Om aftenen besluttede vi at udnytte næste dags fine vejrudsigt til at sejle til Fehmarn i Tyskland.
Lidt over ni forlod vi Nykøbing Falster. Havnefronten er de seneste år blevet moderniseret. Nu er der pæne nyopførte ejendomme med lækre lejligheder, forretninger og restauranter. Sågar en helt ny biograf er der blevet plads til.
Da vi havde passeret Frederik IXs bro sejlede vi ud i en smal sejlrende, der snor sig gennem det flotte flade landskab.
Afmærkningen er tæt og nem at følge, men der er kontant afregning i form af grundstødning hvis man skulle finde på at “skære et hjørne.”
Efter et par timer gik vi igennem vindmølleparken ud for Rødby og da vi passerede den sidste vindmølle slog vi autopiloten til og spiste frokost.
Fehmarn bælt kan være bisset, men viste sig i dag fra sin blide side med sol, varme, let vind, ingen bølger og næsten ingen trafik.
Efter frokosten mailede jeg til Bobs Werft i Travemünde.
Kort tid efter modtog et tilbud fra en Conny Grube på afrigning af masten tirsdag i næste uge.
Da vi nåede Fehmarn sejlede vi langs kysten til Burgtiefe, en pænt stor og moderne marina omgivet af en masse feriehoteller og -lejligheder. Øen er Tysklands tredje største og var en del af det danske kongerige indtil 1864. Det var blandet andet her Jimi Hendrix spillede sin sidste koncert få dage før sin død i September 1970.
Vi fandt igen nemt en god plads og skal senest mandag eftermiddag være i Travemünde, hvor Heron skal gøres klar til kanalsejlads.
Hej Pia und Carl, jetzt schreibe ich Euch einfach auf deutsch, denn in den kommenden Wochen müsst Ihr Euch ja sowieso auf deutsch durchschlagen. ? Wie schön, dass es endlich vorangeht bei Euch! Hoffentlich habt Ihr in Burgtiefe auch so schönes Wetter wie wir in Dyvig ?☀️. Wir hoffen, dass das Abriggen problemlos läuft, damit Ihr Euch bald auf den Weg durch die Kanäle machen könnt.
Liebe Grüße
Martina & Thue ⛵️