Fuldt stop

I  Namur mødte vi den første  danske båd på vores rejse siden Lubeck. Det er 4 uger og 1.000km siden.

Nils, bådens ejer, der også er på vej til Middelhavet,  var kommet hertil et par dage før os. Han var også blevet overrasket af at sluserne i Frankrig var lukket indtil midten af November.

Efter at have sundet sig lidt og vurderet mulighederne var også  han nået frem til at den bedste løsning var at overvintre i området.

Vi ringede til Havnefogeden i Maastricht Marina – en godt beskyttet og sikker havn, der ligger  2-3 dages sejlads fra Namur.

Nu var heldet med os.

Havnefogeden havde nemlig lige  netop een eneste ledig vinterplads tilbage. Den tog vi  med det samme og selvfølgelig til prisen.

Næste  morgen kl. 8.30 SMSede Morten til os, at han var ved at boarde flyet i København. 3 timer senere steg han ombord på Heron i Namur.

Resten af dagen så vi Namur. Gik et par timer på Citadellet, hvor vi  højt hævet over floderne Meuse og Sambre havde en  flot udsigt over Ardennerne. På det nyindrettede museum så vi udstillingen om Namur og dens histore. Derfra gik vi ned i den gamle bydel med velholdte boliger, fine gågader, hyggelige restauranter, cafeliv og et godt udvalg af forretninger.

Planen var, at sejle ned mod Frankrig så langt det kunne lade sig gøre og returnere efter nogle dage.

Næste formidddag sejlede vi hen til den første af 7 sluser på strækningen ned Dinant.

Da vi nåede frem til slusen oplyste slusevagten, at han ikke ville åbne slusen, fordi slusen ved  Dinant var lukket.

Underlig  besked. Vi havde nemlig før afgang  fået Havnefogden til at ringe til slusevagten i Dinant, som havde bekræftet,  at sluserne dertil var åbne et par dage endnu.

Men da slusevagtens forhandlingsposition var så umådelig bedre end  vores, ændrede vi endnu en gang planer og satte istedet kursen mod vinterhavnen i Masstricht.