Sidste forår havde båden ligget i vandet i 2 år, før vi tog den på land for at rense og smøre bunden, polere fribordet og skifte zinksanoder.
Bunden var den gang så begroet at det var tydeligt, at vi fremover måtte lave det arbejde hvert år.
Mandag middag blev Heron trukket på land. Bunden blev renset med en højtryksspuler. Sidst på eftermiddagen blev Heron taget af specialvognen og klodset op med 3 stålbukke i hver side.
Resten af dagen vaskede jeg fribordet med ferskvand, skrabede forsigtigt løs bundmaling af med en spartel, skruede bovpropellen af og rensede den for en kraftig begroning af ruer.
Tirsdag købte jeg oxalsyre i Matas, blandede det med 4 dele ferskvand, smurte med en svamp blandingen på fribordet, lod det sidde i 15 minutter og vaskede det af med ferskvand. De brune og gule plamager forsvandt og fribordet fremstod nu skinnende hvidt.
Dernæst satte jeg dæktape på vandlinjen og smurte bunden med bundmaling med en hundedyr malerrulle (125 kr) med meget korte hår. Malerrullen var alle pengene værd, fordi den undlod at trække flager af gammel maling af, når bunden blev smurt. Til sidst smurte jeg også bovpropellen med bundmaling.
Onsdag eftersmurte jeg bunden på udsatte steder, smurte bovpropellen endnu en gang, tog dæktapen af, tørrede styrbords fribord med en klud vredet i en blanding af ferskvand og citronsyre (9:1), polerede hele styrbords fribord med Dulon 14 og polerede til sidst 1/3 af styrbords fribord med Dulon I og II.
Torsdag færdiggjorde jeg poleringen med Dulon I og II, gav hele bagbords fribord samme behandling som styrbords side havde fået og sluttede ud på aftenen af med at udskifte zinksanoderne og genmontere bovpropellen.
Fredag nåede polerede jeg skruen med en stålbørste på en boremaskine inden båden blev sat i vandet over middag.
Da Heron var kommet i vandet, var det første jeg gjorde at aktivere bovpropellen – nu flyttede stævnen sig. Derefter sejlede jeg ud af havnen og målte at farten var forøget med over 15%.
Når man som os er tursejlere er det jo egentlig bedøvende ligegyldigt, hvor stærkt vi sejler.
… Men hvor er det dog fedt at være den, der indhenter fremfor at være den, der bliver indhentet.
