Anden dag på Heron

Anfald af atrieflimmer 

– Nu tror jeg den er ved at være gal igen,sagde Pia da hun sidst på aftenen målte sit blodtryk og puls.

Blodtryk 154/108, puls 175 og en indikator på apparatet, der sagde at hjertet slog i forkert rytme. Inge tvivl. Det var en grimt anfald af atrieflimmer.

– Satans, sagde vi i munden på hinanden, steg af Heron og gik på den mørke bro ind til bilen på parkeringspladsen.

Hurtigt på hospitalet

– Lad os forsøge Gentofte først sagde jeg mens Pia tastede 1813.

Meget fattet forklarede hun stemmen i telefonen, at hun havde et slemt anfald af atrieflimmer og hun var på vej ind til Gentofte Hospital.

– Der er lukket for modtagelse efter kl.22. Du skal køre til Hillerød lød svaret

– Jo men jeg er tidligere blevet behandlet på Gentofte og har en tid til en ablation der den 19. august.

– Jeg kan godt prøve at se om det kan laves om, men du skal ikke regne med noget, svarede stemmen, hvorefter der blev helt stille, mens jeg kørte ind på en holdeplads.

– Du kan godt tage til Gentofte. meddelte stemmen pludselig.

Lukket for indlæggelse 

Der var lukket på Hospitalet, ganske som stemmen havde forudsagt, men efter kort tid lukkede en venlig sygeplejeske os ind. Lidt efter kom vagthavende kardiolog og bekræftede diagnosen.

Men vi åbner i morgen

– Vi kan give dig en DC konvertering i morgen kl. 9.00, sagde han og fortsatte – hvis du kan være her inden, må du godt tage hjem.

Vi var tilbage på båden kl. 1, oppe igen efter et par timers søvn og på hospitalet lidt før 9.

3/4 time senere kom en læge, en sygeplejerske, en narkoselæge og narkosesygeplejerske.

Efter meget kort tid blev der givet et elektrisk stød, der bragte Pias hjerte tilbage i den rigtige rytme og klokken 12 var vi tilbage på båden.

Sikke en start!!