Hjemløse

Læsetid : 3 minutes

Turen fra Maastricht til Alicante i Spanien forløb helt uproblematisk. Efter 2 timers flyvetid  steg vi lidt  over midnat ud af flyet  til 25 grader. En behagelig kontrast til Maastrichts 9  grader.

Vi tog en taxa til hotellet  i Bonalba, der ligger 20mins bilkørsel nord for Alicante.

Vi  var blevet opgraderet til en 2-værelses lejlighed med balkon med udsigt over Middelhavet, bjergene og en stor swimmingpool med tropelandskab.  Køkkenet var for længst lukket og den sene aftensmad  bestod af kiks, chips og chokolader, som vi trak i en automat i hotellets kælder.  Dertil drak vi en god Cava, der stod i en iskøler i vores 2- værelses lejlighed. Da vi næste morgen gik ned for at spise morgenmad så vi på  et skilt at poolen var lukket.  Den venlige pige  i receptionen forklarede at det skyldtes det var vinter.

what – vinter med temperaturer på mellem 22 og 28 grader

Nå, men heldigvis skulle skiltet ikke  tages for bogstaveligt   – der blev badet alligevel.

no hay  problema

Vi tog ind til den nærmeste by San Juan og gik  tur på strandpromenaden og i byen.

Langs stranden var en stor del af butikker og restauranter lukket ned for vinteren … !!

Efter 3 dage tog vi til Alicante, hvor Emilie havde booket et hotelværelse til os.

Alicante er Spaniens 8. største byområde og har med over 300.000 indbyggere alle storbyens faciliteter. Det menes at området har været beboet siden 8.000 f.kr.  Til  den nyere historie hører blandt andet  at det var herfra de sidste republikanerne i marts 1939  blev fordrevet fra Spanien af Franco regimet.

Der er en meget smuk og velbevaret gammel bydel, grundlagt af fønikerne 325 f.kr, og turistfælder – også om vinteren.

Vi havde værelset i 3 dage, og opgaven at finde et permanent sted at bo de næste par måneder.

Under boligjagten fik vi lejlighed til at gå rundt i byen, tjekke områder ud, bade i Middelhavet og poolen  på hotellet og  spise på små listige steder

På kajen på havnen stod Pirates of Carribean og Brazil – 2 af bådene fra et Volvo Ocean Race. De tilhørte  et museum for den prestigefyldte  kapsejlads jorden rundt.   Den 22. Oktober 2017  går starten på den 18. udgave af Volvo Ocean Race  – også denne gang fra Alicante.

Det kunne være sjovt at sejle til Alicante og opleve starten fra egen båd.

På homeaway.com fandt vi  4 interessante lejligheder. Da vi sendte en booking forespørgsel fik vi kun svar fra een. Havde vi fejltolket hvor nemt det var at finde en bolig ? Vi aftalte straks tid til besigtigelse to dage senere.

I mellemtiden besøgte vi en lokal ejendomsmægler.

Betjeningen blev overgivet til Saray – en gudesmuk og 15 år yngre klon af Gloria fra Netflixserien Modern  Family. Her gik det straks meget bedre. Hun havde nemlig flere lejligheder –  alle til en fornuftig pris – og fremviste straks én få minutters gang væk. Lejligheden var god, men nu havde vi fået mod på at se, hvad der ellers var på markedet.

Næste formiddag mødtes vi med  Rosario – udlejeren af lejligheden vi havde fundet på HomeAway.com – der havde taget sin søn Jaime med som tolk. Lejligheden var fin, men meget lille. Nok ikke det sted vi ville tilbringe de næste par måneder. Vi lejede den 1 uge med mulighed for forlængelse, hentede bagagen på hotellet og flyttede ind.

Et par timer senere ringede  Jaime. Hans mor havde også en lejlighed i første række til strand og marina. Den var lige netop blev ledig som følge af et afbud.

– Måske det var noget for os?

Lidt senere bankede  Rosario  på døren. Hun kørte os 30 minutter nordpå, viste os lejligheden og kørte os derefter ad kystvejen tilbage til Alicante.

Næste formidddag mødtes vi kl. 11 med Saray, der viste os endnu en lejlighed.

Vi havde nu 4 lejligheder på hånden.

Vi besluttede os for den første – en lækker lejlighed på 90m2 i byens centrum.

Tror ikke vi nogen sinde har boet så mange steder på så kort tid,

Del på 

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
avatar
4 Comment threads
4 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
5 Comment authors
Svante SvanhofJuddi GjerløvPia Irene RosecarlagerThue Recent comment authors
Thue
Guest
Thue

Med en mægler a’la Gloria fra Modern Family så havde jeg nok sagt ja til mindst alle fire lejligheder 🙂

Pia Irene Rose
Guest
Pia Irene Rose

Det må være skønt at få forlænget sommeren. Det kunne jeg godt bruge. Kom fra Australiens forår 22-25 grader og landede i Kastrup til regn og rusk og ganske få plusgrader. Lagde mig omgående med influenza. Var formentlig blevet smittet i Australien, man bliver ustandselig kysset og krammet, og Hannah har fortalt, at mange af dem har lagt sig. Startede et tegnsprogsholdet onsdag. Svært med feber og jetlag, men det gik. Hav det godt og nyd det.
Kh Pia Rose.

Juddi Gjerløv
Guest
Juddi Gjerløv

Det er en rigtig dejlig fortælling fra det virkelig liv og jeg ønsker jer en dejlig oplevelse

Svante Svanhof
Guest
Svante Svanhof

Hej Kallemand og frue, jeg tror at ham, der står og sælger avisen på Dianalund Torv, vil misunde jer jeres hjemløshed, men sådan er der jo så meget. Og så må jeg sige at jeg er mere imponeret over Vendee Globe end af Volvo Ocean Race. Vendee Globe starter iøvrigt om en uge fra Les Sable d’Olonne på den franske vestkyst. Vendee Globe er singlehand rundt om jorden i et stræk, og ikke i etaper som Volvo Ocean Race. Båd størrelsen er ca. den samme, 60 fods sejlmaskiner, der går over 20 knob på bidevind. God “vinter” i det spanske.… Read more »