Hannover

Vi tog os god tid inden afgangen fra Heidanger.

Talte med havnefogden, der driver en restaurant, som havnen hører til. Studerede de mange eksotiske planter, der kan vokse her  på grund af det varme klima i havnen og spiste friskbagt  brød fra restauranten til morgenmad,

Op ad formiddagen tog vi afsted, sejlede et par kilometer på  stikkanalen og derfra ud  på Mittellandkanal.

Mittellandkanal er  Tysklands længste kanal. Den  går fra Dortmund i vest og slutter 325 km senere i Magdeburg i øst. Efter næsten 50års diskussioner påbegyndtes anlægget  af kanalen  i 1905. Anlægsarbejdet blev gennemført i etaper . Sidste etape blev afsluttet i 1938 med tilslutningen til Magdeburg.

Kanalen er en vigtig færdselsåre og besejles årligt af 18.000 fartøjer.

Det var igen meget varmt. Der var en svalende vind. Den fik vi nu ingen glæde af, for den  blæste med os og fik luften til at stå helt stille i det solbeskinnede cockpit.

På et tidspunkt fik iPaden nok og lukkede ned med en lakonisk besked om, at den trængte til afkøling. Vi lagde den ned i skyggen om læ og lidt efter livede den op igen.

Kort før Hannover nåede vi slusen Anderten. Lagde os på stykket for Sportboote eller Kleinfahrszeuge som der stod på skiltet  og kaldte slusevagten på VHFen.

Vi fik at vide at vi ville blive sluset igennem sammen med “die Martina”.  Den havde vi havde overhalet et par timer før og i den forbindelse talt med skipperen på VHFen.

Vi blev sluset 15m ned. Da vi var sluset noget ned fandt vi ud af at vores slusetov ikke var langt nok. Lettere panik. Vi fandt et nyt tov frem, satte det i den nærmeste pullert og trak det første ud.  Bagefter fik Pia overbevist mig om det var nødvendigt løbende at skifte pullert også  under nedslusningen. Hermed sikres nemlig en bred vinkel på slusetovet, hvorved båden ligger mere stille plus at man undgår at skulle stå og rode med et meget langt tov.

I Yachthafen Hannover tog en smilende Havnefoged imod vores fortøjninger og ønskede os velkommen i havnen.

Vandet var noget grumset, men undervejs havde vi set folk bade i kanalen.  Da vi havde fortøjret tog vi en dyb indånding og tog så en lynhurtig dukkert fra båden. Godt nok ikke som at bade i Middelhavet, men det var dejligt at blive afkølet.

Næste dag var overliggerdag.

Vi sov længe, spiste sen morgenmad og cyklede sidst på eftermiddagen næsten 5km ind til centrum.

Hannover  blev i slutningen af 1600-tallet hovedstad i kurfystendømmet Hannover.

I perioden 1714-1837  havde Hannover regentfællessskab  med Storbritannien. 5 konger  nåede at regere over både Storbritannien og Hannover. Regentfællesskabet, der også kaldes personalunion ophørte da dronning Viktoria blev regent over Storbritannien. Kvinder kunne nemlig ikke ifølge hannoveransk lov  være regent over Hannover.

Hannover er idag hovedstad i delstaten Niedersachsen og har  over 500.000 indbyggere. Omkring 90% af byen blev ødelagt af i alt 88 bombetogter  under anden  verdenskrig. Genopbygningen gik stærkt, hvilket i nogen grad præger arkitekturen.

Vi tilbragte et par timer i gågaderne i centrum.

Var blandt andet inde i en 3 etager stor boghandel. Her var livlig aktivitet med masser af kunder og personale. I afdeling for krimier var der bøger  af  Jon Nesbø, Arne Dahl og Jussi Adler Olsen mm. Der var også en digital afdeling med salg af  e-readeren Tolido – udviklet af teleselskaberne, som et alternativ til Amazons Kindle.

Mærkelig  kontrast til Danmark, hvor boghandlerbranchen er i dyb krise.

Vi cyklede tilbage til båden, spiste sen middag, talte lidt med vores nye nabo, som vi havde sluset med et par dage før og gik tidligt til køjs.

Næste dag  tog vi afsted med kurs mod Minden ca. 35 sømil (undskyld 65km). En dejlig tur med en blanding af meget smuk natur, bjerge der begyndte at dukke op i horisonten, blandet med industriområder. Der var dog mest af den smukke natur. Vi så slaggebjerge, der på sin egen måde også var flotte  at se. Vejret var varmt omkring 27 – 30 grader, en hel del vind gjorde det hele udholdeligt.

Undervejs fik vi en opringning fra Daniel, om at vores fælles veninde Dorte Leck Fischer havde tabt kampen mod kræften, og var sovet ind  til morgen. Umådeligt sørgeligt – Begravelsen finder sted på onsdag i Nørrebro kirke. Vi tager hjem tirsdag  og deltager i begravelsen.

Kæreste Dorte R.I.P.