Spring til indhold

Anden dag på båden

– Nu tror jeg den er ved at være gal igen,sagde Pia da hun sidst på aftenen målte sit blodtryk og puls.

Blodtryk 154/108, puls 175 og en indikator på apparatet, der sagde at hjertet slog i forkert rytme.

– Satans, sagde vi i munden på hinanden, steg af båden og gik på den mørke bro ind til bilen på parkeringspladsen.

– Lad os forsøge Gentofte først sagde jeg mens Pia tastede 1813.

Meget fattet forklarede hun stemmen i telefonen, at hun havde et slemt anfald af atrieflimmer og hun var på vej ind til Gentofte Hospital.

– Der er lukket for modtagelse efter kl.22. Du skal køre til Hillerød lød svaret

– Jo men jeg er tidligere blevet behandlet på Gentofte og har en tid til en ablation der den 19. august.

– Jeg kan godt prøve at se om det kan laves om, men du skal ikke regne med noget, svarede stemmen, hvorefter der blev helt stille, mens jeg kørte ind på en holdeplads.

– Du kan godt tage til Gentofte. meddelte stemmen pludselig.

Der var lukket på Hospitalet, ganske som stemmen havde forudsagt, men efter kort tid lukkede en venlig sygeplejeske os ind. Lidt efter kom vagthavende kardilog og bekræftede diagnosen.

– Vi kan give dig en DC konvertering i morgen kl. 9.00, sagde han og fortsatte – hvis du kan være her inden, må du godt tage hjem.

Vi var tilbage på båden kl. 1, oppe igen efter et par timers søvn og på hospitalet lidt før 9.

3/4 time senere kom en læge, en sygeplejerske, en narkoselæge og narkosesygeplejerske.

Efter meget kort tid blev der givet et elektrisk stød, der bragte Pias hjerte tilbage i den rigtige rytme og klokken 12 var vi tilbage på båden.

Sikke en start!!

Tak for du læste med

Vi elsker at høre fra læsere.

Scroll ned og skriv en hilsen, kommentar eller et spørgsmål

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
5 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Ole isgren
Ole isgren
1. august 2016 15:23

Hang in there – you are in my thoughts and prayers

Ole isgren
Ole isgren
1. august 2016 15:25

Hold ud – sender positive tanker til jer

Bodil
Bodil
2. august 2016 13:42

Håber I har det godt trods alt..

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
5
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke.

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke. 

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Det er ikke særlig nemt at betale Tepai afgiften online. Den officielle manual blev sidst opdateret i maj 2019. Siden er der lavet en del ændringer.

Her er, hvad der virkede den 16. August 2022 og den 15. Maj 2023

Start med at ansøge på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Du kan checke om din ansøgning er godkendt ved gå til forsiden (Der hvor du startede)

Din nye ansøgning står nu nederst på listen. Scroll til højre. I den sidste kolonne står nu´New´.

Efter et par minutter (nogen gange et par timer) får du en mail med to vedhæftede filer. Den ene ‘Application form´ er din ansøgning. Den anden ´ePavorolo´er dine betalingsoplysninger. Tag et print af den sidste og tag den med på et posthus eller i bank, hvis du helst vil betale din Tepai dér. 

Hvis du ikke gider bruge din tid på at finde et posthus eller en bank og stå i kø et par timer, kan du betale online.

Log ind i din netbank. 

Udfyld nu betalingsanmodningen sådan

Beløbsmodtager

IBAN:

GR1201000230000000481090510

Navn :

International Authority for Public Revenue (AADE)

Adresse :

Sina 2-4

By og Postnummer :

106 72 Athens

Meddelelse til beløbsmodtager 

Den 20 cifrede ´Administrative fee code` som du finder i filen ePavorolo. Det er vigtigt at du ikke indsætter andet end de 20 cifre.

Beløbsmodtagers bankforbindelse

Bankens Bankkode :

BNGRGRAA

Husk at angive, at du vil betale i EURO.

Betaling gennemføres kl 15.00 CET.

Log efter en time eller to ind på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Nederst til højre står nu ‘Paid’.

…Voila

Du kan gemme filen i Pdf format. Vis den så på din mobiltelefon, tablet eller PC, hvis du skal dokumentere, at du har betalt din TEPAI. Du kan selvfølgelig også lave et print af den.

P.S.

Hvis du af en eller anden årsag ikke modtager en mail med ansøgning og betalingsoplysning eller får din betaling retur, kan du forsøge at gennemføre betalingen med koden, der begynder med RF og efterfølges af 23 cifre.

Den står  webformularen i kolonnen til venstre for kolonnen, hvor der står ‘New’.