Bådshage overbord

Vi har haft mange bådshager og mistet dem på forskellige måder.

To er røget overbord, en blev efterladt i en fremmed havn, en blev stjålet, og den sidste, vi havde, knækkede.

En bådshage er næsten uundværlig under slusning. Under forberedelsen af turen købte vi for en sikkerheds skyld to, som vi fandt på et rigtig godt tilbud hos Hellers i Kastrup.

De er lavet af aluminium, hvide, og ligesom alle vores andre bådshager med teleskop. Det har den fordel, at længden kan justeres ved at skyde overdelen ind eller ud af underdelen.

Da vi skulle lægge fra kaj ved slusen i Münster, kunne Pia ikke få bådshagens krog ud af pullerten på kajen. Pludselig stod hun med kun underdelen, mens overdelen dinglede provokerende for sig selv på pullerten på land.

Lyset til slusen var for lang tid siden skiftet fra rødt til grønt, og den anden Sportboot, vi skulle sluse med, var allerede på vej ind i slusekammeret.

Vi opgav videre forsøg på at bjærge den genstridige overdel og sejlede én bådshage fattigere ind i slusen.

Heldigvis havde vi jo været forudseende og købt to.

Men den sidste led en krank skæbne, da jeg under slusningen på forunderlig vis fik sat den i klemme mellem pullerten og båden. Da båden bevægede sig i slusen, bukkede den, som var den lavet af smør.

Flot.

På mindre end 20 minutter havde vi reduceret vores overdådige beholdning af bådshager til nul.

Og hvor finder man midt inde i Tyskland en butik, der sælger bådshager?

Vel fortøjret så jeg nærmere på den bukkede bådshage. Erfaring har lært mig, at den knækker som en tændstik, hvis man forsøger at rette den ud ved at banke på den. I stedet skubbede jeg med besvær overdelen ind i underdelen og trak den med lidt mindre besvær ud igen. Næste gang jeg skød den ind, gik det lidt nemmere. Da jeg havde skudt den ud og ind et par gange, virkede den fuldstændig som før.

Så satte jeg vores cykler i land.

Jeg fandt Google Maps frem på iPhonen og lavede en kørevejledning til fortøjningsstedet, hvor vi havde mistet den første bådshage.

Efter en halv times cykeltur fandt jeg stedet.

Ingen bådshage på den første pullert. Anden pullert var ligeså tom, men på den tredje var der bid. Her hang bådshagen fuldstændig, som da den var blevet agterudsejlet halvanden time tidligere.

Jeg lagde mig på maven på kajen og krøb så langt ud mod kanten, jeg turde. Alligevel kunne jeg kun nå bådshagen med fingerspidserne. Jeg tog mod til mig og rykkede lidt længere ud mod kanten. Så fik jeg med højre hånd fat om krogen på bådshagen, trak den forsigtigt fri fra pullerten og hev den op på kajen.

Vel oppe på land tog jeg en selfie af mig selv med den nødstedte bådshage og sendte den triumferende til Pia. I kommentarfeltet tastede jeg:

Sådan!