Korsika og Sardinien er adskilt af Bonifaciostrædet. Det er 30 sømil langt. På det smalleste sted kun 7 sømil bredt. På begge sider er der høje bjerge. Alligevel er strædet kun 50 meter dybt. Mod det vestlige Middelhav stiger dybden brat til 2.000 meter. Mod det Tyrrhenske hav i øst lige så brat til 1.000
[Læs beretningen]

I 1960’erne blev fiskerihavnen i Solenzara udvidet med en lystbådehavn. Idag er der kun et par fiskebåde tilbage. Resten er lystbåde. Floden Solenzara har sit udløb et par hundrede meter nord for havnen, der er anlagt på en lang strand med fint hvidt sand. Efter 40 kilometer med slugte og vandfald ender flodens rene klare
[Læs beretningen]

Vi gik ud døren til lejligheden klokken kvart i seks, satte os ind i bilen og kørte til lufthavnen. Udlejningskontoret var endnu ikke åbent. Som aftalt smed vi bilnøglen i lugen på væggen. Så tog vi til terminalen med bussen, der på denne tid af døgnet kun kører hvert kvarter. En time senere fløj vi
[Læs beretningen]

Der er ikke mere end 30 sømil mellem Korsika og Elba. Der var god sigt og da vi var kommet ud af ankerbugten på Elba kunne vi tydeligt se bjergene på Korsika. Til bagbord så vi Pianosa, til styrbord Capria og agterude det italienske fastland. De to øer ligger i den del af det Tyrenske
[Læs beretningen]

Efter knap en times sejlads passerede vi Capo Noli og fik frit udsyn over Genoabugten. Vi ændrede kursen og styrede direkte mod Genoa. Der var god sigt. Ret forude så vi tydeligt de nordlige Appeniner bag byen, der var mere end 25 sømil borte. Det liguriske hav ligger i marinereservatet Pélagos, hvor vanddybde og strømforhold
[Læs beretningen]

Kort efter vi var sejlet ud af havnen i Menton, krydsede vi grænsen til Italien. Vi strøg det franske gæsteflag og satte det italienske. Efter blot 12 sømil gjorde vi klar til anduve Sanremo. «Portosole, this is Heron, Heron»  kaldte vi pligtskyldigt på VHFen, da stævnen sigtede mellem de to molefyr. «Hello Heron. This  is
[Læs beretningen]

Sidst på eftermiddagen ankom vi med toget fra lufthavnen i Nice til den lille station Port Garavan. Den ligger på en bjergskråning et par hundrede meter over havnen. Vi steg ud af toget og gik ned mod havnen. Et stykke nede af den stejle vej, kunne vi se pladsen på bådværftet, Heron stod der stadig.
[Læs beretningen]