To gange om året passerer ækvator solens centrum. Astronomerne kalder det equinox. Det er latin. Sammensat af ordet equi, der betyder lige, og nox, der betyder nat. I daglig tale jævndøgn. Egentlig lidt misvisende. Jævndøgn er jo ikke, som ordet antyder, et døgn. Men et punkt i tiden.
Er det så rigtigt, at dag og nat er lige lange ved jævndøgn?
Ja vil astronomerne sige. Men vil de tilføje. Kun hvis man bruger solens centrum som målepunkt og korrigerer for, at atmosfæren bryder solens lys.
Men så er dagen og natten også præcis 12 timer overalt på jorden (Sådan næsten da)
Lys og frugtbarhed
Fra forårsjævnsdøgn vil solen i de næste 6 måneder skinne mere på den nordlige end den sydlige halvkugle.
I flere tusinde år er det blevet fejret som lysets og frugtbarhedens ankomst.
I Stonehenge i England afholdes et ritual som man har gjort det i de sidste 3.000 år. I Mexico samles mennesker for at betragte et slangelignende skyggespil, som en pyramide kaster ved jævndøgn.
I Iraq, Albanien, Kosovo, Afghanistan og en række lande i central asien holdes Nowruz. Now, der betyder ny og Ruz, der betyder dag, har været fejret i næsten 4.000 år. Ifølge sagnet fordi det var ved forårsjævndøgn Kong Jahmids sejrede over mørket.
Det var også omkring forårsjævndøgn, Moses førte jøderne ud af fangenkabet i Ægypten. Det fejres endnu i dag med afholdelse af Pesach, der er jødernes vigtigste helligdag.
I kristendommen blev Pesach til Påske, hvor man sørger over Jesu korsfæstelse og glæder sig over hans opstandelse.
Som en tommelfingerregel falder påskesøndag den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. (Ja altså hvis man bekender sig til den gregorianske kalender)
Hvorfor påskeæg
I et germanske sagn blev foråret bragt af gudinden Ostara.
Et år ankom hun sent. Det første hun så, var en lille fugl. Den var ved at fryse ihjel. Hun tog den op. Varmede den i sine hænder. Da den var blevet varm, mistede den sine vinger, fordi den havde havde frosset så længe. Nu kunne den stakkels fugl ikke flyve. Brødbetynget forvandlede Ostara fuglen til en hare, som hun kaldte Lepus.
Nu kunne den løbe lige så hurtigt, som den før kunne flyve.
Men den kunne ikke lægge æg. Igen greb Ostara ind. Og så kunne haren lægge æg, som da den var fugl.
På et tidspunkt faldt Lepus i unåde hos Ostara. (Angivelig fordi den havde en affære med en anden).
I arrigskab satte Ostara den op på himlen. Lige under jægeren Orion, som Lepus har været på flugt fra lige siden.
På et tidspunkt blev Ostara lidt mildere stemt. En gang om året. Ved forårsjævndøgn fik Lepus lov til at komme ned på jorden og give børnene æg.
Heraf traditionen med påskehare og påskeæg.
På nutidig tysk kaldes påsken i øvrigt for Ostern. Det er ifølge sprogforskere afledt af navnet Ostara, som på engelsk er blevet til Easter.
Så Ostara er skam stadig i vores nordeuropæiske kultur og selvforståelse.
