I et par dage havde langtidsprognosen varslet let vind fra nordøst i bededagsferien.
Perfekt for afgang mod Gilleleje tirsdag aften, derfra 8 timers havsejlads ud til Anholt, hvor vi kunne have 3 hele dage, hvis vejrudsigten for søndagen var god nok til at tage den næsten 12 timer lange tur hjem i et stræk .
Men da vi nåede til tirsdag varslede DMIs animerede farvandsudsigt kuling fra nordvest i de næste 48 timer.
Tirsdag eftermiddag var blæsende, kold, regnfuld og vi tog først afsted da solen brød frem onsdag eftermiddag.
Da det var udelukket at sejle nord for Kronborg, besluttede vi at gå til Chr. Havn og var ude af havnen med en god margin til bro åbningen kl. 18.30.
Det blæste stadig godt, men væsenligt mindre end i Kattegat, hvor vinden har frit løb over vandet og ikke ligesom i Øresund bliver stoppet af tilstødende landområder.
Det var lysere og der var flere både på vandet end for 2 uger siden og der var nu også varme i solen.
Syd for Rungsted fik vi tæt kontakt med en matchracer – en J70, der passerede få meter fra os på kryds op gennem Sundet.
Da vi nåede Tårbæk løjede vinden af og ændrede retning, så genuaen kom i læ af storsejlet.
Vi rullede det ind og da vi nåede Lynetteløbet, som fritidsbåde skal bruge ved indsejlingen til Københavns Havn, rullede vi også genuaen ind.
Vi gled for motor forbi Langlinie, Kastellet, Nordre Toldbod, Amaliehaven med blomstrende japanske kirsebærtræer og krydsede monumentalaksen med Tietgens Marmorkirke, Rytterstatuen af Frederik V og Hr. Møllers Opera, før vi nåede Skuespilhuset, hvor vi drejede ind i løbet til Chr. Havns kanal.
Der var knap et kvarter til åbningen kl 18.30. Men ak brovagten oplyste med en undskyldende og betydningsfuld mine, at denne times åbning var aflyst, fordi han afventede færdiggørelsen af anlægget af en ny belægning på broen.
Vi fortøjrede ved ventekajen, gik i gang med at lave middag, udså os en ledig plads, som vi sejlede ind på, efter brovagten omsider havde åbnet broen kl 19.30.
Mens Pia lavede middagen færdig, satte jeg cockpitteltet op og satte 220v ledningen i et strømudtag på land.
Da vi havde spist, lagde jeg tallerkner, bestik og glas ned i vasken til den øvrige opvask og drejede på vandhanen, som prustede varmt vand ud i vasken.
Pludselig lød der en underlig sydende susen – nærmest som et gasudslip. Jeg checkede knapperne på gaskomfuret – alt var lukket – fór så op på agterdækket, åbnede lugen til rummet med gasflasken og lukkede for tilførslen på flasken.
Da jeg kom tilbage i pantryet, lød den sydende susen stadig lige faretruende fremmed.
Rådvild åbnede jeg til kistebænken under sofaen i salonen.
En kraftig stråle af næsten kogende vand stod ud i det lille rum fra en slange tæt ved varmtvandsbeholderen.
Jeg lukkede for vandtilførslen og nu stoppede den sydende susen.
Kors der var løbet meget vand ud.
Heldigvis havde det meste fundet vej ned i sumpen, som nemt kunne tømmes med den elektriske pumpe.
Udsigten til at mangle ferskvand de næste 3 dage var ikke speciel fed og jeg gik i gang med at undersøge , hvorfor slangen var sprunget læk og hvordan vi skulle få den lavet.
På nettet fandt jeg et VVS firma med fritidsbåde som et af sine specialer og ringede til dem kort efter åbningstiden kl 8.00.
En venlig mandestemme besvarede hurtigt min opringning , og jeg forklarede problemet.
– Det er ikke ualmindeligt, at vandslanger på fritidsbåde går i stykker, indledte manden og fortsatte
– Mange værfter bruger nemlig slanger, som med årene bliver stive. Varmtvandsslanger er de mest udsatte og sprænger typisk tæt ved varmtvandsbeholderen. Bruges slanger af det rigtigte materiale er holdbarheden meget bedre. Slangen på min egen båd har f.eks. fungeret uden problemer siden 1984, afsluttede han myndigt sin forklaring.
– Og I har vel ikke tid til at komme og udskifte vores slange ? , spurgte jeg – Vi ligger i Chr. Havn det er ikke ret langt fra dig
– Uha vi er helt booket frem til slutningen af maj, men du kan jo komme ud til os og købe en slange du selv kan sætte på , svarede han venligt.
Vi tog metroen fra Chr. Havn til Nørreport, derfra bussen, stod for tidligt af og måtte gå i næsten 3 kvarter i det kolde og blæsende forårsvejr, før vi nåede frem.
Vi købte 2,5m slange af det manden kaldte den gode kvalitet og fik gode råd om monteringen.
Da vi kom tilbage på båden udskiftede jeg den defekte del af slangen.
Om aftenen blev det rigtig møgvejr med hylende vindstød og regnbyger. Det var alt for koldt at sidde oppe i cockpittet. Vi tændte dieselvarmeren og elradiatoren, nød at sidde varmt og trygt nede i båden og nu igen at have adgang til varmt og koldt ferskvand.
Vi tørnede tidligt ind, besvimede nærmest begge da vi lagde os på køjen og vågnede veludhvilede op ad formiddagen, hvor solen nu skinnede fra en helt skyfri himmel.
Gårdagens reparation virkede perfekt og vi besluttede at gå en tur langs havnefronten.
Vi passerede Lagkagehuset, hvor der så sent som i 1928 var kvindefængsel og på hjørnet mellem Overgaden oven Vande og Langebrogade studerede vi vinduet i en jordemoderforretning. Der var blandt andet en model af et foster i en livmoder. Det så meget livagtigt ud og vi talte om at modellen nok blev brugt i undervisningen af jordmødre, der, som vi huskede det, havde forret til at bo i lejlighederne i ejendommen.
Vi slentrede ned ad Islands Brygge, så hotelbåden med 12 værelser, talte om at det kunne være sjovt at holde en middag på restaurantbåden, der lå lige ved siden af, at det er mærkeligt at vandet nu er så rent at der er badeanlæg i havnen, at det er en god ide med bådeudlejningen, at man ville kunne få meget mere ud af havnemiljøet, hvis der blev lavet faciliteter til lystsejlere og at området har ændret sig fra slum til luksus i løbet af hvad der forekom os at være få år.
Vi gik over Bryggebroen, så Allers nye flotte nye kontorbygning, der ligner et skib, nød i læ for den kolde vind varmen og solskinnet på Havneholmen , gik tilbage til Bryggebroen, tog vandbussen til Nordre Toldbod, spiste den der helt specielle fish & chips hos Løgismose, tog vandbussen til Operaen og nåede sidst på eftermiddagen tilbage på båden.
Solen skinnede fortsat fra en blå himmel og vi tilbragte resten af dagen med at slappe af i cockpittet og tale med naboerne på bådene på hver side af os.
Vi gav os god tid næste morgen. Nåede åbningen kl . 12.00, sejlede for sejl til omkring Tårbæk. Her gik vinden i nord og resten af vejen hjem gik vi for motor.
