medicin, elektriske stød (DC-konvertering eller overfladebrænding (ablation).

Åbne kirurgiske indgreb, der er meget effektive, anvendes kun i forbindelse med andet indgreb og indoperering af en pace maker kan i visse tilfælde være nødvendigt. 

I de seneste par år er der udviklet en avanceret computerstyret teknologi til ablation.

Der er opnået  gode resultater med den nye teknologi  –   ca. 80% bliver symptom- og medicinfri efter at have gennemgået 2 ablationer.

Ablation er selv med den nye teknologi en omfattende procedure og  gennemføres på 2-4 timer under fuld bedøvelse.

Under ablationen var Niklas, Daniel og jeg sammen i Daniels lejlighed.

Vi ordnede forskellige småting – herunder at finde et hotel, hvilket viste sig at være ikke helt så nemt pga. modeugen og talte også med Mille – en venlig sygeplejerske – der fortalte, at proceduren var afsluttet kl. 12.30.

Lidt over kl. 14 modtog vi Pia tilbage fra opvågningen, grundig mørbanket efter ablationen og ør og kvalm efter narkosen.

Lidt senere dukkede Operatøren (det hedder det faktisk) Jim op og fortalte om forløbet af ablationen.

Næste dag pakkede jeg til et par dage, hentede Pia på hospitalet og kørte op til Comwell i Snekkersten, hvor Pia skal restituere et par dage, mens vi begge krydser fingrene for, at hun er blandt de 80% der er symptomfri efter anden ablation 

PS. Vi har slukket telefonen de næste par dage. Send gerne en hilsen her i stedet.

Tak for du læste med

Vi elsker at høre fra læsere.

Scroll ned og skriv en hilsen, kommentar eller et spørgsmål

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
4 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Christina Mai Damgaard
Christina Mai Damgaard
12. august 2016 21:12

God bedring “blandt-de-80%” Pia ? Vi sender alle gode vibrationer jeres vej!

Bodil
Bodil
12. august 2016 21:22

Hej Carl og Pia
Håber det går fremad.
Sig til når I har mod på at ses.
Kh Bodil og Torben

Jannie Steiner
Jannie Steiner
13. august 2016 8:49

Tænker på jer, vi ses❤️

Mikkel
Mikkel
13. august 2016 23:04

Vi ønsker Pia rigtig god bedring, og tænker meget på jer begge.
Tager hjem til Kbh. I morgen . Vi ringes ved om nogle dage
Kærlige hilsener
Marianne og Mikkel

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
4
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke.

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke. 

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Det er ikke særlig nemt at betale Tepai afgiften online. Den officielle manual blev sidst opdateret i maj 2019. Siden er der lavet en del ændringer.

Her er, hvad der virkede den 16. August 2022 og den 15. Maj 2023

Start med at ansøge på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Du kan checke om din ansøgning er godkendt ved gå til forsiden (Der hvor du startede)

Din nye ansøgning står nu nederst på listen. Scroll til højre. I den sidste kolonne står nu´New´.

Efter et par minutter (nogen gange et par timer) får du en mail med to vedhæftede filer. Den ene ‘Application form´ er din ansøgning. Den anden ´ePavorolo´er dine betalingsoplysninger. Tag et print af den sidste og tag den med på et posthus eller i bank, hvis du helst vil betale din Tepai dér. 

Hvis du ikke gider bruge din tid på at finde et posthus eller en bank og stå i kø et par timer, kan du betale online.

Log ind i din netbank. 

Udfyld nu betalingsanmodningen sådan

Beløbsmodtager

IBAN:

GR1201000230000000481090510

Navn :

International Authority for Public Revenue (AADE)

Adresse :

Sina 2-4

By og Postnummer :

106 72 Athens

Meddelelse til beløbsmodtager 

Den 20 cifrede ´Administrative fee code` som du finder i filen ePavorolo. Det er vigtigt at du ikke indsætter andet end de 20 cifre.

Beløbsmodtagers bankforbindelse

Bankens Bankkode :

BNGRGRAA

Husk at angive, at du vil betale i EURO.

Betaling gennemføres kl 15.00 CET.

Log efter en time eller to ind på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Nederst til højre står nu ‘Paid’.

…Voila

Du kan gemme filen i Pdf format. Vis den så på din mobiltelefon, tablet eller PC, hvis du skal dokumentere, at du har betalt din TEPAI. Du kan selvfølgelig også lave et print af den.

P.S.

Hvis du af en eller anden årsag ikke modtager en mail med ansøgning og betalingsoplysning eller får din betaling retur, kan du forsøge at gennemføre betalingen med koden, der begynder med RF og efterfølges af 23 cifre.

Den står  webformularen i kolonnen til venstre for kolonnen, hvor der står ‘New’.