Udsigten fra lejligheden
Udsigten fra lejligheden

Adiós Alicante

Vi har været  glade for at være i Alicante. Har nydt  atmosfæren, klimaet og lyset. 

Vi kender  efterhånden byen godt, forstår mere af sproget,  kulturen og historien og har også besøgt et par af de mange seværdigheder, der kan nås på en dagstur i bil. 

I midten af December flyttede vi til en lejlighed et par kilometer nord for Alicante. Lejligheden ligger på 7. og øverste etage i en ejendom, der støder op til en lille lystbådehavn. Fra alle værelser er der udsigt over Middelhavet og Alicante by. 

Kvarteret hedder Albufereta. Det var her fønikerne (punerne) og senere grækerne ankom og grundlagde handelststionen Akra Leuka, som romerne senere udbyggede og kaldte  Lucentum. Da Maurerne indtog den iberiske halvø omkring år 700 grundlagde de byen på sin nuværende placering og kaldte den Al Laquant. 500 år senere erobrede de kristne byen, som siden da har heddet Alacant på katalansk og Alicante på spansk.  

Ejendommen vender mod syd  og på de klare dage (som der er flest af her ) bliver der varmt på terrassen. Så varmt at vi flere gange er taget ned på stranden og gået i vandet, der efterhånden har nået en temperatur på 15 grader.  

Det er billigt og nemt at flyve til Alicante fra København. Siden starten af December har vi sagt mange god dag’er og farvel’er til besøgende familie og venner. Det sidste farvel sagde vi i midten af Januar – få dage før lejemålet udløb. 

Det kunne godt forlænges , men vi har fået mod på at opleve mere af Spanien, har lejet en bil og begivet os sydover.

I starten af februar flyver vi fra Malaga til København. 

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
2 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Pia Irene Eose
Pia Irene Eose
27. januar 2017 15:11

Min kusine bor i Alicante. Jeg har aldrig besøgt hende. Hun plejer ar komme til Danmark en gang om året og besøge familen. Du kender hende Pia, fra da vi var børn. Vi kørte til stranden. Du og jeg i vores slidte badedragter og min kusine i guldbikini. Du væltede hende på cyklen på vejen hjem. Uheld selvfølgeligt. Men nu bor hun i Malaga pga. sit dårlige helbred. Hun har sklerose og vejret er bedre der. Hav det fortsat godt. Tak for de gode indlæg. Interessant at følge.
Kh Pia

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

2
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Nye beretninger?