Christianshavn

Efter 5 dages rekreation tog vi hjem på båden. (Vi siger faktisk hjem om båden nu). 

Heron var efterhånden blevet en fast del af havnebilledet  i Tuborg Havn og under opholdet havde vi mødt andre langturssejlere. 

Da vi kom tilbage var de væk. 

Thue og Martina var sejlet til Dragør et par dage før. Der lå de og ventede på at vinden ville gå i nordvest, så de kunne få en agtenfortværs over Køge bugt på  deres tur sydover.

Dave – amerikaneren, der i 2 uger havde ventet på en god vejrudsigt til at sejle sin spritnye Hallberg-Rassy til Rotterdam,  hvorfra den skulle med en fragtbåd til Boston, havde åbenbart  fundet et vejrvindue. Væk var han hvertfald.

Det var koldt, blæsende, bladene på træerne var blevet mørkegrønne, de lyse nætter var forbi og på Facebook skrev Marie Stender,  at hun netop havde været i Falsterbo og se fugle på efterårstræk.

Men vejrudsigten var med os og varslede at et højtryk sydfra var på vej. 

Onsdag vågnede vi op til sol, varme og jævn vind og besluttede at sejle til Chr. Havns Kanal og tilbringe et par dage der.

Da vi kom ud af havnen satte vi genuaen, slukkede motoren, nød flødeskumsejladsen (det kalder vi sejlads uden bølger i  jævn vind)  og nåede næsten lidt for hurtigt Lynetteløbet.

Pia var rorsmand og til   en tysk “mandebåds” udelte begejstring lavede vi en perfekt anduvning til ventekajen ved Trangravsbroen med en 8m/s vind ind agterfra. 

Kanalen var fyldt godt op med tyske gæstesejlere og vi var heldige med at finde en ledig plads lige efter broen.

Det var varmt og da vi sad i solen i cockpittet  var det som om sommeren  pludselig var kommet tilbage.