Spring til indhold

Nyt land

Fredag forlod vi Bella Sky kl. 7, tog en HT-bus til Hovedbanen og herfra bus til Hamborg. Derfra tog vi toget til Münster. Her tog vi en taxa og ankom på båden kl. 18.30. Vi nåede at købe ind i den lokale Aldi og spise middag, før vi faldt omkuld kl. 20.30 og sov i mere end 12 timer.

Næste dag sejlede vi 60 km til Flaesheim. En sejlads på ca. 5 timer, som kom til at tage det dobbelte. Vi skulle igennem 3 sluser. De to af sluserne havde lidt ventetid, men den tredje var gået i stykker. Det tog knap 3 timer, før vi blev sluset ned. I ventetiden talte vi med et tysk par i en motorbåd. De holdt kontakten med slusemesteren. Det viste sig, at de også skulle til Flaesheim og da vi begge var inde i slusen, fortalte manden fra motorbåden, at han havde booket plads nr 15  i havnen  til os. Godt nok nogle venlige mennesker.

Flaesheim havn er  ikke så stor og ligger inde i en sø. Her er  sandstrande, små sommerhuse og campingvogne, der alle så ud til at være fastliggere.

Her var utroligt hyggeligt og meget smukt. Bakket terræn med bl.a. duftende fyrretræer, masser af fugleliv, fisk der sprang, så selv Carl overvejede at finde fiskestangen frem.

Søndag sov vi længe, gik en tur i området og nød stilheden, duften og at se efterårets farver begynde at få tag i den omkringliggende skov.

Om dagen har vi  mellem 24 og 32 grader. Om aftenen bliver det køligt og nogle af nætterne er det direkte koldt. Det er  tydeligt, at vi er ved at blive indhentet af efteråret

Lidt op af dagen sejlede vi en kort tur videre til Dorsten. Vi havde fået det indtryk, at det var en hyggelig havn, hvor vi kunne få skiftet vores gasflaske  og fyldt diesel på. Havnen  var ganske rigtig hyggelig men bestod kun af  en bro, der løb langs med kanalen og en restaurant, hvor man kunne købe noget at drikke. I nærheden var der en by med et godt udbud af butikker. Det sidste sprang vi dog over.

Vi gik op i restauranten, drak en kold hvedeøl og spiste middag  på båden. Fik fat i havnefogeden, der ville komme næste morgen og fylde diesel på. Gas kunne man ikke få. Vi fyldte vand på, rensede grillen m.m.

Næste morgen stod vi tidligt op. Kl. 8 skulle havnefogden  komme. Det gjorde han ikke, så Carl måtte ringe et par gange,  før han endelig stod på kajen 45 minutter senere.

Dagens mål var Nijmegen i Holland, hvor  har vi aldrig sejlet før. Det betød også vores debut med sejlads Rhinen, som vi har hørt en del historier om.  Vi skulle gennem 2 sluser. Efter  den anden ville vi være på Rhinen.

Da vi ankom til den første sluse sejlede vi direkte ind i slusekammeret  efter at Carl havde talt med slusemesteren. Ved den anden sluse var der omkring 15 minutters ventetid – og så videre med os.

Da vi kom ud på Rhinen skiftede sceneriet. Fra at sejle i smalle kanaler omkranset af træer, var vi nu ude i en meget bred flod med  Vesterhavsstemning på flodbredden. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro at man var ude i havet. Her var meget  trafik og strøm på 5km, der var med os. Mange store flodlægter gik den modsatte vej, mens kun et par stykker overhalede os. Det var vigtigt, at holde øje med  signal flagene på flodlægterne.  Nogle betød nemlig at man skulle passere om styrbord. 

Efter at have sejlet 106 km på 7 timer 20 min., krydsede vi grænsen  til Holland. Efter ca.  1 time var vi i  Nijmegen hvor vi fandt en fin lille havn neden for  kasinoet. Vi cyklede igennem byen, som efter sigende skulle være Hollands ældste. Der  var en gamle og interessante kirker, borge, fine gågader og restauranter. 

Tak for du læste med

Vi elsker at høre fra læsere.

Scroll ned og skriv en hilsen, kommentar eller et spørgsmål

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke.

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke. 

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Det er ikke særlig nemt at betale Tepai afgiften online. Den officielle manual blev sidst opdateret i maj 2019. Siden er der lavet en del ændringer.

Her er, hvad der virkede den 16. August 2022 og den 15. Maj 2023

Start med at ansøge på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Du kan checke om din ansøgning er godkendt ved gå til forsiden (Der hvor du startede)

Din nye ansøgning står nu nederst på listen. Scroll til højre. I den sidste kolonne står nu´New´.

Efter et par minutter (nogen gange et par timer) får du en mail med to vedhæftede filer. Den ene ‘Application form´ er din ansøgning. Den anden ´ePavorolo´er dine betalingsoplysninger. Tag et print af den sidste og tag den med på et posthus eller i bank, hvis du helst vil betale din Tepai dér. 

Hvis du ikke gider bruge din tid på at finde et posthus eller en bank og stå i kø et par timer, kan du betale online.

Log ind i din netbank. 

Udfyld nu betalingsanmodningen sådan

Beløbsmodtager

IBAN:

GR1201000230000000481090510

Navn :

International Authority for Public Revenue (AADE)

Adresse :

Sina 2-4

By og Postnummer :

106 72 Athens

Meddelelse til beløbsmodtager 

Den 20 cifrede ´Administrative fee code` som du finder i filen ePavorolo. Det er vigtigt at du ikke indsætter andet end de 20 cifre.

Beløbsmodtagers bankforbindelse

Bankens Bankkode :

BNGRGRAA

Husk at angive, at du vil betale i EURO.

Betaling gennemføres kl 15.00 CET.

Log efter en time eller to ind på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Nederst til højre står nu ‘Paid’.

…Voila

Du kan gemme filen i Pdf format. Vis den så på din mobiltelefon, tablet eller PC, hvis du skal dokumentere, at du har betalt din TEPAI. Du kan selvfølgelig også lave et print af den.

P.S.

Hvis du af en eller anden årsag ikke modtager en mail med ansøgning og betalingsoplysning eller får din betaling retur, kan du forsøge at gennemføre betalingen med koden, der begynder med RF og efterfølges af 23 cifre.

Den står  webformularen i kolonnen til venstre for kolonnen, hvor der står ‘New’.