Bededagsferie

I et par dage havde prognosen sagt let vind fra nordøst.

Perfekt til en tur til Anholt i bededagsferien.Tirsdag aften kunne vi sejle til Gilleleje.Onsdag kunne vi med 8 timers havsejlads nå ud til Anholt. Her ville vi have tre hele dage, hvis vi sejlede hjem i et stræk om søndagen.

Men da det blev tirsdag ændredes vejrudsigten. Nu varslede DMI kuling fra nordvest i de næste 48 timer.

Tirsdag eftermiddag var blæsende, kold og regnfuld. Først da solen brød frem onsdag eftermiddag tog vi afsted.

Nord for Kronborg ville vi blive mødt af store bølger og vind af kulingstyrke. Begge mod os.I Sundet kunne vi sejle i fladt vand og have vind, der var med os.

Vi opgav Anholt og besluttede sejle ned langs kysten til Chr. Havn.

Det blæste godt, da vi kom ud af havnen. Men væsentligt mindre end i Kattegat, hvor vinden ikke ligesom i Øresund bliver stoppet af tilstødende landområder.

Endnu var kysten mørk og kold, men om ikke længe ville bøgen springe ud og give kysten den, der specielle lysegrønne farve bladene har i forårets første uger.

Der var flere både på vandet end for 2 uger siden og der var nu også varme i solen.

Syd for Rungsted fik vi tæt kontakt med en matchracer – en J70, der passerede få meter fra os på kryds op gennem Sundet.

Da vi nåede Tårbæk, løjede vinden og ændrede retning, så genuaen kom i læ af storsejlet.

Vi trak storsejlet ind. Da vi nåede Lynetteløbet, som fritidsbåde skal bruge ved indsejlingen til Københavns Havn, startede vi motoren og trak genuaen ind.

Vi gled forbi Langlinie, Kastellet, Nordre Toldbod, Amaliehaven med blomstrende japanske kirsebærtræer og krydsede monumentalaksen, der forbinder Tietgens Marmorkirke, Rytterstatuen af Frederik V og Hr. Møllers  Opera. Da vi nåede til Skuespilhuset drejede vi 90 grader til bagbord og styrede ind  i løbet til Chr. Havns kanal.

Der var knap et kvarter til åbningen kl 18.30. Men brovagten oplyste med en undskyldende men også lidt betydningsfuld mine, at denne times åbning var aflyst. Der var lagt ny belægning på broen og den skulle tørre før han turde åbne.

Vi fortøjede ved ventekajen. Gik i gang med at lave middag og udså os en ledig plads, som vi sejlede ind på, da brovagten vovede at åbne broen kl 19.30.

Lidt nørderi 

Mens Pia lavede middagen færdig, satte jeg cockpitteltet op og satte 230v ledningen i et strømudtag på land.

Da vi havde spist, lagde jeg tallerkner, bestik og glas ned i vasken til den øvrige opvask og drejede på vandhanen, som prustede varmt vand ud i vasken.

Pludselig lød der en underlig sydende susen – var det gas fra komfuret? Jeg checkede knapperne  – alt var lukket.  Så fór jeg op på agterdækket, åbnede lugen til rummet med gasflasken og lukkede for tilførslen.

Da jeg kom tilbage i pantryet, sydede det stadig lige faretruende.

Rådvild fjernede jeg lugen til kistebænken under sofaen i salonen.

En kraftig stråle af næsten kogende vand stod ud af en slange fra varmtvandsbeholderen.

Jeg lukkede for tilførslen. Det stoppede den sydende susen.

Kors, der var løbet meget vand ud.

Heldigvis havde det meste fundet vej ned i sumpen, som det gik nemt at lænse med den elektriske pumpe.

Udsigten til at mangle ferskvand de næste 3 dage var ikke speciel fed. Jeg gik i gang med at undersøge, hvorfor slangen var sprunget læk.

Der var ikke noget at se, så der var ikke meget andet at gøre end at få fat i en fagmand.

På nettet fandt jeg et VVS firma med fritidsbåde som et af sine specialer. Næste morgen ringede jeg til dem kort efter åbningstiden kl 8.00.

En venlig mandestemme besvarede hurtigt min opringning. Jeg forklarede problemet.

»Det er ikke ualmindeligt, at vandslanger på fritidsbåde går i stykker« indledte manden og fortsatte

»Mange værfter bruger nemlig slanger, som med årene bliver stive. Varmtvandsslanger er de mest udsatte og springer typisk læk tæt ved varmtvandsbeholderen. Bruges slanger af det rigtigte materiale, er holdbarheden meget bedre. Slangen på min egen båd har f.eks. fungeret uden problemer siden 1984« afsluttede han myndigt sin forklaring.

»Har I tid til at komme og udskifte vores slange ? Vi ligger i Chr. Havn. Det er ikke ret langt fra dig«

»Uha  vi er helt booket frem til slutningen af maj, men du kan jo komme ud til os og købe en slange du selv kan sætte på« svarede manden venligt.

Vi tog metroen fra Chr. Havn til Nørreport. Derfra tog vi en bus og gik næsten 3 kvarter i det kolde og blæsende forårsvejr, før vi fandt forretningen.

»Det var mig, der ringede i morges« sagde jeg til en ældre mand, der sad bag en disk.

»Åh ja« svarede en yngre mand, der sad et par borde længere væk og fortsatte  »Det er dem, der skal have udskiftet en slange«

»Nåeh« svarede den ældre mand. Mens han rejste sig fortsatte han »Kom med. Så kan vi se på det«

Vi fulgte ham hen til et par hylder med slanger og fik endnu en gang forklaret, at slanger af dårlig kvalitet typisk springer læk ved varmtvandsbeholderen.

Vi købte 2,5m slange af det manden kaldte den gode kvalitet.  Fik gode råd om udskiftningen og også om gaskomfuret og varmvandsbeholderen.

»Og husk» sluttede han »Når alt er glippet, så prøv manualen« 

Da vi kom tilbage på båden, udskiftede jeg slangen.

Om aftenen blev det rigtig møgvejr.

Hylende vindstød og regnbyger. Det var alt for koldt at sidde oppe i cockpittet.

Vi tændte dieselvarmeren og elradiatoren, nød at sidde varmt og trygt nede i båden og nu igen at have adgang til ferskvand.

Vi tørnede tidligt ind, besvimede nærmest begge, da vi lagde os på køjen og vågnede veludhvilede op ad formiddagen, hvor solen skinnede fra en helt skyfri himmel.

Havnefronten

Gårdagens reparation virkede perfekt. Vi besluttede at gå en tur langs havnefronten.

Vi passerede Lagkagehuset, hvor der så sent som i 1928 var kvindefængsel. Gik videre og nåede til hjørnet mellem Overgaden oven Vande og Langebrogade. I et vindue i stueetagen var en model af et foster i en livmoder. En livagtig men også besynderlig tydeliggørelse af, at ejendommen tilhører Jordmoderforeningen.

Vi slentrede ned ad Islands Brygge. Så hotelbåden med 12 værelser og talte om at området, på hvad der forekom os at være få år, er blevet forvandlet fra slum til luksus. Så meget at der tilmed nu er badeanlæg i havnebassinet.

Vi gik over Bryggebroen. Så Allers flotte nye kontorbygning, der ligner et skib. Nød i læ for den kolde vind varmen og solskinnet på Havneholmen. Gik tilbage til Bryggebroen. Tog vandbussen til Nordre Toldbod, Spiste den der helt specielle fish & chips hos Løgismose. Tog vandbussen til hr. Møllers opera og nåede sidst på eftermiddagen tilbage til Heron.

Solen skinnede fortsat fra en blå himmel. Vi tilbragte resten af dagen med at slappe af i cockpittet og tale med naboerne på bådene på hver side af os.

Vi gav os god tid næste morgen. Nåede åbningen kl. 12.00, sejlede for sejl til omkring Tårbæk. Her gik vinden i nord og resten af vejen hjem gik vi for motor.