Spring til indhold

Heidanger


Søndag forlod vi Mölln havn. Halvanden time senere end vi havde  aftalt, da vi dødtrætte var gået til køjs aftenen.

De unge ville gerne være med til at opleve hejseværket i Luneburg. Niklas fandt ud af, at de kunne være i København om aftenen hvis de kunne nå et tog fra Luneburg kl. 16.35. Carl regnede på afstandene og fandt frem til de ville kunne nå toget, hvis de blev sat af båden lige efter hejseværket. 

Hejseværket er en skibselevator, der løfter bådene 38m op. Den indeholder 11.800 tons vand, og en tur tager ca. 20 min.

Vi sejlede videre på Elbe-Trave kanal, gik gennem 2 sluser, sejlede 400m på floden Elben og drejede ind på Elbe-Seite kanal.

Elbe-Seite kanal forbinder Mittellandkanal med Elben. Den er 115km lang og åbnede for trafik i 1976. Formålet med kanalen var forbinde den vesttyske del af Elben med Mittellandskanalen. Kanalen havde også et andet formål. Dens ret høje volde skulle fungere som forhindringer for kampvogne ved et eventuelt angreb fra øst.

Det var rigtigt varmt. Niklas badede i et tov efter båden, Daniel sad ved roret og Emilie slappede af på fordækket.

Alt åndede ro og fred.

Men da tiden på grund af ventetid ved de 2 sluser og mere ventetid ved hejseværket, pludselig blev knap, blev idyllen afløst af en lettere hektisk diskussion om, hvad vi skulle gøre.

Planen var at gå de 4km fra hejseværket til stationen. Kunne man køre i taxa i stedet ville toget stadig kunne nåes. 

Det lykkedes Niklas at bestille en taxa, der ville vente på dem ved hejseværket kl. 16.00.

Det var nok så vild en oplevelse, at tage skibselevatoren op. Vi kunne se de 38m ned, hvorfra vi  kom, turen i den tunge elevator gik hurtigt og det svære hejseværk lød  som en helt almindelig elevator.

Lige efter hejseværket satte vi de unge mennesker af. De forcerede et hegn og løb med kufferter og tasker ned ad en stejl vej. Taxaen holdt som bestilt  og de nåede tog og færge  og var hjemme 22.30 – helt efter planen.

Carl og jeg sejlede videre til Uelzen. Det tog os yderligere 3 1/2 time og vi var fremme kl. 19.30.

Der var meget lidt vand i havnen.

Havnefogden advarede os mod at gå ind, fordi vi havde en dybdegang på 1,53m. Yderst i havnen lå en båd vi havde fulgtes med dagen før. Vi vidste den havde en dybdegang på 1,60m. Altså måtte det være muligt for os også at være der.

Der var meget få havne på strækningen og det var ved at blive mørkt. Vi besluttede at gøre forsøget og listede med lav fart ind bag båden, der lå yderst i havnen.

Til havnefogdens forbløffelse og vores egen lettelse kom vi  ind uden problemer. Havnefogden advarende os dog om at vandstanden nemt kunne både stige og falde 40cm i løbet af få minutter.

Vandstanden forblev heldigvis den samme og vi kom ud uden problemer da vi forlod havnen  næste  morgenen.

Vi havde ikke sejlet længe før vi nåede slusen Uelzen. Carl kaldte slusevagten på VHFen. Vagten bad om vores længde og sagde at vi ville blive sluset igennem med Niedersachsen 2 – en megalang flodlægte, der lå ved erhvervskajen. Vi fik besked om at lægge os ved det korte stykke for Sportboote  yderst ved kajen og afvente instruktioner der. 

Da lyset ved slusen blev grønt sejlede den lange flodlægte over mod slusen og pludselig lød det fra højtaleren “und jezt die Sportboote” og så noget mere vi ikke helt kunne forstå.

Niedersachsen 2 fyldte næsten hele den 185m lange sluse. Vi fortøjede ydmygt ved en af de 2 sidste pullerter.

Da vandet blev sluppet ind i slusen, steg pullerten sammen med vandet. Smart, fordi vi nu med fortøjningen i samme pullert kunne hæves de 23m.

Der var meget traffik på kanalen.

Undervejs mødte vi over 30 modgående lange flodlægter  og overhalede selv 3 (temmelig nervepirrende at overhale en 150m lang flodlægte uden at vide om der kommer en modgående)

Efter et par lange timer nåede vi Mittellandskanal, drejede til styrbord (undskyld højre) og fortsatte indtil vi nåede stikkanalen Salzgitter. Den sejlede vi et par kilometer nedad til vi nåede havnen Heidanger – en gammel grusgrav der er lavet om til havn.

De sidste 3 dage har vi sejlet 114sm – undskyld 205km – sydpå og befinder os 60km øst for Hannover.

Det er meget varmt med temperaturer på op til 31 grader, men fredag er der varslet omskift med regn og næsten de halve temperaturer.

Tak for du læste med

Vi elsker at høre fra læsere.

Scroll ned og skriv en hilsen, kommentar eller et spørgsmål

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
2 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Martina & Thue
Martina & Thue
13. september 2016 11:11

Det lyder spændende. Og billede af solnedgang er wunderschön! 🙂

Søren Lænkholm
Søren Lænkholm
13. september 2016 11:41

Dejligt det fungerede med at de unge ku være med i hebeværket – du er kommet til at bytte om på tallene : den er 83 m høj?
Humlebæk havn oser af varme og folks totale velvære over efterårslivet. Fortsat god tur

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
2
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke.

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke. 

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Det er ikke særlig nemt at betale Tepai afgiften online. Den officielle manual blev sidst opdateret i maj 2019. Siden er der lavet en del ændringer.

Her er, hvad der virkede den 16. August 2022 og den 15. Maj 2023

Start med at ansøge på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Du kan checke om din ansøgning er godkendt ved gå til forsiden (Der hvor du startede)

Din nye ansøgning står nu nederst på listen. Scroll til højre. I den sidste kolonne står nu´New´.

Efter et par minutter (nogen gange et par timer) får du en mail med to vedhæftede filer. Den ene ‘Application form´ er din ansøgning. Den anden ´ePavorolo´er dine betalingsoplysninger. Tag et print af den sidste og tag den med på et posthus eller i bank, hvis du helst vil betale din Tepai dér. 

Hvis du ikke gider bruge din tid på at finde et posthus eller en bank og stå i kø et par timer, kan du betale online.

Log ind i din netbank. 

Udfyld nu betalingsanmodningen sådan

Beløbsmodtager

IBAN:

GR1201000230000000481090510

Navn :

International Authority for Public Revenue (AADE)

Adresse :

Sina 2-4

By og Postnummer :

106 72 Athens

Meddelelse til beløbsmodtager 

Den 20 cifrede ´Administrative fee code` som du finder i filen ePavorolo. Det er vigtigt at du ikke indsætter andet end de 20 cifre.

Beløbsmodtagers bankforbindelse

Bankens Bankkode :

BNGRGRAA

Husk at angive, at du vil betale i EURO.

Betaling gennemføres kl 15.00 CET.

Log efter en time eller to ind på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Nederst til højre står nu ‘Paid’.

…Voila

Du kan gemme filen i Pdf format. Vis den så på din mobiltelefon, tablet eller PC, hvis du skal dokumentere, at du har betalt din TEPAI. Du kan selvfølgelig også lave et print af den.

P.S.

Hvis du af en eller anden årsag ikke modtager en mail med ansøgning og betalingsoplysning eller får din betaling retur, kan du forsøge at gennemføre betalingen med koden, der begynder med RF og efterfølges af 23 cifre.

Den står  webformularen i kolonnen til venstre for kolonnen, hvor der står ‘New’.