Juleferie

Læsetid : 5 minutes

Det blev koldere og mørkere. Vi besøgte Daniel og Emilie i Cambridge. Boede på Queens College i en lille uges tid og fik et levende indtryk af miljøet og dets evne til forene fortid, nutid og fremtid. Måske bedst illustreret ved debat arrangementet med emnet ‘Har de sociale medier en fremtid?’ og ‘Silver Boars’ traditionsrige logemiddag i den næsten 600 år gamle middagssal.

På årets korteste dag tog vi på juleferie i Nice.

Skønt at få en næsten to timer længere dag og temperaturer, der føltes sommerlige  i eftermiddagssolen.

Vi havde lejet en lejlighed i Nice. Her skulle vi tilbringe jul og nytår med vores børn, svigerdøtre og lille Augusta.

Der er gode og billige tog- og busforbindelser mellem Nice og Menton. Afstanden er ikke stor. 17 kilometer i lige linie. Det er en flot bustur. Der er stejle stigninger med hårnålesving og vide udsigter over Alperne og Middelhavet. Undervejs kører bussen gennem idylliske kystbyer og fyrstedømmet Monaco. Ruten benyttes flittigt. Turen varer 1- 1 1/2 time alt efter antallet af stop undervejs.

Den første dag i Nice tog vi bussen til Menton. Byen havde ændret sig. Vejen ned til hovedgaden var julesmykket med elegante elektriske lysopsætninger, livagtige krybbespil og vinterlandskaber med rensdyr. Et sted gik levende får rundt i det indhegnede julelandskab. Vi gik gennem Menton ud til Port Garavan. Der var ligeså meget liv som da vi havde forladt byen for 1 1/2 måned siden. Dejligt at være tilbage.

Vi begav os ud på den 600 meter lange mole, der skærmer Port Garavan mod Middelhavet. Ingen af de både vi passerede så ud til at have fået skader under stormen.

På lang afstand kunne vi se, at Heron lå trygt på sin plads. Det var først, da vi skulle til at gå ombord vi opdagede, der var noget galt.

Den agterste  klampe i bagbord side var revet ud. Tilbage var et gabende hul.

Vi gik ombord og undersøgte fortøjningerne. En krydsende fortøjning på styrbord klampe var bristet i stormen. Hermed var trækket på den bagbord klampe blevet så kraftigt at den var blevet revet ud.

Nede om læ var der fin orden. Men da vi åbnede lugen til motorrummet, opdagede vi vand i den agterste del.

“Hvad er det første du gør, hvis du opdager vand indenbords ? ” havde en svensk langturssejler en gang spurgt os.

Vi måtte have set rådvilde ud, for inden vi nåede at svare, leverede han selv løsningen “Du smager på det. Smager det fersk kan du tage det ‘lungt’.Smager det salt er du ‘illa ute’.”

Vi smagte på vandet. Ingen tvivl. Vi var ‘illa ute’.

Vi checkede alle søventiler og skrogggennemføringer. Ikke så meget som en dråbe Middelhav der. Til sidst checkede vi pakningen om skrueakslen. Den var lige så tæt, som Guido havde lovet den ville været, da han havde udskiftet  den i foråret oppe i Maastricht.

Check ved at alle gennemføringer under vandlinien var tætte.

Vandet måtte så være kommet ind, da bølgerne under stormen var slået over den 3 meter høje betonmur og havde oversvømmet den brede mole. Derfra måtte det være skyllet over agterstævnen og ind gennem det hul klampen havde efterladt, da den var blevet revet ud.

Vi tømte agterrummet for vandet. Der var lidt over 5 liter. Det gabende hul dækkede vi til med den uundværlige kraftige grå gaffatape vi har med ombord i rigelige mængder.

Bådværftet var lukket, men på kontoret sad en kvinde bag et skrivebord. Hun præsenterede sig på et rimeligt godt engelsk som Barbara, datter af indehaveren af bådeværftet og administrativ leder.  Vi viste hende fotos af skaden og fik lovning på at hendes far ville se på det, når bådeværftet åbnede efter nytår.

Vi udskiftede den bristede line, ændrede fortøjningerne agter og viklede et ark køkkenrulle rundt om alle søventiler og pakningen til skrueakslen.

Til sidst talte vi med havnefogden. Det var ham, der personligt havde rettet på fortøjningerne efter at klampen var blevet revet ud under stormen, fortalte han med en næsten højtidelig mine, og skulle der blive problemer med forsikringen, kunne vi bare henvise til ham.

Godt trætte tog vi om aftenen bussen tilbage til Nice.

Nice er den femte største by i Frankrig og har nogenlunde samme indbyggertal som København. Byen menes at være grundlagt af grækerne i år 350 f.kr. De gav den navnet Nikaia efter gudinden Nike. I starten af 1800tallet begyndte englændere fra det engelske aristokrati at tilbringe vintrene i Nice. De kunne godt lide det milde vinterklima, som de mente tilmed var godt for helbredet. Et år strømmede der særlig mange tiggere til byen. Nogle af englænderne foreslog at skaffe dem arbejde ved at anlægge en strandpromenade. Forslaget blev godkendt og anlægsarbejdet finansieret af medlemmer af den engelske kirke. Den 7 kilometer lange promenade fik navnet Promenade  des Anglais. (Englændernes Promenade).

Fra nutiden kendes Promenade des Anglais især fra massakren på bastilledagen i 2016. Den præger stadig byen. Formationer på 4 til 6 soldater patruljerer med udtryksløse ansigter og skarpladte maskinpistoler i myldret af mennesker i den gamle by. Man er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad de vil være i stand til. Men byen synes nærmest at være ligeglad. Der er musikere, gøglere og kunstnere på gaden, travlhed på markedet og masser af liv på de mange cafeer og restauranter.

Vi fik to fine uger i Nice.

Var til midnatsmesse juleaften i Cathedrale Saint Reparata og fik et håndtryk af biskoppen, da messen var slut.  Fandt villa Nellcôte, hvor Rolling Stones søgte skattely i 1971 og holdt verdens længste fest (6 måneder), mens de indspillede albummet Exile on Mainstreet. Tog bussen til Cannes, slentrede  rundt i byen og drak  kaffe på en cafe på La Croisette (og ja vi glemte at se om der var ubenyttede pladser i Marinaen.)  Købte østers og champagne til vores nytårsmiddag. Fandt en læplads på stranden i VillefrancesurMer og tog årets første og ret korte svømmetur i Middelhavet. Var i Monaco og kørte en tur i det store pariserhjul.

Skønt at genopleve området med børn, svigerdøtre og Augusta, der fik sine indtryk fra en bæresele på skiftevis sin far og mor. Hvis da ikke hun var i barnevognen.

En aften fik vi besøg af Sarah og Thijs. Det var dem vi havde fulgtes med på den sidste strækning ud til Middelhavet. De var nået helt til Grækenland. Her havde de lagt båden op for vinteren og var fløjet hjem til Holland. Nu var de kommet til Nice for at besøge Sarahs familie i juleferien.

Mellem jul og nytår tog vi endnu en gang ud til Heron i Port Garavan.

Vi gik ombord og ned om læ. Arkene om søventilerne i pantryet og toilettet var tørre.

… pyha.

Altså helt sikkert lige så tætte, som vi havde regnet med.

Vi holdt vejret og åbnede lugen til motorrummet.

…For S…. da

Vi var stadig ‘illa ute’

Vi checkede endnu en gang de to søventiler og pakningen i motorrumet.

De var tætte.

Hvor h…. var det vand så kommet ind ?

Den eneste forklaring var, at der måtte være en vandlomme.

Vi fik Heron til at rulle lidt. Og ganske rigtigt. Nu sev der vand fra et skot ind i motorrummet. Vi tømte vandlommen for vand.

Et par dage senere var vi igen i Port Garavan. Det havde blæst godt den foregående dag. Så godt at et par palmer var væltet på Promenade des Anglais.

Heron lå sikkert på sin plads. Fortøjninger og klamper havde det fint.

Vi gik ombord. Endnu en gang holdt vi vejret, mens vi åbnede lugen til motorrummet.

Der var knastørt.

Vi åndede lettet op, ordnede et par småting ombord og tog bussen tilbage til Nice.

Dagen efter tog vi  hjem til Danmark.

Klik og hils

(Det er mere velkomment end du tror)

avatar
8 Comment threads
8 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
9 Comment authors
Jytte OlesenLars KlüvercarlagerLonePeter Rasted Recent comment authors
  Abonner på kommentarer  
Send mig en mail
Erik
Guest
Erik

Heldig til sidst …

Vivi
Guest
Vivi

Åh i to livsnydere med masser af udfordringer rigtigt godt nytår til jer knus fra fru Poulsens

Lars Løfstedt
Guest
Lars Løfstedt

Hei Carl og Pia?Tak for endnu en god historie.

Christer
Guest
Christer

Resan blir bara mer o mer spännande. Hoppas innerligt den slutar på ett bra sätt.

Peter Rasted
Guest
Peter Rasted

Tak for fortsættelsen! Med alt det gode liv I lever, synes jeg nu, det er godt, at I har noget praktisk at give jer til nu og da. 😉

Lone
Guest
Lone

Det er jo den rene gyser!! Glad for det er endt godt?

Lars Klüver
Guest
Lars Klüver

Det var så sandelig lidt af en Jul i har holdt. Og så også set den villa hvor Rolling Stones festede. Den kan jeg ikke klare, men jeg har set Jim Morrisons grav på Pere Lachaise. 🙂

Jytte Olesen
Guest
Jytte Olesen

Spændende at følge med på jeres ture? vi er startet med at sejle op af Marne floden. Vi har masser af vand og desværre også en del modstrøm mellem 2 og 3 knob, men det er blevet forår nu. God tur hilsen Jytte (vi mødtes i Avignon)