Spring til indhold

Hvad skulle der ske?

Det var sent, da vi landede og lidt før midnat før vi kom ud af lufthavnen og fandt ind til vores Airbnb-vært i centrum af Athen. 

Næste dag slentrede vi rundt i Plaka – Athens gamle bydel med de mange monumenter fra det antikke Grækenland. Så på livet i de smalle gader og nød forårssolen og varmen, der omsider var ved at komme til Grækenland. 

Vi gav os god tid næste morgen. Spiste morgenmad på tavernen overfor ejendommen, hvor vi havde boet og kørte så ud til Athens store havn Piræus, og tog færgen til Aegina, der ligger en snes kilometer mod syd i den Saroniske bugt.

Øen er den største af de Saroniske øer og har knap 13.000 indbyggere, hvoraf halvdelen bor i hovedbyen, der også hedder Aegina. 

Men selvom byen kun har 6.000 indbyggere, virker den nu mere som en storby, når man ankommer med en af de mange færgeforbindelser og bliver mødt af taxaer, butikker, taverner, scootere, ATVere, biler og udsmykkede hestevogne, der kører med turister langs den travle havnefront.

Hvad skulle der ske ? 

I en bygning ved havnefronten annonceredes med udlejning af biler. Vi gik derover og op ad en trappe til første sal, hvor en smal gang førte ind til et lille kontor med vindue ud mod havnen. 

Jo de havde skam da en bil. Ja, vi kunne sagtens leje den i tre dage og nej det var da ikke noget problem at aflevere den på bådværftet, oplyste en ung pige bag et af de to skriveborde.

»103€« svarede hun, da Pia spurgte om prisen.

»Er det med forsikring?«

»Ja da« svarede pigen. 

»Også kasko?«

»Nej. Sådan noget bruger vi ikke« svarede hun, trak vejret lidt ind og spurgte så med en sådan lidt bedrevidende mine »Hvad skulle der ske?«

…Tjaa. 

Vi var jo på en ø. Så tyveri vel udelukket og vi skulle jo heller ikke køre ret meget.

…Såehhh 

Pia underskrev kontrakten, som pigen skubbede over til hende og fik så nøglen, hvorefter vi gik tilbage til havnen. 

En ung mand kom os i møde og viste os hen til bilen. Med stor omhu tog han en masse fotos med sin mobil, mens han en gang imellem så op på os med et betydende blik. Noget prætentiøst, da den lille bil havde så mange buler og ridser at et par mere næppe havde nogen betydning. 

Da han var færdig, satte vi os ind, startede motoren og var hurtigt ude af byen. 

Verdens bedste 

Der er 10 kilometer fra syd til nord på Aegina og lidt længere på det bredeste sted fra øst til vest. 

Øen består af vulkanske bjergarter samt sand- og kalksten. Mod syd er en gruppe bjerge, hvor det højste er over 500 meter over havet. Mod nord er lavninger, hvor der dyrkes vin, oliven, citrusfrugter og pistacienødder. 

Dyrkningen af sidstnævnte startede med anlægget af en plantage i 1950’erne. Gennem årene blev der anlagt flere og dyrkningsmetoden udviklet. I slutningen af 1990’erne etableredes et kooperativ. I dag har det 350 deltagere og producerer årligt  600-800 tons af verdens fineste pistacienødder. Det udgør 10% af Grækenlands produktion af pistacienødder, der i øvrigt er en af de største i Europa. 

Et sted at bo 

I efteråret havde vi haft brug for en overnatning på Aegina, inden vi fortsatte til Athen. På booking.com havde vi booket en nat på et sted ud til vandet.

Vi var kørt derud, men jo nærmere vi var kommet, desto mere menneske tomt og nedlukket var det blevet. 

Vi havde været tæt på at vende om, men var fortsat, og da vi var nået frem, var det blevet mørkt.

»Jeg har ventet på jer« havde manden i receptionen sagt. 

»Er vi de eneste gæster?«

»Nej, der er et andet par« havde han svaret og tilføjet »Det er sidst på sæsonen, men tavernen ved siden af er åben«

»Tavernen?« 

Den havde Google Maps, der var sat til algoritmen korteste vej, loyalt ledt os udenom. 

Og ja. 

Tavernen var kun få skridt væk og køkkenet var stadig åbent, selvom det var blevet sent.

Fotoene på booking.com havde ikke løjet. 

Værelserne var lejligheder med entre, soveværelse, spisekøkken, toilet med bad og en lille veranda. Derfra var der adgang til stranden, hvor et klippeskær ude i vandet dannede en lille lagune mod strandkanten og i horisonten rejste bjergene på Attika sig over det enorme område med lave hvide huse, der udgør Athen. 

»Det var et kort ophold« havde værtinden sagt, da vi næste morgen var checket ud. 

»Jamen, vi kommer skam da tilbage til foråret« havde vi forsikret. 

Nu var vi så på vej derud igen. 

Denne gang var der hverken mennesketomt eller nedlukket og det var først på eftermiddagen, da vi kom frem. Stedet var fuldstændig, som vi huskede, og vi havde vi været heldige at få en lejlighed, for der var fuldt booket, fortalte manden, som også havde taget imod os i efteråret. 

Side by side 

I 1910 slog John Asprakis sig ned på Aegina og etablerede øens første bådeværft. Den gang byggede værftet både af træ, primært til fiskeri.Men da bådebyggeriet blev industrialiseret og fritidssejlads udbredt, begyndte værftet at opbevare lystbåde og tilbyde reparationer, der godt nok bestilles hos værftet, men som udføres af et netværk af selvstændige håndværkere.

Med de næste generationer blev værftet til tre. Side om side ligger de tre værfter. Hver med eget navn og egne faciliteter til håndtering af både og betjening af kunder. Men alle tre ejes og drives de fortsat af efterkommere af John Asprakis.

Heron havde tilbragt vinteren på det ene af de tre værfter – Asprakis Boatyard, hvis navn udelod enhver tvivl om tilhørsforholdet til grundlæggeren. Det var gået fint. Værftets to medarbejdere – chefen Panagiotis og hans nevø Spiros – havde været hurtige til at svare på Whatsapp og havde også sendt fotos af de reparationer, der var blevet lavet. 

Vi havde været noget skeptiske over, at værftet brugte træstolper til at støtte bådene med. Med urette viste det sig. Balanceringen var stadig fin og der var ingen spor efter regnvand, som der havde været en del af i løbet af vinteren. Udskiftede reservedele var lagt sirligt ved siden af kølen og det nye lag bundmaling var stadig friskt. Om læ var der ligeså rent, som da vi var taget afsted 7 måneder tidligere. Nå ja lige bortset fra en mugplet, der var opstået på tæppet i den agterste køje, fordi en rude ikke var blevet lukket tilstrækkelig omhyggeligt. 

»Ja vi er parate« svarede vi chefen, da han stoppede ved os på sin cykel og spurgte, om vi var klar till søsætning. 

»Hvad med torsdag eftermiddag?« fortsatte han.

»Det er ikke så godt. Så er der ingen pladser i marinaen« 

»Ikke noget problem. Jeg sætter Jer i vandet som den sidste og så kan I rigge til og overnatte i dokken« svarede han. 

Sådan blev det. 

Søsætning sidst torsdag eftermiddag. Det gav os et par dage til klargøring og også tid til at se lidt mere af øen. 

Lidt mere 

En eftermiddag kørte vi op til Aphaia Templet. Det menes at være blevet opført omkring 500 f.kr. til ære af gudinden Aphaia. Det siges, hun kun blev dyrket på Aegina. Måske det er derfor hun er en af de mindre kendte figurer i den græske mytologi. 

Her et par hundrede meter oppe var vid udsigt over den nordlige del af øen og landsbyen Agia Marina, hvor en ny marina var under opførelse. Men endnu var marinaen ikke færdig. Der mangler vand og strøm, men tavernen Faeros er god, lød en af anmeldelserne på Navily – vores foretrukne digitaliserede havnelods. 

Vi nåede også at svømme i det kølige krystalklare vand udenfor den lille lagune og tale med indehaveren Lizzy, som havde købt stedet for nogle år siden og flyttet hertil fra sit travle liv i Holland. Om eftermiddagen sang hun med manden, der hed Aris og havde taget imod os. Aris var også en dygtig guitarist og sangskriver og havde i vinterens løb udgivet et album med egne sange. (I skrivende stund er to af numrene fra albummet nået til semifinalen i konkurrencen “UK International songwriting Contest”)

Søsætning 

Efter tre dage var det så tid til søsætning og sidst på eftermiddagen kørte vi over til Asprakis. 

Spiros var allerede igang med at sætte Heron på liften. Pladsen var trang. Så trang at det da vist var nødvendigt at flytte nabobåden. Men Spiros gav sig ikke og med fagter fra Panagiotis fik han Heron ud fra pladsen med en hårsbreddes afstand til nabobåden. 

Så kørte han traktoren med liften ud på vejen, drejede efter et par hundrede meter til højre ind på bådpladsen og ud til dokken. Panagiotis lagde et par seler om Heron, løftede hendes 6,5 tons af liften med kranen og sænkede hende forsigtigt ned i den lille dok. 

»I kan blive liggende her i nat« sagde han beroligende og da et par dønninger fik Heron til at hugge i sine korte fortøjninger, tilføjede han eftertænksomt »og hvis det bliver for uroligt kan I jo bare sejle ud«

Film

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
27 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Alexandra
Alexandra
30. november 2023 12:07

tak for beretningen

Christer o Annette
Christer o Annette
30. november 2023 12:40

Trevligt att höra av er. Som vanligt en fin berättelse. Imponerande med eran uthållighet till sjöss.
God Jul.

Søren Michael Christensen
Søren Michael Christensen
30. november 2023 15:08

Fin beskrivelse. Kommer der en opfølgning?
Bh fra Lise og Søren, pt Miami

Keld
Keld
30. november 2023 15:39

Vi savnede Jer i det Ioniske, hvornår kommer i dertil. Vi er på land i Brindisi.
God Jul til Jer begge

Christian Mowinckel
Christian Mowinckel
30. november 2023 16:36

Godt å lese at dere har hatt en fin tid på Aegina. Vi lå der en måneds tid sommeren 2019. Veldig hyggelig øy/by. Nå er Bijou i Malahide ved Dublin, tar henne hjem neste år. Mvh Christian

Steen
Steen
30. november 2023 20:22

Hej Pia & Carl
Godt endelig at høre fra jer, kommer i til det Ionske i 24 altså inden vi begynder hjemturen.
Irene & Steen

viggo peetz
viggo peetz
1. december 2023 9:27

Tak for beretningen, jeg mindes de 15 aar jeg havde sejlet her.

Jørgen Ølund
Jørgen Ølund
1. december 2023 10:41

God video

Uli Waibel
Uli Waibel
1. december 2023 12:14

Dear Pia & Carl, thanks a lot for your really fine report on your arrival in Aegina in May – I like it a lot. I was in Aegina a couple of years ago at Asprakis boatyard where I inspected a Center Cockpit boat about the same size as ours – but it was not in good condition. I even went to the temple – by bike. I had rented it in Aegina City – only 2 of the 5 gears worked which was quite a pain up the hill… anyway, it was a good stay there. Could you send… Read more »

Peter Mønsted
Peter Mønsted
1. december 2023 13:47

Altid hyggelig læsning.

Kim Hansen
Kim Hansen
1. december 2023 16:33

Kære Carl og Pia
Dejlig læsning som fremkalder dejlige minder. Vi lå også hos Asprakis en vinter og stod også på den anden side af vejen.
Blev super godt behandlet. Var også rundt på øen og se os omkring.
God vind.
Kh. Kim og Lene

Jan Greisen
Jan Greisen
2. december 2023 15:52

Kære Pia og Carl. Altid en fornøjelse, at læse jeres turberetninger med tilhørende lille film. Tak. Håber vi ses engang i vinterhalvåret. Mange hilsner. Jan

Yucel Begel
Yucel Begel
4. december 2023 18:44

You need fender stop damaged

Conny og Ole
Conny og Ole
6. december 2023 23:45

Atter en dejlig fortælling.

Rikke
Rikke
9. december 2023 16:24

Tak for beretningen, glæder mig til at læse mere. God jul 🇩🇰🇬🇷

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
27
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke.

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke. 

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Det er ikke særlig nemt at betale Tepai afgiften online. Den officielle manual blev sidst opdateret i maj 2019. Siden er der lavet en del ændringer.

Her er, hvad der virkede den 16. August 2022 og den 15. Maj 2023

Start med at ansøge på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Du kan checke om din ansøgning er godkendt ved gå til forsiden (Der hvor du startede)

Din nye ansøgning står nu nederst på listen. Scroll til højre. I den sidste kolonne står nu´New´.

Efter et par minutter (nogen gange et par timer) får du en mail med to vedhæftede filer. Den ene ‘Application form´ er din ansøgning. Den anden ´ePavorolo´er dine betalingsoplysninger. Tag et print af den sidste og tag den med på et posthus eller i bank, hvis du helst vil betale din Tepai dér. 

Hvis du ikke gider bruge din tid på at finde et posthus eller en bank og stå i kø et par timer, kan du betale online.

Log ind i din netbank. 

Udfyld nu betalingsanmodningen sådan

Beløbsmodtager

IBAN:

GR1201000230000000481090510

Navn :

International Authority for Public Revenue (AADE)

Adresse :

Sina 2-4

By og Postnummer :

106 72 Athens

Meddelelse til beløbsmodtager 

Den 20 cifrede ´Administrative fee code` som du finder i filen ePavorolo. Det er vigtigt at du ikke indsætter andet end de 20 cifre.

Beløbsmodtagers bankforbindelse

Bankens Bankkode :

BNGRGRAA

Husk at angive, at du vil betale i EURO.

Betaling gennemføres kl 15.00 CET.

Log efter en time eller to ind på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Nederst til højre står nu ‘Paid’.

…Voila

Du kan gemme filen i Pdf format. Vis den så på din mobiltelefon, tablet eller PC, hvis du skal dokumentere, at du har betalt din TEPAI. Du kan selvfølgelig også lave et print af den.

P.S.

Hvis du af en eller anden årsag ikke modtager en mail med ansøgning og betalingsoplysning eller får din betaling retur, kan du forsøge at gennemføre betalingen med koden, der begynder med RF og efterfølges af 23 cifre.

Den står  webformularen i kolonnen til venstre for kolonnen, hvor der står ‘New’.