Spring til indhold

Ekstremt vejr: Skræmmende dage for anker

Nu da det var sidst på sommeren, begyndte havet at afgive varme. Men kun om natten. Svært at forstå. Vi døjede stadig med temperaturen om natten og de tidlige morgentimer var ikke i nærheden af at være svalende.

Men ud for Libyen var der allerede lavtryk over et stort område, som ville blive fyldt med køligere luft fra et højtryk over et landområde nord for Grækenland.

Perfekt.

Det betød, at vi ville have vinden med os, når vi sejlede sydpå til Porto Heli, hvor vi havde aftalt at mødes med Tom i Alifrina. 

Mødet mellem høj- og lavtrykket ville ikke gå stille af. Det ville give torden. Et vejrfænomen, der er omgærdet af mystik og myter. Nok fordi naturvidenskaben ikke forstår det helt (endnu). 

Det ville også regne og blæse kraftigt. 

Det var så sikkert, at meteorologerne allerede havde givet stormen et navn. Daniel kaldte de den. Næsten som forældre, der giver sit barn et navn, før det er født.

Men bugten i Porto Heli er kendt som et “hurricane hole” og Dimitris, der kender de lokale forhold, havde sagt “you’re gonna be ok”.

Da vinden som forudsagt gik i nord, havde vi derfor ingen betænkeligheder ved at forlade Poros og sejle den 30 sømil lange tur ned til Porto Heli.

Porto Heli

Ved indsejlingen til Porto Heli passerer man et par mindre bugte med store villaer med en båd eller to ved en ponton i strandkanten.

Området udstråler mondæn eller måske rettere diskret luksus. Det var her den nu afdøde eks-kong Konstantin og hans danske hustru Anne-Marie bosatte sig, da kongefamilien i 2004 omsider fik lov til at vende tilbage til Grækenland.

For nogle år siden blev der anlagt en marina inderst i den store bugt. Næsten alle bådene er fastliggere. Et par har professionelle besætninger, der bor på båden og passer den med en omhu, som var det deres egen.

Marinaen er veldrevet. Man booker en plads på telefon, e-mail eller appen Navily. Ved ankomst kalder man på VHFen. Får tilladelse til at sejle ind og bliver modtaget af et par marineros, som hjælper med fortøjning og tilslutning af landstrøm og vand. Skulle man senere få behov for hjælp, kalder man på VHF’en, hvorefter en marinero kommer susende i en smart elektrisk golfvogn med plads til et par passagerer på bagsædet.

Der er også plads til gæster.

Men bykajen er en hård konkurrent. Her er det som regel gratis at ligge en nat eller to. Gæstepladserne i marinaen er derfor ikke særlig godt besøgt.

For anker i bugten

Der var kun få både i bugten. Længst inde spottede vi på lang afstand Alifrina med det hvide skrog med den karakteristiske brede blå stribe og Dannebrog som hækflag.

Vi sejlede derhen. Droppede ankeret på det 4 meter dybe vand. Lagde næsten 40 meter kæde ud. Satte fuld kraft på motoren, hvorved ankeret gravede sig dybt ned i den bløde bund. Gav lidt mere kæde og satte aflasteren på.

Så. Nu lå vi solidt.Tæt på marinaen og med en forsvarlig afstand til Alifrina, men ikke længere end vi nemt kunne besøge hinanden.

Vi har en svaghed for marinaer. Men da vi om morgenen sprang i det turkis farvede vand og svømmede en tur rundt om Heron, måtte vi indrømme, at ankerlivet ‘også kan noget’, som man siger på nudansk.

Og skulle vi have behov for det, kunne vi jo bare tage en nat eller to i marinaen.

Blandt venner igen

Ingen forlod bugten den næste dag. I løbet af eftermiddagen kom flere til.

En sejlede tæt forbi. Først da så vi, at det var Tina og Niels-Jørgen i Pupu, som vi havde fulgtes med, da vi sidste år var sejlet fra Preveza til Athen. De kom fra det nærliggende Ermioni og mente det ville være mere sikkert at være i Porto Heli under stormen.

Nu var vi tre danske både i bugten.

Før middag mødtes vi alle på Pupu og næste dag sejlede vi med Tom ind til byen i hans dinghy. Kom af med lidt affald, foretog et par indkøb og drak en kop kaffe på en cafe ud til bykajen.

»It’s the climate change« sagde cafeejeren, da vi kom til at tale om stormen. »It will be bad, but you’ll be ok here. Never lightning in Porto Heli « beroligede han os.

…Vi kunne jo bare

Vejrudsigten så ikke for godt ud.

Regn fra sidst på aftenen i de næste 36 timer og indimellem torden.

For anker i regn og torden i 36 timer? og så med en vandtank der ved at være tom. 

Vi ringede til marinaen.

»No sorry. We are fully booked« lød svaret

..WTF

Der havde jo været masser af pladser, da vi var der sidste år på samme tid. Der var ikke ferskvand på bykajen og nu var vinden taget til. Det udelukkede at sejle tilbage til vores trygge plads hos Dimitris på Poros og fylde vand på dér.

Så ja. Rationering af ferskvand til det allermest nødvendige.

You are too close

Der kom flere både ind i bugten.

Vi havde åbenbart valgt en attraktiv ankerplads. Mange ville gerne ligge i området, selvom der var meget mere plads andre steder i bugten.

Der er ingen regler for, hvor tæt man må ankre på en anden båd. Men det er god skik, at man ankrer med større afstand, hvis nærmeste båd anmoder om det. 

Det kom vi til at anmode om mange gange den eftermiddag.

Men da en katamaran lagde an til at lægge sig for tæt på og skipperen svarede »Don’t worry. I’m a professional, I will be on watch all night and put out more chain if necessary« opgav vi at følge op på vores “You are too close” 

Nu gik vi så ind i en nat med dårligt vejr med en nabo, der lå for tæt på.

…Men

»Skipper er jo professionel. Så mon ikke han ved, hvad han gør?« som Tom spurgte retorisk, da vi før middag havde besøg af ham og Tina og Niels-Jørgen.

For gud ved hvilken gang nærlæste vi vejrudsigten, diskuterede vores optioner og blev lidt beroliget, da Niels-Jørgen konkluderede

»Jeg tror ikke, man ligger mere sikkert i marinaen. Det er jo kun pontoner. De kan blæse væk så nemt som ingenting«

Så går det løs

Før solnedgang blev himlen dækket af kulsorte skyer.

»Ej altså lad os komme tilbage. Nu Jørgen« sagde Tina med let desperation i stemmen. Fuldt forståeligt. Sidste år på Sicilien havde de med nød og næppe undgået en stranding, da en drivende båd i en tordenbyge havde fanget deres ankerkæde og trukket dem med ind mod kysten.

Før midnat så vi det første lyn. 

Per refleks talte vi.

En kasse øl, to kas…

og så kom braget. 

Sønderrivende, øredøvende, skræmmende og så tæt på, at trykket fra lydbølgen rystede alt, inklusive os. 

Og så gik det ellers løs

Lyn efter lyn. Nogle gange var det så tæt på, at glimtet kom samtidig med braget. Andre gange var det længere væk for så bare at vende tilbage med uformindsket styrke.

36 timer. Nej nu kun 34 timer

En time senere kom vinden.

På et øjeblik gik den fra let til, hvad der i mørket virkede som orkan. Heron krængede og trak hårdt i ankerkæden. Ankeret holdt. Godt vi havde sat det grundigt.

Ville det blive ved med at holde? Sikkert. Alligevel startede vi motoren og gav en smule gas fremad for at mindske presset på fortøjningen. Som en ekstra foranstaltning tændte vi ankerspillet. Gik noget galt, ville vi have meget kort tid til at reagere, før vi ramte eller blev ramt af katamaranen med den professionelle skipper.

Puha 36 timer, nej nu kun 34 timer i orkan for anker med motoren kørende?

Men den orkanagtige vind blev heldigvis kortvarig og forsvandt ligeså hurtigt som den var kommet.

Lidt efter skrev Tina på Messenger

“Er alt vel ved Jer? Her ok, dog tog vinden hårdt ved biminien”

“OK. Bortset fra en CAT, der er lidt tæt på” svarede Pia.

Og fra Tom lød det “Alt ok her”

Trygt med kontakt og godt at vide, at de andre også havde klaret den kraftige vind.

Lynglimtene og bragene fortsatte, da regnen kom. Store tunge dråber, der kom piskende lodret ned med en kraft og tæthed vi aldrig før havde oplevet.

Et problem mindre

Der var aktivitet på bådene omkring os. Flere drev og måtte tage ankeret op og lægge det ud igen. En svær, ja tæt på umulig manøvre i det vejr.

Katamaranen med den professionelle skipper var i problemer og prøvede at få ankeret op. Endelig lykkedes det og de sejlede ind mod marinaen. Hvorfor? Var besætningen blevet skræmt? Havde skipper opgivet at lægge ankeret om? Vi fandt ikke ud af det og så ikke den professionelle skipper, besætningen eller båden siden.

Så havde vi da et problem mindre. Men ikke længe.

Skipper ensom

En anden båd kom pludselig tæt på. Var det ikke? Jo det var Tom i Alifrina. Mystisk. Var han begyndt at drive? og ville han ramme os?

Men han ramte os ikke, og mens han endnu en gang gled forbi, råbte han gennem regntykningen »Jeg har mistet roret«

Skipper Ensom i det vejr uden at kunne manøvrere.

…Puha og vi kunne ikke gøre andet end bare at se på.

Efter kort tid lykkedes det ham heldigvis at finde nødroret og få kontrol nok til at sejle over mod en motoryacht, der lå langskibs på pontonen i marinaen.

Det myldrede frem med mennesker på den store motoryacht og gennem regnen, hørte vi en råbe “I am the captain. It is my decision”. Nægtede han at hjælpe? Men så kom et par besætningsmedlemmer farende med kæmpestore fendere og hjalp med at fortøje Alifrina langskibs.

Det brænder

Næppe var han og Alifrina i sikkerhed, før vi opdagede flammer en 400-500 meter væk.

≫Ej det er en båd, der brænder≪ udbrød Pia, da hun rettede kikkerten mod ildkuglen.

Chokerede og med gru stirrede vi derover. Utroligt at noget kunne brænde i den kraftige regn. Men flammerne havde godt fat og en gang imellem førte vinden røgen fra brændende glasfiber over mod os. Til sidst blev flammerne mindre og forsvandt så helt. 

Hvad var der sket? Hvordan var båden brudt i brand? Havde den været bemandet? Var besætningen blevet reddet? Hvad nu hvis der også udbrød brand hos os?

Når man kan høre braget

Vi slukkede motoren og ankerspillet, tog redningsveste på, fandt den vandtætte grab-bag med de mest nødvendige ting, og skiftedes til at holde udkig i cockpittet og blunde lidt på køjen midtskibs.

Et par timer før daggry kom der besked fra Tom

“Hey blot til info. Ved ikke hvad der skete. Enten ramte jeg en båd eller omvendt. Ankeret mistede grebet og båden mistede styringen. Ligger nu parallelt med en yacht ved broen. Alt OK her”

Regnen og tordenen fortsatte med uformindsket styrke. Men hvor skræmmende bragene end var, så var de, hvor bizart det måtte lyde, også lidt beroligende.

Vi var jo ikke ramt, hvis vi hørte braget.  

Lidt ophold

Ved daggry holdt det op med at tordne. En time senere fór vi begge op, da der lød en alarm på telefonerne.

Det var en sms fra Beredskabsstyrelsen med beskeden

“Advarsel mod voldsomt vejr. Alle rådes til at blive inden døre og følge myndighedernes anvisninger”

Måske lidt sent. Men så alligevel ikke. Stormen var slet ikke slut.

Vejrudsigten sagde et par timers opholdsvejr og så regn, regn og regn og i løbet af natten igen torden.

»Ingen forlader marinaen i det her vejr« beklagede Maria fra marinaen i telefonen, men forsatte hun trøstende »Jeg lover at ringe, hvis der bliver en ledig plads«

Ud igen

Det var så ikke helt rigtigt. En stor sort gummibåd lagde fra pontonen. En line blev kastet over til Tom og da han havde gjort den fast i stævnen, trak den sorte gummibåd Alifrina med Tom ved nødroret væk fra pontonen. 

≫Hvor trækker de dig hen?≪ råbte Pia, da Alifrina endnu en gang sejlede tæt forbi os.

≫Det ved jeg ikke≪ nåede vi at høre Tom svare, før den store gummibåd forsvandt med ham og Alifrina ud mod gabet af bugten, hvor han ankerede op.

Lidt senere skrev han, at han skulle ind til Port Police og om en af os ville tage med.

Hvad skete der så

Da han var kommet over til os, fortalte han, hvad der var sket senere på natten.

Drivende våd og udmattet, var han kravlet op på motoryachten og var straks blevet eskorteret til Port Police Office et par hundrede meter fra marinaen.

Først da havde han forstået, hvor voldsomt uvejret var.

Regnvand fossede ned fra de højere liggende områder. Biler var skyllet fra vejen og ud til vandkanten eller stod begravet i vandmasserne på parkeringspladsen.

Da han endelig var kommet frem til stationen, havde han fortalt, hvad der var sket og vist papirerne på båden. Men alligevel havde en betjent bedt ham møde på stationen næste dag.

Besøget hos politiet havde været vigtigt.

For da han var kommet tilbage til den store motoryacht, havde kaptajnen og besætningen taget godt imod ham.

Hos politiet

»Oh there you are« udbrød en betjent venligt, da vi trådte ind ad døren til stationen.

Så skrev han et navn og et telefonnummer på en seddel og rakte den over til Tom. 

»Her er nummeret til ham, der slæbte dig.Så kan du ringe og aftale betaling med ham«

Var det alt?

Ja tydeligevis. Betjenten fortsatte med at fortælle, at uvejret endnu ikke var slut og at vi skulle skynde os tilbage og blive på bådene.

Om de vidste noget om båden, der brændte.

≫Ja, den brændte helt og sank. Det var 60 fods katamaran med 7 mennesker om bord≪ fortalte betjenten ≫Den blev ramt to gange af lynet. Første gang gik alt det elektriske. Anden gang brød den i brand ≪ men sluttede han triumferende ≫Vi var hurtigt derude og reddede dem alle sammen≪

Og så lige en tur til

Da vi kom tilbage, begyndte det at regne. Kraftigt, men mindre voldsomt end om natten. Alligevel var vi et par gange ude og tømme dinghyen, når den var blevet fyldt med regnvand.

Om natten begyndte det igen at tordne, men denne gang fik cafeejeren ret.

Tordenvejret passerede uden om Porto Heli.

Først ved daggry kom der et enkelt lyn ind over os. 

Men vi hørte braget

…og så vidste vi jo, at vi ikke var blevet ramt.

Efterskrift

Stormen krævede 15 dødsofre i Grækenland. Et par dage senere nåede den til Libyen og er den stærkeste storm, der indtil nu har ramt det afrikanske kontinent. Ødelæggelserne var enorme. 5.000 mennesker omkom og over 10.000 blev meldt savnet.

Film

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
27 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Christer o Annette
Christer o Annette
29. december 2023 16:11

Vem behöver en deckare/skräckroman när man kan få en berättelse från Carl o Pia. Gott att förstå att ni klarade er fint.
Hopp om bättre väder på det nya året.

Klose
Klose
29. december 2023 17:23

Puha , glemte næsten at trække vejret 😁 . Altid godt at læse jeres beretninger . Tak

Pia
Pia
29. december 2023 17:58

Kære i to tak for en spændende beretning, hold da op det må jeg nok sige. Jeg er i Sverige hos Pia og Carsten for at holde Nytår. Jeg skal hilse mange gange herfra.
jeg/vi ønsker jer et lykkebringende nytår og en hilsen til børn og børnebørn.
kh Pia🎉🥂🍾

Alexandra
Alexandra
29. december 2023 18:29

Der sker næsten altid noget dramatisk når man sejler. Tak for historien den var spændene

Susanne Nielsen
Susanne Nielsen
29. december 2023 19:53

Hold da op en oplevelse I har haft. Jeg oplevede og Daniel og det vejr der fulgte med lyn og torden i et væk hele natten og regnen der væltede ned, og derefter et meget voldsomt stormvejr. Men i modsætning til jer oplevede jeg det fra landsiden, men kunne ikke komme ud fra hotellet et par dage.
Godt I kom helskindet igennem det.
Mvh Susanne ❤️

viggo peetz
viggo peetz
30. december 2023 12:31

Jeg kommer til at taenke paa ¨at sejle er som at gaa fuldt paaklaet i koldt brusebad og rive 100 krone sedled i stykker¨Tak for krimien, og oensket om godt Nytaar.

Tina Hansen
Tina Hansen
31. december 2023 13:01

Tak for rigtig god beretning 🙂

Tak vi har vel overstået julen, der har dog været megen sygdom og travlhed. Håber i også har haft en god jul. Også rigtig godt nytår til jer, og tak for hyggetimerne i Grækenland 🙂

Mange hilsner fra Niels Jørgen og Tina 

Jørgen Alkil
Jørgen Alkil
31. december 2023 13:51

Hej kære Carl og Pia , sikken en redelighed og sikken drama til søs Godt at slap helskindet fra hændelsen som var rystende at læse om – Det ser ud til at I kan bevare roen og handle hurtigt og betænksomt – Fantastisk fængslende og -som sædvanligt – professionelt velredigeret og velskrevet beretning – tak for filmen. Det er en beretning som sætter spor og vækker til eftertanke Lad mig nu ønske jer fortsat held og lykke og som nytårsønske fremføre ønsket om fred i verden for alle de unødvendige krige og menneskeskabte ulykker . Året der gik kan næppe… Read more »

Peter Pålsson
Peter Pålsson
3. januar 2024 8:42

För en landkrabba som mig låter allt som en lång mardröm. Skönt att allt gick bra för er och era danska vänner till slut!🙏

Jan
Jan
3. januar 2024 12:51

Tak for en spændende beretning med dertil hørende film. Som sædvanlig godt fortalt og godt filmet. Føj for et uvejr, som i oplevede der. Vejret lige nu og her kan minde lidt om det, I var ude for, – sjovt nok! Forresten Carl: Tillykke med rundingen af de 70 år. Håber at vi kan ses engang i løbet af foråret? Kh. Mette & Jan

Anna Cramer
Anna Cramer
4. januar 2024 11:59

Himmel og helvede på en gang. Føj for den lede. Gåsehud og hjertebanken mens jeg læste beretningen. Rystende.

Peter Michael Wøldike
Peter Michael Wøldike
4. januar 2024 12:00

Skrækkeligt

Karine Thomas
Karine Thomas
5. januar 2024 17:57

It’s was FRIGHTENING! We were also on our yacht in Porto Heli that night – and it was our worst experience in 6 years sailing the Aegean. Watching the yacht burning – it seemed to burn for hours, we too put on lifejackets and discussed an emergency plan if we were hit by lightning – the rescue effort by Porto Heli Police was yes, very quick with the burning yacht – the weather was treacherous but they were out there – all kudos to them! An issue for us anchored more in the middle of the bay was one American… Read more »

Ineke Mul-Muller
Ineke Mul-Muller
7. januar 2024 14:55

But it’s all ok now

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
27
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke.

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Abonnér og få de nye direkte i din indbakke. 

Abonnér

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Det er ikke særlig nemt at betale Tepai afgiften online. Den officielle manual blev sidst opdateret i maj 2019. Siden er der lavet en del ændringer.

Her er, hvad der virkede den 16. August 2022 og den 15. Maj 2023

Start med at ansøge på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Du kan checke om din ansøgning er godkendt ved gå til forsiden (Der hvor du startede)

Din nye ansøgning står nu nederst på listen. Scroll til højre. I den sidste kolonne står nu´New´.

Efter et par minutter (nogen gange et par timer) får du en mail med to vedhæftede filer. Den ene ‘Application form´ er din ansøgning. Den anden ´ePavorolo´er dine betalingsoplysninger. Tag et print af den sidste og tag den med på et posthus eller i bank, hvis du helst vil betale din Tepai dér. 

Hvis du ikke gider bruge din tid på at finde et posthus eller en bank og stå i kø et par timer, kan du betale online.

Log ind i din netbank. 

Udfyld nu betalingsanmodningen sådan

Beløbsmodtager

IBAN:

GR1201000230000000481090510

Navn :

International Authority for Public Revenue (AADE)

Adresse :

Sina 2-4

By og Postnummer :

106 72 Athens

Meddelelse til beløbsmodtager 

Den 20 cifrede ´Administrative fee code` som du finder i filen ePavorolo. Det er vigtigt at du ikke indsætter andet end de 20 cifre.

Beløbsmodtagers bankforbindelse

Bankens Bankkode :

BNGRGRAA

Husk at angive, at du vil betale i EURO.

Betaling gennemføres kl 15.00 CET.

Log efter en time eller to ind på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Nederst til højre står nu ‘Paid’.

…Voila

Du kan gemme filen i Pdf format. Vis den så på din mobiltelefon, tablet eller PC, hvis du skal dokumentere, at du har betalt din TEPAI. Du kan selvfølgelig også lave et print af den.

P.S.

Hvis du af en eller anden årsag ikke modtager en mail med ansøgning og betalingsoplysning eller får din betaling retur, kan du forsøge at gennemføre betalingen med koden, der begynder med RF og efterfølges af 23 cifre.

Den står  webformularen i kolonnen til venstre for kolonnen, hvor der står ‘New’.