Spring til indhold

En forårsdag med Tycho Brahe på Hven

Vejrudsigten sagde vind fra syd og sydøst. Alligevel valgte vi at sejle til havnen i Kyrckbacken på Hven og anduvede i en byge med vind og regn. Vi sejlede en tur rundt i havnen. Der var mange ledige pladser, men ingen i læ for vinden.

Derfor sejlede vi ud af havnen. Efter en halv time anduvede vi havnen i Norreborg, der ligger på nordsiden af Hven. Her var som ventet læ for den sydlige vind.

Vi var den eneste gæstebåd. Nød roen, fuglenes sang og solnedgangen.

Den næste dag gik vi på stien langs vandet. Vejret var fint. Det begyndte at minde om sommer.

Vi passerede husene med de velholdte haver og  campingpladsen. På et skilt ved indgangen annonceredes med ´Fatöl´, ´Kaffe med fika´ og ´Hamburgara´. Vi fortsatte til fyret på øens nordøstlige spids. Derfra gik vi videre til øens tredje havn i Backviken. Her holdt vi pause på en cafe.

Tycho Brahe

Nu forlod ved vandet. Gik op ad den stejle bakke og ind på øens midte til Tycho Brahes Uranienborg.

Tycho Brahe, hvis oprindelige navn er Thyge Ottesen Brahe, blev født i Skåne i 1546 og døde i Prag i 1601.

Han er kendt som astronom. Hans arbejder bliver anset som grundlaget for Johan Keplers teori. Den beviser at jorden kredser om solen. Dengang var astronomi og astrologi én og samme videnskab. Så det er ikke så mærkeligt at Tycho Brahe fandt frem til at 32 af årets dage bringer ulykke. Det er det vi selv i dag kalder en Tycho Brahes dag. På disse dage gør man som bekendt klogt i at afholde sig fra væsentlige gøremål.

Sophie Brahe

Tycho Brahes søster Sophie Brahe var også en dygtig matematiker. Hun hjalp med forskningen på observatoriet – dog i det skjulte. Den gang mente man, at kvinders hjerner tog skade af at arbejde med matematik.

Tycho Brahes Hven

I 1576 overlod den danske konge Frederik II Hven til Tycho Brahe. Observatoriet Stjerneborg og slottet Uranienborg blev opført. For at kunne trykke de de videnskabelige resultater anlagde han en papirmølle og et bogtrykkeri.

Tycho Brahe var en hård herre og var hadet af den lokale befolkning. I 1597 måtte han forlade øen og slog sig ned i Prag.

Der er mange myter om årsagen til hans død. En siger, at han døde af forgiftning af det bly han havde i næsen. En anden siger, at han holdt sit vand under en middag så længe, at urinblæren eksploderede. En tredje at han døde af en urinvejsinfektion og en fjerde siger, at Kepler forgiftede ham.

Søsteren Sophie flyttede til Helsingør, hvor hun døde i 1643. Hun blev 87 år, hvilket må have været en meget høj alder efter den tids målestok

Da vi kom tilbage til Norreborg Havn, var der kommet flere gæstebåde og vi fik endnu en fin aften.

Næste dag sejlede vi til Rungsted. Vi spiste frokost på båden:  Gik tur på promenaden. Der hvor man kommer for at se blive set. Sidst på eftermiddagen sejlede vi hjem til Humlebæk Havn.

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Tag med

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Du er velkommen til at læse og se de nye her på sitet.

Du kan også abonnere. Så får du en mail, når der er en ny. 

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Tag med

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Du er altid velkommen til at læse og se de nye her på sitet.

Du kan også abonnere. Så får du en mail, når der er en ny. 

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.