Dorte var sovet ind efter længere tids sygdom og vi ville hjem til Danmark og sige et sidste farvel.
Om aftenen gjorde vi rent på båden om læ og bestilte en taxa til at køre os til stationen.
Taxaen var allerede på plads, da vi tidligt næste morgen låste os ud af marinaen. Efter 10 minutter var vi på Münster West Hauptbahnhof.
10 timer senere trådte vi ind ad døren hos Daniel & Emilie på Nørrebro i København.
Ret hurtige sceneskift efter at have brugt en lille måned på rejsen den modsatte vej.
Næste dag var vi til Dortes begravelse.
Sankt Johannes kirken på Sankt Hans Torv var fyldt til bristepunktet.
Morten talte til Dorte, takkede for de 37 1/2 år de havde tilbragt sammen og de 3 børn de havde sat i verden og som han nu mere end før kunne se hende i. Prædiken blev holdt af Hans Henrik, præsten i Humlebæk. Han talte om det brutale forløb Dorte og familien havde været igennem, hendes liv og personlighed og hvor uretfærdigt livet også kan forekomme at være.
Efter bisættelsen var der sammenkomst i Atelier 1B – et lokale, hvor der tilbydes gastronomiske arrangementer for virksomheder og private.
Dorte var direktør for gastronomisk innovation, der har et bredt netværk af kontakter til danske kokke. Mange af dem var mødt op til begravelsen og en nogen af dem stod for traktementet.
Der blev spist østers og delikate retter, drukket champagne, gode vine og fadøl, krammet, grædt, grinet, sørget og talt om Dorte i mange, mange timer.
En afsked, der orkesteret af Dorte i hendes sidste tid, i sandhed mindedes og ærede hende.
Vi var tilbage på hotellet ud på aftenen.
Udmattede og berørte efter en lang dag udsatte vi vores rejse tilbage til båden med een dag.
