Vi ankom til Alicante den 19. Oktober. Siden er dagene nærmeste fløjet afsted, mens vi har været optaget af at finde et sted at bo, udforske byen, gå ture, bade, læse, slappe af, lære lidt af sproget (meget lidt) og i det hele taget fordøje det sidste halve års mange indtryk.
Vores lejlighed ligger i centrum af Alicante.
Fra karnappen i stuen har vi udsigt til en lille plads med cafeer og et par mindre forretninger. Der er også udsigt til et gadeliv med masser af restauranter, som på denne tid af året blandt andet besøges af studerende fra Alicantes universitet – et pænt stort universitet med næsten 30.000 studerende.
I ejendommens stueetage er en café. Vi er blevet venner med indehaveren, Abbadi – en driftig herre, der bruger caféen til sine mange møder med forretningsforbindelser.
Ved indflytningen gav Octavio – ejendomsmægleren -os passwordet til caféens wifi. Så kunne vi bruge caféens wifi, indtil der efter 2 dage ville være installeret wifi i vores lejlighed.
De 2 dage blev til 14 og mange gange fortalte Abbadi os, at nu ville det ikke vare så længe før installationen var færdig. Han var øjensynligt blevet godt informeret af Octavio, der sagde det samme, når vi mødte op på kontoret for at høre om fremdriften i projektet.
For et par dage siden, fortalte Abbadi os, at han ejer ejendomsmæglerforretningen, at al personalet er opsagt til udgangen af måneden og at han har lovet Anna – ejeren af ejendommen – at ordne betalingen direkte med os.
Det er fint nok med os, lige bortset fra at Octavio siger, at han ikke kender noget til nogen Anna, og at han ejer caféen.
Begge har uafhængigt af hinanden bedyret at det ikke haster med at betale husleje for December.
Det er altså mañana.
Så mon ikke det løser sig når vi kommer dertil.
Jeg har engang hørt, at man herhjemme bare behøver at rejse til Fyn for at finde lidt Mañana stemning 🙂