Chef de Canal….

Efter at vi havde forladt den vrangvillige slusevagt i Namur begav vi os tilbage til Maastricht.

Vi gav os god tid, sejlede et par timer hver dag og brugte 3 sejldage på turen.

Da vi kom til Liege var havnen helt fuld, primært med både der var klargjort til vinteren. Mærkelig kontrast til den halvtomme havn, vi var sejlet ind i 5 dage tidligere.

Om aftenen gik vi op i byen og fandt et godt brasserie, hvor Morten bød på en kongemiddag.

På vejen tilbage til båden forvildede vi os ind i et lettere skummelt kvarter og blev tiltalt af flere suspekte personer, der af den ene eller anden grund ville have kontakt.

Vi lod som ingenting og fortsatte uanfægtede vores tur tilbage til båden.

Da en stemme på engelsk med fransk accent sagde : “I have siin you beføre” var vi lige ved igen at lade som ingenting, da vi så at det var den flinke Havnefoged fra Namur.

…what a coincidence

Da vi fortalte ham om vores problemer med slusevagten i Namur udbrød han ” wy didn’t jy call mi”, mens han slog ud med armene.

Godt spørgsmål. Måske vi alligevel havde overvurderet slusevagtens forhandlingsposition.

Næste dag var det søndag og markedsdag.

Over middag gik vi op på markedet.  Her var boder og et mylder af mennesker på vejen langs floden næsten lige så langt vi kunne se.

I boderne blev der solgt alt. Frugt, blomster, oste, madvarer, tøj , sko, værktøj, elektronik og legetøj.

Et sted solgtes levende gæs, duer, ænder, kaniner og høns.

Vi valgte at købe fisk, blæksprutter og nogle grøntsager. Om aftenen tryllede Morten endnu en gang med Cobb grillen.

Undervejs forevigede vi tilberedelsen gennem optagelsen af en video med titlen Canal de Chef .

Middagen bestod af grillede  friske blæksprutter til forret.

Hovedretten var grillede Dorader, hvortil der blev serveret grillede squash og peberfrugter.

Til begge retter serveredes en kold cava

Middagen blev afsluttet med belgiske vafler med kaffe og cognac.

Næste dag gik vi mod endemålet Maastricht og skulle endnu en gang sejle gennem slusen Lanaye. Det var  her vi 5 dage tidligere var blevet frataget lysten til at kommunikere med de belgiske slusevagter.

Denne gang havde vi forberedt os og kaldte nu  slusen  i nøje overensstemmelse med det udarbejdede manuskript :

– Ecluse  Lanaye, Ecluse Lanaye, Ecluse Lanaye. Ici la Heron. Pouvons nous passes a direction Maastricht ?

– Bon jour, knitrede det denne gang venligt i VHFen efterfulgt af hvad vi alle enstemmigt  tolkede som, at der var plads til os i sluse 3.

Hvilken triumf.

Om aftenen købte Morten sin rejse tilbage til København.

Næste dag spiste vi brunch i Maastricht, gik en tur rundt i byen, sendte Morten afsted med taxa til stationen og aftalte, at han påmønstrer igen  i Namur den 2. april.

Da Morten var taget afsted gjorde vi klar til afgang.

Sejlede ud af den lille havn, fyldte diesel på og begav os mod vinterhavnen.

På vejen spottede vi en sejlbåd. Vi sejlede nærmere, og så at den var svensk. Vi sejlede helt hen til den og talte med skipperen.

De var som vi på vej mod Middelhavet, havde netop erfaret at sluserne i Frankrig var lukkede til medio November og planlagde at sejle den lange vej uden om.

Et øjeblik følte vi os fristet til at sejle med, men besluttede så at holde os til vores seneste plan.

Vi udvekslede mailadresser og Facebook profiler og anduvede kort efter vores plads i vinterhavnen i Maastricht Marina.

Maastricht Marina ligger 3 km syd for Maastricht by. Meget flot Marina i smukke omgivelser, med en meget sød og engageret havnefoged.

Et ok sted at efterlade sin båd.