En ny normal?

« Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere» indledte Statsministeren pressemødet, som var blevet indkaldt med kort varsel. 

De næste par timer sad vi med øjnene klinet til TV skærmen. 

Store dele af Danmark ville blive lukket. Yderligere restriktioner eller tiltag, som Statministeren udtrykte det, kunne ikke udelukkes. 

Wov. Det her var altså alvor. Efter få dage gled vi ind i en trancelignende tilstand. Holdt omhyggeligt 2 meters afstand til andre, når vi bevægede os udenfor. Begrænsede vores indkøb til den lokale Superbrugs. Et par gange købte vi ind i nemlig.com, fik varerne leveret til døren og reducerede dermed risikoen for at blive smittede til et minimum. 

Vi fulgte med i nyhederne, gøs lidt, når der blev indkaldt til nye pressemøder, fandt og læste statistikker om pandemien, vaskede og sprittede hænder og var alligevel en gang imellem overbeviste om, at vi var blevet ramt af virussen. 

Vores sociale liv gik digitalt. Også med vores børnebørn, som vi blev frarådet at mødes med.  

«Jeg kan ikke besøge Jer på grund af den, der dumme forkølelse» som vores ældste barnebarn, forklarede os, da vi talte med hende på FaceTime. 

Heldigvis havde vi sat Heron på land, da vi sluttede sæsonen i Grækenland.

I den lille by Plataria på fastlandet lige overfor Korfu var Heron blevet placeret i et stålstativ bag en aflåst indhegning.  Her stod også 25-30 andre både. Tre af dem var danske og i vores nye digtaliserede sociale hverdag, blev vi venner med deres ejermænd og -kvinder. 

Grækerne havde klaret Corona krisen flot. LockDown havde været mere restriktiv end i Danmark. Korfu var ligesom de fleste andre græske øer virusfri. I Epirus (regionen hvor Plataria ligger) havde der i starten af året været en LockDown på grund af en ondartet influenza. Måske det havde skabt basis for at regionen meget længe kunne rapportere om nul tilfælde af Corona smittede. 

Efter 5 lange uger kunne vi mødes til en walk-and-talk med børn, svigerbørn og børnebørn. 

Efterhånden fik myndighederne  kapacitet til at kontrollere udbredelsen af virussen. Sandsynligheden for at få tilstande som i NordItalien blev meget lille. Grænsene åbnedes og rejserestriktionerne mellem Danmark og Grækenland blev ophævet. 

I starten af August fløj besætningerne i de tre andre danske både til Grækenland for at fortsætte deres sejlads. Samme dag købte vi flybiletter med afrejse  2 uger senere. 

I løbet af de næste to uger blussede Corona virussen op over alt i Europa. 

Vi fulgte omhyggeligt med i de græske smittetal. De steg og steg. Men endnu var der et pænt stykke vej til Udenrigsministeriets kritiske grænseværdi. 

For en sikkerheds skyld lod vi os teste og dagen, før vi skulle rejse, modtog vi svaret  ‘ikke påvist’

På afrejsedagen diskuterede vi, om vi skulle udsætte afrejsen,  indtil der var større klarhed over udviklingen i Grækenland. 

Men den kvindelige del af Herons besætning var urokkelig og vi kørte ud til Kastrup Lufthavn. 

Før vi gik ind i afgangshallen, tog vi mundmaske på.  Ubehageligt og mærkeligt ikke at kunne følge mimikken, når man talte sammen.  

Vi kom hurtigt igennem sikkerhedskontrollen, hvor der var den korteste kø vi nogensinde havde oplevet. 

Flyet var 3/4 fuldt. 

Da det var i luften flyttede den flinke unge mand ved siden af os over til en helt ledig række. Så havde vi rækken for os selv. 

Flyet landede til tiden, men alligevel skulle vi skynde os for at nå boardingen til flyet til Korfu. 

Og så skete der det, der ikke måtte ske. 

Vi blev udtaget til test

«Vi har ikke tid. Der er kun 5 minutter til vores boarding til Korfu» forklarede vi manden, der havde stoppet os «og vi er også lige blevet testet i Danmark » 

Manden sagde at det nok skulle gå, og ledte os over mod 2 lange køer. Her rakte han hånden i vejret og gennede os foran  i køen til de mange testtelte. Da testen var taget, fortalte en dame, at vi ville blive kontaktet inden for 24 timer, hvis resultatet var positivt. Vi halsede videre gennem lufthavnen, hvor der var en del flere menesker end i Kastrup,  og nåede i sidste øjeblik vores fly til Korfu 

Ved boarding var vores kufferter blevet udtaget til at komme med i lastrummet. Vi havde forklaret at transfer tiden i Athen var meget kort og at kufferterne så ikke ville kunne nå at komme med ombord på flyet til Korfu. Men forklaringerne var forgæves. Det samme var vores bekymringer. Begge kufferter rullede lige så pænt ud på transportbåndet ved bagageudleveringen i lufthavnen i Korfu. 

Vi tog en taxa til havnen. Færgen til Igoumenitsa lagde fra kaj netop som vi steg ud af taxaen. Den næste gik 1 1/2 time senere. Men det var nu ikke så tosset.  For nu fik vi tid til at spise middag. 

På færgen skulle vi igen have mundmaske på. Det virkede åndsvagt at sidde tildækket på dækket af færgen i det fri. Enkelte passagere tog masken af. Men det var dristigt. De risikerede nemlig en bøde på €150,  hvis politiet opdagede det. 

Det var mørkt, da vi ankom til Igoumenitsa. Der holdt flere taxaer på pladsen. Vi tog en og kørte til Plataria. 

Ved fælles hjælp fandt vi det lille pensionat, hvor vi havde booket en overnatning. 

En venlig ældre mand fremviste det pæne lille værelse, hvor hans kone have stillet frisk frugt og kage til os i køleskabet. 

Efter 12 timers rejse gik vi trætte i seng og vågnede næste morgen dødspændte på at gense Heron efter 10 måneder.