Ud af kurs 

Mistralen holdt op i løbet af natten. Næste morgen varslede den franske vejrtjeneste Meteo let vind med dønninger på op til 2 meter. Længere væk fra kysten var der stadig “gale warning”

– “C’est beau aujourd’hui ” forklarede damen i nabobåden, mens hun løsnede fortøjningerne for at sejle ud på feriens sidste tur til hjemhavnen i Marseille.

Kort efter forlod vi gæstebroen som en af de sidste .

Bølgerne var ikke særlig høje da vi kom ud af havnen. Men da vi kom længere væk fra kysten og vanddybden steg, voksede de og nåede de varslede 2 meter. Heron førte os let og ubesværet op og ned ad de store bølger, mens vi sad trygt i cockpittet og spiste morgenmad.

Et stykke ude i bugten dukkede en sort finne op i overfladen tæt på styrbord side.  Efter  kort tid forsvandt den, og pludselig mente vi at kunne se hvirvler på 15-20 meters længde om bagbord. Men lidt efter forsvandt også de fra overfladen.

Efter godt tre kvarters sejlads nåede vi til revet ved begyndelsen af Cap Sicie. Her blev bølgerne brudt og sendte advarende hvide skumtoppe op i luften. Da vi havde passeret sømærket, der markerede revet, ændrede vi kursen med 120 grader og styrede næsten ret øst mod øen Porquerolles.

Nu fik vi bølgerne ind fra agter.  De blev skræmmende høje, når vi kiggede bagud. Men når vi kiggede fremad, reduceredes de til næsten ingenting.

Ud for Toulon blev cifrene, der viser vanddybden på ekkoloddet, erstattet af blinkende streger. På søkortet kunne vi se, at vanddybden var over 2.500 meter. Da vi igen kom ind på lavere vand,  fungerede ekkoloddet  helt som før.

Porquerolles er en af tre øer i øgruppen Iles d’Hyères, der ligger et par timers sejlads fra byen Hyères. De siges at være Middelhavets svar på Caribien.
Da vi nærmede os og så bugte med hvide sandstrande, krystalklart  vand, opankrede lystbåde, palmer og lave lyserøde huse ned til havnen, forstod vi hvorfor.

Efter anduvningen gik vi i land og gennem landsbyens eneste gade. Her var en afslappet feriestemning med cafeer, restauranter og frugtboder. Ved enden af gaden gik vi ud på en grussti, der til fortættet cikadesang førte os gennem et tropeagtigt landskab til en bounty strand. Herfra badede vi i det klare vand, der var overraskende køligt.

Næste dag cyklede vi tværs over øen til fyret, der stod højt hævet over havet på øens klipperige og ugæstfrie sydlige kyst.

Efter frokost opdagede vi en anden bounty strand. Den lå tæt ved havnen og blev brugt som landingsplads for gummijoller,  når sejlere transporterede sig til og fra bådene på ankerpladsen ude i bugten.

Vi badede igen og da vi kom op af vandet ringede mobiltelefonen.

Den samtale ændrede på få sekunder brutalt vores verden.

Carls søster Karin var pludselig og helt uventet gået bort. I det næste 1 1/2 døgn befandt vi os i en chokagtig bizar uvirkelighed.

Vi informerede den nærmeste familie,  arrangerede hjemtransport  og ophold i Danmark og talte med præst og bedemand.

Da det værste chock efter 1 1/2 døgn havde fortaget sig, sejlede til byen Le Lavandou på fastlandet. Her blev Heron taget på land og vi startede rejsen hjem.

Bisættelsen kommer til at foregå i stilhed i Humlebæk kirke med deltagelse af den nærmeste familie.

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
10 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Søren Lænkholm
Søren Lænkholm
10. juli 2017 12:14

Varme knus til at komme hjem på !
Anne-Grete & Søren

Irene Hermansson
Irene Hermansson
10. juli 2017 12:15

Beklagar sorgen

Allan
Allan
10. juli 2017 18:30

Kondolerer. Det var dog forfærdeligt.
Selv er jeg i Florida frem til 11. august.
Many thoughts, av

Peter Hanstad
Peter Hanstad
12. juli 2017 19:32

Kære begge det var dog forfærdeligt at høre , vi kondolerer håber i senere kommer tilbage til jeres gode sejltur .
De bedste hilsner Gitte og Peter “Gittepigen Humlebæk havn “

Pia Køppen
Pia Køppen
23. juli 2017 21:07

Kære Carl og Pia.

Jeg læser først lige nu jeres indlæg. Hvor er det trist Carl, at du har mistet din søster. Det er bare så barskt livet, og pludselig bliver man uventet konfronteret med menneskelige tab, der så tydeligt viser vores sårbarhed.
Kærlige knus til jer begge
Pia

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

10
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Nye beretninger?

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Gå ikke glip af dem.

Meld dig på listen.

Så får du de nye med mail